»Den gode historie er, at læseresultaterne i 1. og 2. klasse er blevet så flotte, og at vi nærmest er helt i mål i 3. klasse. Den dårlige historie er, at vi ikke kan registrere forbedringer i 4. klasse«, siger læsekonsulent Bent Christiansen.

Mens resultaterne hele tiden bliver bedre i de små klasser, viser tal fra 7.500 elever i 16 kommuner, at der ikke foregår den samme udvikling i 4. klasse.

»Desværre sker der ikke noget på mellemtrinnet og - må vi formode - heller ikke i skolens ældste klasser«, siger Bent Christiansen, der mener, at tiden nu er til at sætte massivt ind med fokus på læsning i alle fag på mellemtrinnet.

Indholdsforståelsen er blevet bedre

Det sidste kan seniorforsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole tilslutte sig. Men han ser ikke helt så negativt på udviklingen som Bent Christiansen. Man skal nemlig se på både læseafkodning og forståelse, understreger han.

»Jeg vil ikke sige, at der ikke sker noget i 4.-klasserne. Det gør der. Det viste vores Pirls 2006-undersøgelse (Progress In International Reading Literacy Study. Redaktionen). Her så vi på læseforståelsen netop på det klassetrin, og undersøgelsen konkluderer, at der de seneste 15 år er sket en betydelig fremgang i danske børns læsekompetence«.

Det viser Bent Christiansens undersøgelse faktisk også, mener Jan Mejding.

»Når man sammenligner med tallene fra Danlæs-undersøgelsen, kan man nemlig se, at gruppen af gode læsere er vokset fra 67 procent i 2004 til 72 procent i 2010. I samme tidsrum er andelen af svage læsere faldet fra 16 til 13 procent«.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, der undersøges, understreger Jan Mejding. S40-prøven tester først og fremmest læseafkodning. Mens man i Pirls-undersøgelsen så på læseforståelsen.

Alle lærere skal undervise i læsning

Læsekonsulenten og læseforskeren er enige om, at der stadig er for mange, der læser for langsomt. Eleverne får ikke den øvelse, de burde have. Det kan og skal der gøres noget ved.

Eleverne skal læse mere, siger Mejding:

»Der skal arbejdes målrettet med dem, så der kommer flow og speed i deres læsning. I 4. klasse bliver teksterne mere indholdstunge, så vi skal have gjort noget ved gruppen på knap 11 procent, der er sikre, men langsomme læsere. Når de får en faglig tekst, reagerer de med at sætte læsehastigheden ned, og så mister de overblikket og fanger ikke sammenhængen i en længere historie«.

Desværre er det ikke en del af faglærernes professionelle opmærksomhed, at de også skal arbejde bevidst med elevernes læsning, mener Bent Christiansen. »Det er altså ikke det samme at læse en skønlitterær tekst og en bog i orienteringsfagene. Man skal kunne læse for at løse en matematikopgave. Der er vigtigt, at matematiklæreren lærer eleverne at læse matematikopgaverne«, siger han, og Jan Mejding supplerer:

»Faglærerne skal forstå og tage de praktiske konsekvenser af, at de ikke kun har ansvaret for det fagligt indholdsmæssige. Som fagperson bliver man nemt blind over for fagets konventioner. Sådan er det bare, tænker man. Men det er ikke naturgivent for alle elever. Derfor har alle fags lærere også en opgave i at lære eleverne, hvordan man læser faglige tekster«.

Succesen skal følges pædagogisk og politisk op

At elever i 4. klasse har vanskeligheder med den noget sværere SL40-prøve, peger ikke alene på, at der skal gøres noget på mellemtrinnet, siger professor Svend Kreiner.

»Det viser også, at det er vigtigt, at lærerne véd, hvad de skal gøre. I den store, gamle læseundersøgelse, »Tid til dansk«, viste vi, at det ikke er nok at give mere tid. Der skal sættes målrettet ind. Men igen: Det er dejligt, at vi nu kan gøre det som resultat af en succes. Det går forrygende godt for den helt store elevgruppe, så der nu kan sættes fokus på elever med specifikke læseindlæringsvanskeligheder og på de elever, der læser sikkert, men for langsomt«.

Det er rigtigt, mener Bent Christiansen.

»Men selv om læsekonsulenter og læsevejledere længe har peget på, at alle lærere skal have læsningen som et vigtigt område, og selv om der sker noget med faglig læsning på mellemtrinnet flere steder, så er der alt for mange kommuner, der ikke gør nok. Her kan politikerne gøre skolen en stor tjeneste ved at sætte udviklingsprojekter i gang og ved at prioritere forskning i læsning på mellemtrinnet og i overbygningen«.

tt@dlf.org