Hvis elever skal kunne leve op til øgede krav om skriftlighed, skal de tilegne sig mange forskellige tekstkulturer allerede tidligt i skoleforløbet.

Det stiller krav til lærere i alle fag, og det stiller krav til skolerne. Krav, som de færreste ifølge den norske professor Kjell Lars Berge lever op til i dag.

»I vores skolevæsen har man placeret ansvaret for at lære eleverne at skrive i faget norsk. Noget tilsvarende er tilfældet i Danmark. Norsk i Norge og dansk i Danmark er stærkt forankret i æstetik og er orienteret mod skønlitterær opdragelse. Dermed bliver andre fags skriftlighed overset«, siger han.

Resultatet af forankringen i et enkelt fag er, at eleverne ikke kommer til at beherske tilstrækkeligt mange sproglige genrer. De lærer for eksempel ikke at udforme skriftlige arbejder i fag som historie og naturfag. Dermed kommer de til at mangle kompetencer, når de går videre i uddannelsessystemet, og når de skal ud på arbejdsmarkedet.

»Det er en alvorlig fejl, at skolen i årtier har taget for givet, at skriftlige kompetencer er forankret i hverdagsagtige og fortællende genrer«, siger den norske professor.

Vigtigere end nogensinde

Kjell Lars Berge har været stærkt involveret i den reform, der for øjeblikket er ved at indføre skrivning som en grundlæggende færdighed i alle fag på alle trin i den norske folkeskole.

I den forbindelse har han studeret en række landes skolesystemer.

»Skriftsprog er i dag mere vigtigt end nogensinde, men det har kun i begrænset omfang smittet af på uddannelsessektorerne i de lande, som vi sammenligner os med. De har i de senere år mest forholdt sig til elevernes læseevner blandt andet på grund af de meget omtalte sammenlignende internationale undersøgelser. Det skal der nu rådes bod på. Derfor er der i en række lande initiativer inden for området«.

Skriftlighed er kommet på dagsordenen, fordi der er et stigende samfundsmæssigt behov for, at mennesker kan kommunikere ved hjælp af det skrevne ord.

»Hvis uddannelsesverdenen ikke er opmærksom på dette, vil politikerne være det for dem. Det kan blive på nogle præmisser, der set fra skolernes og elevernes synspunkt er mindre gode. Derfor gælder det om, at skoleejere, skoler og undervisere tager hånd om sagen her og nu«.

I Norge er staten ved at indføre nationale prøver i skriftsprog.

»Den største udfordring bliver måske at få koblet prøveresultaterne med den erfaring, der findes i fagene på den enkelte skole og på landsplan«, siger Kjell Lars Berge.

Svær forskning

I betragtning af at skriftsprog er så vigtigt, kan det undre, at det ikke for længst er blevet et varmt emne i pædagogiske kredse.

»Der er ikke blevet forsket ret meget i skriftlige færdigheder, fordi det på grund af større stil- og genrevariation er meget mere krævende end forskning i mundtligt sprog«.

En central opgave for skolerne er at få indblik i, hvordan de forskellige fagmiljøer bruger skriftlighed. Det er forudsætningen for at sætte mål for indlæringen.

»Hvis skolen skal klædes ordentligt på, bør alle fagmiljøer tydeliggøre, hvordan de bruger skriftlighed. Det nytter for eksempel ikke at opstille mål for skriftsprogsindlæringen på bestemte trin i et bestemt fag, hvis det lige netop på det niveau udelukkende foregår mundtligt«, siger den norske professor.

Ingen vidundermedicin

I antologien »Skrivning som grundleggende ferdighed og som nasjonal prøve - ideologi og strategier«, som udkom i Oslo i 2005, skriver Kjell Lars Berge, at den igangværende reform af skriftlig norsk vil bringe skolerne tættere på den australske måde at undervise i skriftsprog på. Det vil sige en mere genreorienteret skrivepædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på indlæring af formelle færdigheder.

»Der er ingen vidundermedicin, når skolerne skal indføre en god skrivepædagogik. Udgangspunktet bør være lærernes faglige nysgerrighed og engagement og en generel åbenhed i forhold til metodevalg og tiltag«, siger Kjell Lars Berge.

Hidtil har såkaldte »elevorienterede situationister« haft et fast greb om skriveundervisningen i den norske grundskole. Fremover vil »kundskabsorienterede formalister« få mere plads.

»Det er ikke helt rigtigt formuleret. I grunden er der ingen modsætning mellem de to, fordi vi i den nordiske skoletradition er så tilpas jordnære, at lærerne uden videre forstår og indser, at de i deres undervisningspraksis må og kan være begge dele samtidig. Derfor venter jeg også, at de ændringer, der skal ske, kommer til at foregå uden de store problemer på den enkelte skole«, siger Kjell Lars Berge.

Skrivesvage får problemer

En elevgruppe vil få det svært i en proces, hvor der lægges mere vægt på undervisning i skriftsprog. Læse- og skrivesvage elever vil få vanskeligere ved at klare sig, og i den forbindelse er de senere års pædagogiske tiltag i form af computerstøtte og it-rygsæk ikke nogen hjælp.

»Skriftsprog er blevet gjort mundtligt. Derved er der fundet en udvej på disse elevers problemer, som i realiteten er en omvej. Læse- og skrivesvage elever bliver ligesom alle andre nødt til at forholde sig til, at samfundet bliver mere skriftsprogligt præget, og at det desværre dermed bliver meget vanskeligere at klare sig som ordblind«, siger professoren.

Kjell Lars Berge var oplægsholder, da Nationalt Videncenter for Læsning i tirsdags holdt konference om »Status for Læsning«.

Se www.videnomlaesning.dk

Det skotske skolevæsen er ifølge professor Kjell Lars Berge kommet længere end de fleste andre, når det gælder om at skabe gode rammer for udviklingen af undervisningen i skriftsprog. Lokalt funderede udviklingscentre samarbejder tæt med de enkelte skoler og står i kontakt med det nationale videnscenter.

»En bedre skriftsprogsundervisning bør indføres ved hjælp af en kompetencemodel, hvor man placerer forbedringerne ude i klasserne gennem dialog med den enkelte lærer. Det skaber de bedste resultater«, siger Kjell Lars Berge.