Reichenberg og Lundberg har besøgt skoler for at undersøge effekten af to metoder til at undervise i læseforståelse. For det første reciprok undervisning, hvor eleverne bruger fire strategier: forudsig handlingen, formuler egne spørgsmål, udred uklarheder og sammenfat teksten med egne ord. Og for det andet Lena Franzéns metode, hvor eleverne bruger tre strategier: find det præcise svar på linjen, tænk efter og find svaret, find svaret på egen hånd.

Elevernes læseforståelse blev testet før og efter projektet. Resultaterne viser, at begge metoder er lige gode til at udvikle læseforståelsen. Men tekstsamtalen bagefter bliver bedre af reciprok undervisning.

For i tekstsamtalerne efter den reciprokke undervisning stiller eleverne egne spørgsmål og reflekterer over indholdet i teksterne. Og de hægter sig spontant på hinandens indlæg, og samtalen bliver mere livlig.

Forfatterne konstaterer det blot. Men vi kan overveje, om ikke den gamle storyline-metodes vægtning af, at eleverne skal tillægge deres egen viden og egne forståelser værdi, kan være et bud på en forklaring. I reciprok undervisning skal de jo selv (ud fra egne forestillinger) stille spørgsmål. Og det giver ejerskab over tekstens univers, og det kan måske i sig selv føre til en bedre tekstsamtale.

Forfatterne har haft fingrene langt inde i praksis og lader os følge med helt derind. De har filmet tekstsamtaler og transkriberet dem, så vi kan sidde med på sidelinjen og opleve, hvad elever og lærere siger. Og derefter analyserer forfatterne så, hvad der er på færde.

Bogen er en supergod, tydelig, enkel og letforståelig instruktion i, hvordan vi helt konkret kan undervise i læseforståelse. Det er lærerprofessionelle handlinger skåret ud i pap. Tyk pap. Tak.