Embedsmænd og politikere er blevet opmærksomme på, at mange - for mange - elever bliver hægtet af undervisningen, når de kommer op på mellemtrinnet og overbygningen.

Mange af de faglige begreber, som eleverne skal bruge i de forskellige skolefag på de ældre klassetrin, forstår de nemlig ikke umiddelbart. De kommer typisk fra, hvad der kaldes "sprogsvage" og "sprogfattige" familier.

Nogle har forældre, der er indvandret, men det er langt fra alle. Mange er såkaldte 'etniske danskere'.

Uden godt ordforråd, ingen videreuddannelse

Problemet er, at disse elever kan have svært ved at tage en uddannelse efter folkeskolen - og så er det ikke nemt at få et arbejde og blive en solid skatteyder; i stedet kan det blive et liv på overførselsindkomster. Og det er ikke godt, hverken for den enkelte borger eller for statskassen.

Derfor er der kommet politisk fokus på ordforråd, og forskere tager nu fat i udfordringen.

Nationalt Videncenter for Læsning har således i de senere år haft ordforråd som et indsatsområde, og har kørt flere projekter på skoler om netop ordforråd.

Udviklingsprojekt på Strandgårdskolen

Og her i dette skoleår er centret gået i gang med et projekt på Strandgårdskolen i Ishøj, kaldet "Sprog giver faglig læring. Mini-lessons med fokus på elevernes ordforråd".

Projektet, der er finansieret af Undervisningsministeriet, "skal udvikle en stærk læringskultur på skolen med fokus på ordforråd og sprog i fag", står der på centrets hjemmeside.

Arbejdsgruppe: Faglig læsning skal ind i alle fag

Matematiklæreren skal også undervise i sprog

Ikke kun dansklærerne er involveret i projekt, der strækker sig over hele skoleåret - alle lærere i alle fag på skolen er med.

Projektet fokuserer nemlig på, hvordan samtlige lærere i et årgangsteam sammen kan arbejde med at udvikle deres undervisning, så det bliver en helt naturlig del af dagligdagen at inddrage den sproglige dimension af læringen, forklarer lederen af Nationalt Videncenter for Læsning, Lene Storgaard Brok.

Sneglemodellen fremmer faglig læsning i biologi

'Mini-lesson'

"Helt konkret skal lærere arbejde med at udvikle det, vi kalder sproglige mini-lessons" siger hun.

En minilesson varer 10-15 minutter og indeholder sproglig "opvarmning" til det faglige stof. Det kan være i form af arbejde med ordkendskab, altså ords betydningsdele.

Læreren og eleverne kan også 'varme op' ved at arbejde med det, forskerne kalder semantiske netværk eller betydningsnetværk.

"Eleverne skal lære at knække ord grammatisk, og men samtidig skal de også have udvidet deres viden om verden, så de har noget at hægte nye ord og begreber op på", siger Lene Storgaard Brok.

Mælk er en væske, men også et ord

Hun nævner ordet 'letmælk' som eksempel.

"Når eleven har lært, at ord oftest består af flere betydningsbærende dele og kan skille ordet 'letmælk' i 'let' og 'mælk', så kan eleven måske knække ordet 'skummetmælk' længere henne i teksten", siger Lene Storgaard Brok.

"Men det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle elever nødvendigvis ved særlig meget om mælkeproduktion og mejeridrift, og så vil de have godt af, at der ikke kun tales om de enkelte ord 'letmælk' og 'skummetmælk', men om hele den kontekst eller omverden, der knytter sig til ordet", tilføjer hun.

Faglig læsning

Gå en tur

Det kan være en hjælp for eleverne at se et billede af en mælkejunge, for eksempel, eller røre ved en.

"Vi foreslår vi ofte, at man kan bruge forskellige billeder og genstande og gå ture ud i omverdenen, når man skal arbejde med at skabe dybde i elevernes forståelse af nye ord og begreber", siger Lene Storgaard Brok.

"Vi betoner også, at det er rigtig vigtigt, at eleverne får lov til at være sprogligt produktive i alle aktiviteter i skolen".

Forskere til lærere: Lad os udvide elevernes ordforråd

Landets andet læsecenter er også i gang med ordforråd

Center for Læseforskning - der er et søstercenter til Nationalt Videncenter for Læsning - startede også her i august et projekt om ordforråd op, nemlig på en række skoler i Høje-Taastrup Kommune.

"Vi glæder os til at følge Center for Læseforsknings projekt", siger Lene Storgaard Brok.

"Det bliver spændende at se de materialer, de udvikler, og høre, i hvilken grad de kan registrere effekter på elevernes læring", tilføjer hun og fortsætter:

"Vores egne projekter har typisk en anden karakter: Vi arbejder især med at udvikle læreres og pædagogers kompetencer til at omsætte den viden, der findes, til daglig praksis i institutioner og klasseværelser".

"Derfor arbejder vi typisk med for aktionslæring eller - som i det her projekt på Strandgårdskolen - lektionsstudier".

"Det er nemlig vigtigt for os, at praktikerne er med til at identificere det problemfelt, vi skal udvikle på sammen".

Nationalt Videncenter for Læsning hører under professionshøjskolerne. Center for Læseforskning er en del af Københavns Universitet.

Læs mere om projektet på Strandgårdskolen: