It er ikke noget særligt i hendes undervisning, det indgår som en selvfølgelighed. Hun er en dedikeret dansklærer. Signe Sloth arbejder på Søndervangskolen i Hammel nordvest for Aarhus. Og så har hun i øvrigt vundet 'Most Innovative Teacher In Europe'-titlen for et par år siden, ligesom hun er aktiv i det internationale eTwinning-samarbejde, hvor skoler fra hele Europa udveksler ideer. Det bruger hun en hel del tid på. Men tiden er godt investeret, for man lærer meget af at arbejde sammen på tværs af landegrænser. Og selv om e'et i eTwinning står for 'elektronisk', mødes man også fysisk for at bytte og udvikle ideer, fortæller Signe Sloth.

Vi indsamlede viden om undervisningspraksis med brug af it Interessen for undervisning med it begyndte allerede under uddannelsen. "Det startede faktisk på seminariet. Jeg gik i Aalborg på det, som blev kaldt NUFIL-årgangen - akronymet for Nye UndervisningsFormer I Læreruddannelsen, hvor man afprøvede en række forskellige nye tiltag. Jeg var med i et Novo Nordisk-projekt, hvor vi indsamlede viden om undervisningspraksis med brug af it, og det var ikke så vanvittigt nemt at finde nogen, der havde lyst til at dele erfaringer med os - hverken skoler eller seminarier. Vi endte med at lave en cd-rom, som blev udleveret til nye førsteårsstuderende. Cd-rom'en bragte os også til MIT, Massachusetts Institute of Technology, i Boston, hvor vi mødte nogle af de helt store guruer og hørte, hvad de havde gang i. Projektet lå oven i det almindelige studium, men det var spændende. Jeg melder mig altid til sådan noget, for man får jo noget ud af det - bliver dygtigere, udvikler sig. Og da jeg var uddannet, kom jeg ud på en skole, hvor man prioriterer at arbejde med it."

- Hvad er det, der gør, at du og I her på skolen prioriterer det så højt? "Vi har haft en it-vejleder, John Klesner, som virkelig brænder for det. I dag er han konsulent og formand for it-vejlederforeningen. Et halvt år efter at portalen eTwinning.net var etableret, spurgte han, om jeg ville med på en PDW på Malta. PDW står for Professional Development Workshop, og der mødte jeg spændende europæiske lærere, og jeg kom med i de første projekter. Det er klart, at det kræver goodwill fra skoleledelsen, for det koster, men det giver så meget at møde lærere fra andre skoletraditioner for at planlægge konkret samarbejde. Det er en investering i inspiration og videndeling. En workshop varer typisk fra torsdag til søndag, hvor man udveksler ideer om undervisning og nye pædagogiske tiltag. Man finder nogle samarbejdspartnere, enten om et emne på tværs af klasser eller om en bestemt aldersgruppe. Det er gratis at melde sig på portalen, hvor man kan søge på projekter, der allerede er oprettet, eller selv lægge noget ud på en opslagstavle. Man kan altså nøjes med at mødes online, men det er rigtig fint at mødes in real life, så man kan mærke, om ens temperamenter passer sammen. Lærere fra Italien og Spanien har for eksempel et lidt andet tempo, end vi har heroppe nordpå, så det er vigtigt at aftale strategi, planer og tidsfrister. Det er frustrerende ikke at kunne komme videre, fordi en samarbejdspartner måske har et andet forhold til deadlines. Men jeg har også lavet gode projekter med nogen, jeg kun har mødt på eTwinning.net, som har fungeret over flere år."

Jeg tror, at vi i dag bruger it i alle fag på alle klassetrin - Det, at I på Søndervangskolen er så aktive it-brugere, kommer jo ikke blot, fordi nogle lærere kommunikerer med andre over nettet? "Det kræver et langt træk, hvor flere er med. Her hos os var det som sagt it-vejlederen, der satte ting i gang og søgte penge til projekter, han fik så flere med. Og så har vi - ikke at forglemme - nogle fantastiske pedeller, der blev kåret som Danmarks bedste i 2012. Tilgængelighed er det vigtigste nøgleord, hvis man skal tale om inddragelse af it. Hvis man først skal hente noget eller flytte klassen fysisk, bliver det sværere. Nu har vi computere i alle lokaler, i de fleste har vi én for hver to elever, og så har vi ekstra bærbare computere, som man kan hente ind. Det handler om, at nogen får sat noget i gang. Jeg tror, at vi i dag bruger it i alle fag på alle klassetrin."

- Hvad er fordelen ved den digitale bog i forhold til den analoge? "De kan forskellige ting, den ene kan ikke erstatte den anden. I internationale projekter giver det sig selv, at det er vigtigt, at det, vi laver, ligger online. I dansk i udskolingen er det også uhyre praktisk, at drengene i morgen kan finde deres noter fra i dag, så også dér er det godt med computeren, for papirer har det med at blive væk eller glemt. Der er selvfølgelig elever, der kan holde styr på deres papirer, men med en elektronisk logbog kan alle være med hver gang. Sidste år havde jeg 9. klasse med 25 elever, og de havde hver en tablet, og det var meget sjældent, at de glemte den derhjemme, for så skulle de skrive i hånden."

- Kan en tablet noget andet eller bedre end papirbogen? "Den kan i hvert fald noget mere. Unge mennesker omgiver sig med billeder og lyd. De bruger hele tiden elektroniske medier, derfor er det vigtigt, at de bliver opdraget til at forstå, hvad det er, der omgiver dem. Hvad ligger der bag de reklamer, de får smasket i hovedet? Hvordan prøver folk at manipulere med os gennem medierne? Hvad siger den nye musikvideo? Hvordan virker reality shows på os? Hvordan kender man forskel på kvalitetskilder og crap på nettet? Alt det kan vi arbejde digitalt med, det kan vi ikke på samme måde med papirbogen. Men bogen er god til at give overblik over for eksempel analysemodeller eller overblik i for eksempel geografi. På nettet har overblikket det med at forsvinde eller aldrig at indfinde sig, selv om læreren har lavet en guideline, der siger: 'Det er de her sider, I skal starte på, når I går ud og søger'. Og så videre. Men nettet tilføjer noget ekstra, man kan være uhyre aktuel og opdateret. Man kan se animationer, og man kan selv arbejde videre og kommunikere med noget og nogen på helt andre måder, end man kan med papirbogen. Det er vigtigt, at vi i skolen opdrager dem til at forstå de digitale medier, så de bliver bedre til at navigere og bedre til at sortere fra. Og måske bliver en lille smule skeptiske, så de ikke bare tror på alt, hvad de ser og hører."

Det afgørende er at lære at forstå, hvordan det hænger sammen - Men hvad så med elever, der hverken får over- eller indblik, men blot copy-paster et eller andet fra nettet? "Der er mange, der forsøger at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Også der skal der opdragelse til. Hvis jeg snupper folk i at kopiere en stil eller opgaveløsninger fra nettet, går der brev hjem til forældrene. Brevet bliver også lagt i deres mappe på kontoret, og de får at vide, hvad konsekvensen er på en videregående uddannelse. De får lov at lave en ny stil eller en ny opgave, så det gør man ikke mange gange, og de andre i klassen gør det sådan set heller ikke. Der er selvfølgelig også meget på plussiden. Man skal jo ikke selv opfinde, hvor mange beboere der er i Letland, det tal er det okay at kopiere fra nettet. Det afgørende er at lære at forstå, hvordan det hænger sammen. Okay, der er kun 700.000 indbyggere i Riga nu. Hvorfor det, når der var en million i 1990? Hvis man bare har kopieret noget hovedløst ind i et eller andet dokument, fatter man ikke sammenhængene. På sin vis er det jo godt nok at læse noget et sted og skrive det med egne ord, ja, måske kopiere noget af det, hvis bare man kan forstå, hvordan det hele hænger sammen. Kildekritik er meget vigtig. Er Stjernepsykopaten.dk lige så videnskabelig korrekt som Tycho Brahe-planetariets hjemmeside for eksempel? Den kritiske tilgang forsøger vi at opdrage dem til, allerede i de yngste klasser. Der er altså mange ting, der gør det en lille smule sværere for læreren, for man skal holde sig orienteret, og man skal tjekke elevernes arbejdsform og de ting, de laver. Som lærere skal vi være gode til at dele med hinanden på teammøder, i fagteamene og på små interne kurser, for det er umuligt at holde sig orienteret om alt. Hvis for eksempel en eller anden dansk fagportal har lavet et lærermateriale, skal alle dansklærerne ikke ind og finde ud af, om der er noget, vi kan bruge. Det er der nogen, der gør, og så kan vi videndele. Vi har taget initiativ til, at vi som skole ser kritisk på i hvert fald de portaler, vi betaler for. Nogle af dem er meget dyre, og bliver de ikke brugt, eller er indholdet for dårligt, skal pengene selvfølgelig bruges på noget andet."

Okay, det var sjovt, men lærte I noget af det? - Jeg har set nogle digitale læremidler, som er meget flotte, men som får de gamle Læs og forstå-hæfter til at fremstå som progressiv pædagogik. Hvordan er kvaliteten, synes du? "Der er helt klart noget af det, der ikke er godt nok. Der er programmer, som umiddelbart virker tiltalende, men som pædagogisk slet ikke dur, sådan er det jo også med analoge ting. Derfor må vi være gode til at evaluere arbejdet og også snakke med eleverne. 'Okay, det var sjovt, men lærte I noget af det?'. Jeg har lige afgivet en 9. klasse og har nu 6. klasse, det har gjort det tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden tænker indhold frem for form. Hos eleverne er det nemlig oftest omvendt. De fascineres af alt muligt, der blinker og ser smart ud, når de skal præsentere noget. Derfor siger jeg: 'Inden I tænder computeren, skal I have overvejet de her ting. I skal optage en video, hvad vil I fortælle?'. Og så videre. Det handler meget om at hjælpe dem til at styre processen, for ellers bliver det også meget kaotisk for nogle af eleverne. De vil måske have haft det sjovt undervejs, men de vil ikke nå til det faglige mål."

- Andre har fortalt mig, at du har deltaget i projekter, hvor du er blevet både danmarks- og europamester, men du har sagt nej til at tage dine vinderdiplomer med. Hvorfor det? "Alle de projekter, jeg har været med i, er lavet sammen med mit team, så alle lærere på årgangen var med, da jeg vandt. I 4. klasserne havde vi lavet animationsfilm med små kastanjemænd, der var klædt ud. Det var et rimeligt nemt, men fint projekt. Jeg interviewede så nogle af eleverne bagefter og beskrev de pædagogiske begrundelser for, at vi havde gjort det på den måde, og eleverne fortalte, hvad de havde lært, både danskfagligt og it-fagligt, og det sendte jeg ind til Innovative Teachers Forum. Vores projekt gik videre til den europæiske konkurrence i Estland i Tallinn, hvor det altså blev nummer et. Jeg kom så også til USA, hvor der vist var 40 projekter med. Den lærer, der vandt det hele, var fra Filippinerne. Hun havde én computer og 70 elever, og så havde hun taget sit eget digitalkamera med i skole. Det var vildt imponerende og inspirerende at møde så mange dedikerede lærere."

Det er også vigtigt, at vi som lærere sætter ord på det, vi går og finder ud af - Når jeg spørger til det, skyldes det nok min nysgerrighed efter at høre, hvorfor du satte dig ned og beskrev jeres proces? "Jeg synes, at vi kan blive bedre til at dele med hinanden. Der bliver evalueret rigtig meget rundt omkring, men nok mest mundtligt i klasserne. Vi ved jo, at når eleverne sætter ord på deres læring, stiger sandsynligheden for, at den nye viden hænger bedre fast. Men det er også vigtigt, at vi som lærere sætter ord på det, vi går og finder ud af. Det er tidskrævende, og da konkurrencen gav mulighed for at strukturere tankerne, gav jeg mig i kast med det. Det var 20 sider med punkter, hvor der stod præcis, hvad man skulle beskrive, så projekterne kunne sammenlignes. Det var nyt og sjovt, det havde jeg ikke prøvet før, selv om vi evaluerer hele tiden. Det var en personlig udfordring, og så var det jo sjovt at deltage i en konkurrence. Og som sagt: Man lærer ved at arbejde sammen med andre, og man lærer ved at sætte ord på processen. I eTwinning har vi gennemført flere projekter, hvor elever besøger hinanden på tværs af landegrænser. Vi har for eksempel været i Sverige med et sprogprojekt for at gøre det nærværende at lære svensk. Det kan være lidt svært at læse mails fra svenske elever eller høre dem på deres videoer og finde ud af, hvad det er, de taler om. Men det er meget motiverende at vide, at man måske skal over og besøge dem, og man kan søge Nordisk Ministerråds Fond om tilskud til transporten. Vi beskrev projektet og fik rejsepenge, og eleverne boede så hos de svenske kammerater, som de havde kommunikeret med over nettet. Sådan noget rykker. Til Skolernes Musikdag var det også oplagt at inddrage de her svenske elevers viden, for vi skulle synge 10 svenske sange, og det er svært at få danskere til at synge, så det lyder svensk. Vi var i tvivl om mange ord, så med hjælp fra vores svenske venner producerede vi en online-ordbog. Fra Sverige fik vi sendt lydfiler med den rigtige udtale af 94 ord, som vi havde problemer med. Når man trykker på ordet i vores ordbog, får man at vide, hvad det betyder, og kan så også høre, hvordan det udtales. Det gjorde det lidt nemmere, og det gjorde det meningsfuldt at lære de her sange."

Dit spørgsmål er forkert stillet - I har også lavet et valgfagsprojekt i 7. klasse, hvor I arbejdede sammen med en estisk og en islandsk skole, var på rejse igen og brugte Facebook. Er det rejsen eller it, der motiverer? "Du tror ligesom mange andre, jeg har talt med, men du rammer forkert. Dit spørgsmål er forkert stillet. Det kan jeg sige, fordi jeg har undersøgt det med et rimelig omfattende spørgeskema, hvor projektets 90 elever fortalte, hvad de mente om det. Hvad var vigtigst? At det var projektorienteret? At det er internationalt? At det foregik over Facebook? At vi rejste? Det allervigtigste, for at det blev et godt projekt, var, at emnet fangede dem. Det var klimaemnet, der afgjorde det. Og det er der mange lærere, der ligesom dig ikke tror. Det er ikke Facebook og de nye smarte ting, der gør, at elever bliver motiveret, og det er lidt interessant, synes jeg. For det er jo sådan, lærere normalt tænker. Vi skal have et spændende, relevant emne. Og er det en lærer, der brænder for et emne, så ved man godt, at et projekt nemmere får succes. Det er det indholdsmæssige, der trækker, og det var jo sjovt at se, hvordan de virkelig lavede rigtig mange super gode løsningsforslag, og hvordan de blev gode til at finde praktiske løsninger. De lavede en sang: 'It's never too early or late to be green'. Der er nogen, der har skrevet teksten, og nogle andre, der har komponeret musikken. Vi havde desværre ikke tid til at indspille den, men da vi besøgte vores samarbejdsklasse i Island - igen med støtte fra Nordisk Ministerråd - havde pedellen deroppe indspillet den, og alle børnene havde indsunget den. En anden havde filmet det, så vi kunne klippe det sammen med noget fra videoer, vi havde lavet her på skolen. Vi begyndte i 7. klasse, og det strakte sig helt op til 9. klasse."

Eleverne oplever, at der ikke altid er én bestemt løsning - I arbejder meget med it i dansk, har du fortalt. Det handler om dannelse, siger du. Hvad gør du? "Det handler blandt andet om, hvad man kan og kan tillade sig på de digitale medier. Hvad kan man tillade sig på skrift? Hvad kan man tillade sig, når man står ansigt til ansigt? Mange af de konflikter, der opstår mellem børn og unge, begynder ofte med en sms eller på Facebook. De har i virkeligheden ikke ment det 'på den måde', siger de. Det er noget, der ryger hurtigt af sted på samme måde, som man slynger noget ud i mundtlig form. Men på nettet har man ikke tonefaldet, smilet og øjenkontakten med, og så går det galt. Derfor taler vi meget om kropssprog i dansk. Vi taler om pli på nettet, det, som kaldes netikette. Dengang jeg gik i skole, stod vi over for hinanden og sagde de der ting, så man kunne læse afsenderen og reagere med det samme. Og selv om vi også sladrede om hinanden, forsvandt ordene jo med det samme. På nettet står de og råber, længe efter at situationen og surheden er glemt. Elever skal dannes til at kunne færdes sikkert og myndigt i den kultur, de lever i. Det handler selvfølgelig også om at kunne sætte sit liv i perspektiv. Hvem er vi, hvor og hvad kommer vi fra? De spørgsmål gennemsyrer flere fag end dansk, men det er meget konkret i litteraturen og i danmarkshistorien. Vi får mange dybe samtaler i dansk, jeg kan godt lide, at man kan diskutere sine synspunkter i en litterær sammenhæng, og at eleverne oplever, at der ikke altid er én bestemt løsning. At der måske kan være flere sandheder. Det er så vigtigt, og det er så spændende."

Jeg har gjort mit lærerarbejde til noget vigtigt og spændende - Du kan ikke skjule, at du er en engageret lærer, men engang var du sikker på, at lærer skulle du i hvert fald ikke være? "Min bedstefar var lærer og rektor, min far er lærer, og min mor underviser på universitetet, så det ville jeg i hvert fald ikke. Far kom med en stor tyk bog, Uddannelseshåndbogen. 'Hva' så, Signe? Du må finde ud af, hvad du så vil!'. Jeg tog ud at rejste et år og tænkte: 'Jeg ved det, når jeg kommer tilbage'. Men det vidste jeg selvfølgelig ikke. Så tænkte jeg: 'Nu prøver jeg sgu læreruddannelsen!'. Og alt, hvad jeg laver, går jeg 100 procent ind for. Så det gjorde jeg - og blev rigtig glad for det. Jeg tror egentlig, jeg kunne være blevet glad for mange forskellige arbejder. Ting er jo, hvad man gør dem til, og jeg har gjort mit lærerarbejde til noget vigtigt og spændende."

- Kolleger har sagt, at når Signe gør noget, gør hun det 100 procent. Men de undrer sig over, hvordan du får tid til så meget. "Altså, jeg løber ret hurtigt og når mange ting på kort tid. Men jeg tør godt indrømme, at jeg i perioder arbejder for meget - meget mere, end der står i reglerne. Planlægning af store projekter er jo ud over det, man normalt laver, men det er jo, fordi jeg synes, det er spændende. Jeg kan godt slukke og sige, at nu holder jeg fri, men når der er noget, jeg brænder for, kan det være svært at lægge det helt fra mig."

- Hvad er det gode ved at være lærer? "Det er, når eleverne er motiverede og engagerede og virkelig går ind for det. Når de tager ejerskab for det, de laver. Et forløb, hvor de udveksler hilsner med elever i Japan, når de aldrig at føle ejerskab for. Men et stort projekt, hvor de selv skal holde i alle tøjler og få det koordineret med elever i et andet land, som snakker et andet sprog, det føler de virkelig ejerskab for. Så kan man mærke, at de rykker, bliver ivrige og glade. Lærer noget. Det giver også mig energi."

- Hvad er så det hårde og besværlige ved at være lærer? "Jeg synes, der kommer mange krav ind fra siden. Nu skal man det ene, nu skal man det andet. For eksempel lå der lige en undersøgelse på min hylde, som jeg skal svare på inden mandag. Det tager 'kun' en halv time, blev der sagt. Den slags uforudsete ekstrating er der for mange af. Jeg ved ikke, om det er hårdt, men irriterende er det i hvert fald. Det sværeste er spekulationer over elever, der mistrives. Jeg bor i Aarhus, så det tager en halv time at komme hjem, og jeg kan nå at vende mange ting i hovedet, når jeg er på landevejen. Det hårdeste er elever, der har det dårligt, og når man føler, at man ikke kan gøre noget."

- Er det et lønarbejde, eller er det et kald at være lærer? "Et kald, er det ikke noget, man føler hele livet? Eftersom jeg ikke altid har tænkt, at jeg skulle være lærer, kan man vel ikke kalde det et kald. Men et almindeligt lønarbejde er det i hvert fald ikke, for så havde jeg ikke gidet lave de mange krævende projekter. Jeg er glad for mit arbejde. Vi laver en masse spændende projekter, der gør det sjovt, interessant og personligt udviklende at være lærer. Om jeg er lærer for livet, ved jeg ikke. I hvert fald engageret lærer for nu."

Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. PD. Chefredaktør for fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk 1987-2010. Korrektur: Anne Marie Henningsen, teksten.dk