et blev da også bestemt, at så såre frosten kom i luften, skulle den højtidelige slagtning foregå. Men en morgen, da Jakob kom ind i skuret, studsede han ved synet af en underlig stor, rød skjold, der havde bredt sig på den ene side af dyrets bug.

Dansklæreren læser dagens litterære tekst op for sin klasse, men stopper brat og beder eleverne om at leve sig ind i historiens univers og digte videre. Hvad tror de, der vil ske?

Mange dansklærere er glade for at arbejde med meddigtning, når de underviser i litteratur. Eleverne spiller en aktiv rolle, og de får lov til at skrive deres version af historien, skrive breve til én fra persongalleriet eller føre dagbog på hans vegne. Samtidig passer meddigtning godt til tanken om, at det enkelte menneske selv konstruerer sin forståelse af virkeligheden.

Arbejdsformen adskiller sig væsentligt fra dengang, læreren diskuterede den litterære tekst med klassen med det formål, at eleverne skulle nå frem til den rigtige fortolkning. Reelt var det ofte kun læreren og fire-fem elever, der talte sammen.

Der er absolut mange gode sider ved meddigtning. Men der er også farer, mener cand.pæd. Birte Sørensen.

'Det gode er, at mange af de tavse elever liver op, når de får bedre tid til at arbejde med teksten. Samtidig giver det læreren en god indsigt i den enkelte elevs forståelse af en tekst. Men det er svært at skabe et miljø i klassen, hvor eleverne både bliver respekteret for deres indsats og bliver provokeret til at gå videre i deres fortolkninger', siger Birte Sørensen, der har en lang karriere bag sig som lærer i folkeskolen og som lektor i dansk på det daværende Århus Seminarium og dernæst på Danmarks Lærerhøjskole i Århus.

Elever skal lære at fortolke

Birte Sørensen er aktuel med bogen 'Litteratur - forståelse og fortolkning'.

'Eleverne skal ikke længere jagte den rigtige fortolkning. Nu er udfordringen for læreren at få den enkelte elev til at gå i dialog med teksten, samtidig med at der opstår et fortolkningsfællesskab i klassen', siger hun.

For at få et møde i stand mellem teksten og den enkelte elev må læreren hverken være for aktiv eller for passiv.

'Hvis hun er for aktiv, får eleverne ikke plads til at udtrykke sig, og hvis hun er for passiv, fanger hun ikke deres iagttagelser, og så kan hun ikke provokere dem til at gå videre i deres fortolkninger, så klassen sammen når de dybere lag i teksten'.

Birte Sørensen har skrevet sin bog ud fra, at litteraturundervisning har en stor betydning, når eleverne skal danne sig en identitet.

'Vi har tit for travlt i skolen med, at eleverne skal mene noget med det samme. Det er godt, hvis de lærer at analysere og fortolke, så de kan forstå nogle sammenhænge, inden de danner sig en mening. Litteraturen kan være med til at nuancere deres forestillinger om, hvordan verden er skruet sammen'.

Hun bruger Henrik Pontoppidans novelle 'Et grundskud' som eksempel. Det er herfra, indledningen til denne artikel er hentet.

Novellen handler om en fattig husmandsfamilie, der er tynget af skæbnen, fordi deres eneste gris dør, lige før den skal slagtes. Den skulle de have levet af i et helt år, men dyrlægen kunne intet stille op.

'For et moderne barn, der ser tv hver dag, er det oplagt at nå frem til den slutning, at dyrlægen råder familien til at kræve erstatning, fordi apoteket har givet en forkert medicin. Det er altid andres skyld - den moderne fortælling kender de', siger Birte Sørensen.

Men det må læreren ikke stille sig tilfreds med.

'Eleverne skal lære at argumentere ud fra teksten. De skal vide, at indhold og udtryk hænger sammen. Læreren skal anfægte deres tolkninger, så de lærer, at nogle tolkninger er uhensigtsmæssige i forhold til en tekst'.

Læseprocessens betydning

Bogen er bygget op om et forskningsprojekt, hvor Birte Sørensen gennem længere tid har fulgt litteraturundervisningen i en 4., en 6. og en 8. klasse. Her så hun, at meddigtning lykkedes bedst, når lærerne tog elevernes tekster med hjem.

'Det er svært for læreren intuitivt at fange de gode elementer, når eleverne læser deres tekster op i klassen, men hvis hun tager dem med hjem, får hun tid til eftertanke og kan eventuelt vælge tekster ud, som klassen kan arbejde videre med'.

'Da jeg selv var lærer i folkeskolen, gav jeg eleverne en tekst for. I den næste time tog vi så fat på helheden via de opgaver eller spørgsmål, jeg havde forberedt, men sådan forløber læseprocessen ikke. Når man for eksempel læser en krimi, tænker man: 'Det går nok sådan og sådan'. På samme måde skal eleverne have lov til at danne deres egne hypoteser'.

Måske skal eleverne skrive deres tanker ned i en læselog, så lærer og elever har nogle tekstspor at gå ud fra i det videre forløb.

'På den måde kan læreren skærpe elevernes opmærksomhed for, hvad der får betydning længere fremme i historien. Hun lægger vægt på teksten som en erkendelsesproces og på elevernes egen erkendelsesproces'.

Fremgangsmåden kræver, at læreren kender teksten ud og ind og også har viljen til at arbejde med det æstetiske udtryk.

'Læreren skal på den ene side leve sig ind i, hvordan eleverne tænker og forstår teksterne, og på den anden side lære dem at være æstetisk bevidste. Ellers risikerer hun, at det bare ender i en løs snak'.

Fjern ord med computeren

Birte Sørensen ønsker ikke på nogen måde en instrumental litteraturfortolkning baseret på diverse analysemodeller. Men hvis man lader eleverne erfare, at man kan sige de samme ting på mange forskellige måder, kommer litteraturen og sprogundervisningen til at hænge sammen.

'Når eleverne lærer nye ord at kende, får de opbygget nogle mentale rum, som kan hjælpe dem til at se sprogets rigdom. Her er computeren et godt redskab, både når eleverne selv skal digte, og når de skal lege med sproget. For eksempel kan de let fjerne alle tillægsord og se, hvordan en tekst så virker. Eller de kan bytte om på stroferne i et digt. Det ville være et spændende eksperiment, men computeren skal ikke misbruges. Samtalen i klassen er stadig det essentielle, når man underviser i litteratur'.

Birte Sørensen har set, hvordan mange elever straks fanger sproget, når læreren for eksempel læser op af Blicher. Så hvis de får til opgave at skrive et brev til en af personerne i historien, indleder de typisk med 'Min allerkjæreste Onkel'.

'Men udgangen hedder måske 'Hej, jeg må løbe nu'. Det er en god anledning til at tale om stilbrud. På den måde kan læreren gradvist integrere de litterære begreber ud fra elevernes meddigtende tekster', siger Birte Sørensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Om bogen

'Litteratur - forståelse og fortolkning' beskriver mødet mellem elever og tekst, det vil sige elevernes måde at forstå og fortolke tekster på.

Bogen bygger på et forskningsprojekt i tilslutning til programmet 'Skolefag, Læring og Dannelse' på den tidligere Lærerhøjskole og er ikke en vejledning i, hvordan lærere konkret kan arbejde med meddigtning. Den handler mere om de problemer, man kan løbe ind i, når eleverne arbejder på den måde.

Bogens forfatter, cand.pæd. Birte Sørensen, er i gang med at skrive en egentlig vejledning om meddigtning, blandt andet med forslag til åbne opgaver til tekster af Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

'Litteratur - forståelse og fortolkning' er den første bog i en ny serie fra forlaget Alinea om 'læringsarenaer'. Bogen er på 300 sider og koster 200 kroner.

Vi har tit for travlt i skolen med, at eleverne skal mene noget med det samme. Det er godt, hvis de lærer at analysere og fortolke, så de kan forstå nogle sammenhænge