Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det tænksomme udtryk i ansigtet taler sit klare sprog. Der er fuld koncentration. »Pas på! Skoldningsfare«, står der med rød skrift på opgavearket. Jonas og Frederik betragter blusset fra bunsenbrænderen, der får vandet til at boble voldsomt i den nu brandvarme kolbe.
Frederik tager forsigtigt fat om den brandvarme kolbe med en tang, og stadig med fuld koncentration hjælper de to hinanden med at få det kogende vand fra den udstrakte kolbe over i måleglasset, hvorefter Jonas forsigtigt rører rundt i det aflange måleglas med sit termometer.
Efter en kort tænkepause noterer de resultaterne på de farverige svarkort.
»Når man er færdig, sætter man sig op og besvarer spørgsmålene«, siger fysiklæreren, Stine Ingeberg. Eleverne skal skrive på svarkortet, hvad der undrede dem ved forsøget, og hvad de har lært.
I de seneste uger har Stine Ingeberg undervist Jonas og Frederik og resten af eleverne fra 7.b på Fårup Skole i indre energi. Og som noget nyt skal de lære fysikkens verden at kende med tankekort.
Tankekort skal give »ahaoplevelser«
Et tankekort er en særlig notatteknik, der bruges til at få styr på forskellige oplysninger i en tekst, men som også tester elevens forforståelse af et emne. Eleverne skriver dem selv på et stykke papir, hvor tekstens emne placeres midt på papiret i en boks, hvorefter de tegner linjer ud til hvert sit delemne. Typisk vil der være fem-seks delemner, og eleverne skriver så nøgleord ved hver del.
»Meningen er, at de selv noterer tanker og ideer om et emne, når de popper frem spontant, hvilket så forhåbentlig giver dem en 'ahaoplevelse' af, at de faktisk ved mere om et emne, end de troede, før de gik i gang med selve læsningen«, forklarer Stine Ingeberg.
Som underviser bruger hun tankekortene i både samfundsfag og fysik. Selve ideen har hun fra den norske forfatter og underviser Gerd Fredheim, der har specialiseret sig i læringsstrategier og læseforståelse. Hun er en af forfatterne til elevbogen »Læsning i fagene«.
De faglige tekster er nemlig en udfordring, eleverne døjer med i alle fag og ikke mindst fysik, siger Stine Ingeberg.
»Eleverne kan have meget svært ved at læse teksterne i fysik, fordi de er så tekniske, og derfor kan de også have svært ved at huske det, de læser. Fordelen ved at bruge tankekort er, at det giver dem baggrundsviden, inden de går i gang med de svære tekster for alvor«.
Kun 11 elever skal til dagens forsøg boltre sig med indre energi-eksperimenter i det nyrenoverede fysiklokale, mens resten af den 26 elever store klasse har tyskundervisning. Egentlig var indre energi først på programmet i 8. klasse, men Stine Ingeberg mener, at forsøgene og tankekortene giver eleverne i 7. klasse den baggrundsviden, som bliver afgørende, når de skal læse teksterne i 8. klasse.
»På den måde vil det falde dem helt utrolig let at læse de her tekster, fordi de har en forudgående viden, og de har alle de her tankekort, de kan slå op i«, siger hun.
Pigerne kommer mere på banen
Til dagens forsøg har de tre piger, Hannah, Nadja og Louise, fundet sammen i en gruppe for sig, mens resten af drengene fordeler sig i tomandsgrupper. Og særligt pigerne i klassen har haft særlig glæde af tankekortene, mener Stine Ingeberg.
»Der er ingen tvivl om, at fysik godt kan virke som et lidt tørt og drenget fag. Men efter at vi er begyndt at bruge tankekort, er der virkelig sket noget. Nogle af de piger, der normalt plejer at sige ingenting, er kommet meget mere med i timerne«, siger hun.
Hannah siger selv, at tankekortene og farverne giver hende et overblik, hun ellers havde savnet.
»Jeg synes, det er blevet meget lettere at overskue med farverne og forstå, hvad opgaven handler om. Det er nemmere at gå til, fordi man nemt kan gå tilbage i sin mappe«, siger hun.
Mappen, som hun taler om, er den samling af tankekort, eleverne løbende får udfyldt, når de læser teksterne eller laver forsøg. Når den lille mappe så er fyldt op, skal hver elev lægge de gamle tankekort ind i en større mappe, som de har stående i fysiklokalet, og som de altid kan benytte sig af.
Det fælles sprog
For Stine Ingeberg er den altoverskyggende fordel ved tankekortene, at de aktiverer elevernes forforståelse af et bestemt emne. På den måde kan alle bidrage, når de skal diskutere teksten i klassen, og det bliver nemmere at læse teksten efterfølgende, fordi alle »taler det samme sprog«, som hun siger.
»Det er vigtigt, at vi har et fælles sprog, når vi taler om teksterne i timerne. Efter tankekortene er jeg gået fra at holde enetaler til faktisk at kunne have en hel klasse af drenge og piger, som alle vil være med til at diskutere tingene. Som lærer er det en meget motiverende oplevelse«.
Hun mener ikke, at læsning kommer særlig naturligt for mange elever, og derfor må man tage andre midler i brug for at motivere dem.
»Det er jo ikke altid lysten til at læse, der præger de unge mennesker, og der taler vi både skønlitterært og fagligt. De er ikke vant til det hjemmefra, så projektet med tankekort er også en måde at finde glæden ved læsningen frem på hos de elever, som ellers ikke ville åbne en bog«.
Drengene, Jonas og Frederik, der begge er skarpe til fysik, er glade for tankekortene.
»Jeg synes, det er meget nemmere at huske det, når man selv har øvet sig i at skrive det ned«, siger Jonas, og Frederik nikker.
»Hvis jeg nu for eksempel har svært ved at huske, hvad kinetisk energi er, så kan jeg bare kigge i mappen«, siger han.
Gavner ikke kun de svage elever
Stine Ingeberg har svært ved at holde smilet tilbage, når snakken falder på elevernes udvikling, efter at tankekortene kom til.
»Nu forbereder de sig bedre, og der er struktur på deres notater. Faglig læsning gavner ikke kun de svage, men også de rigtig gode elever, fordi de så kan blive udfordret endnu mere, i forhold til hvad de ved og kan huske om et emne«.
Dagens 45 minutters fysikforsøg er ved at ebbe ud, og Jonas og Frederik er de første til at besvare opgaven efter forsøget. Frederik mindes at kunne huske noget om potentiel energi og kinetisk energi fra en tidligere lektion og tager derfor et tidligere tankekort frem.
»Jeg tror faktisk, at jeg nu har ret godt styr på, hvad indre energi går ud på«, siger han.
Pas på! Skoldningsfare