Lærer til lærer
Sommerferiematematik Projektopgave for de små
Har dine elever brug for lidt mere frihed i timerne? Har du lidt tid til et godt tema man kan bruge direkte? Så gå i gang med at planlægge en ferie sammen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formålet:
Formålet er at vise eleverne hvor meget matematikken ligger og gemmer sig i hverdagen. Jo mere de kan relatere det til noget, jo bedre sidder det fast. De skal oven i dette øve sig i at samarbejde og lave et produkt der kan inspirerer og/eller informerer lidt om planlægningen af rejser.
Forberedelsen dertil:
Jeg var klar over at hvis man skulle lave et projektarbejde i matematik med henholdsvis 3. og 4. klasser, så var der brug for nok rammer til at holde dem på sporet, men samtidig give dem en frihed i valgene de kunne tage i processen. Jeg havde derfor valgt at lave ”startspørgsmål” som får dem i gang, og en overskuelig guide om hvad man skal svarer på.
Det faglige indhold:
I opgaven kunne klasserne komme til at arbejde med rejse budget, halvt helt dobbelt, målestok, kombinationer, flagtegning (symmetri) gennemsnit, konstruktiv feedback, sparring med hinanden, division og ikke mindst opsætning af besvarelser som er meget relevant for mine klasser. En god lille koncentreret pakke faglighed maskeret i et lille gruppearbejde. Udover det kom træningen i at skrive tingene op i kladdehæfter mm. Inden man skrev det færdigt ind på en evt. planche.
Selve arbejdet:
Eleverne var inddelt i makkerpar (hvis det kunne gå op), ellers flere, og blev løbende guidet af mig løbende. Jeg sørgede for at fortælle dem vigtigheden af at holde mellemregningerne i orden, så arbejdet imod den evt. planche efterfølgende bliver lettere. Samtidig skulle de konstant være i dialog om hvad de skulle gøre og her lå udfordringen både for de styrende elever, men samtidig også for de fagligt svage elever.
Evalueringen:
Eleverne har virket meget glade for at lave projektet og sad i alle lektionerne og arbejdede intensivt. Sommerferien kan vi alle jo relatere til. Da fremlæggelserne kom, var det lidt grænseoverskridende for nogen, men fordi de vidste de skulle træne det turde de godt. Samtidig sad de andre grupper, og skrev evalueringsnoter på papir som skulle være konstruktive. Dem skulle alle grupper til sidst kigge igennem, og ”skrive sig bag øret”. Så vidste de hvad de kunne forbedre til fremtiden.
Hvis i har spørgsmål til noget eller brug for inspiration til at lave lignende materiale som det jeg lavede, kan i altid skrive til mig på Henriktho86@hotmail.com