Det har Maria Thorup Jensen skrevet bachelorprojektet "Elever mangler motivation for faglig læsning i biologi" om fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via. Hun har gennem sin læreruddannelse og ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse kunnet konstatere, at mange elever finder faglig læsning kedelig i biologi, selvom de finder faget spændende, og har en generel læselyst. Elevernes manglende motivation er et forhold, som er vigtigt at være opmærksom på, da den manglende motivation kan sætte en barriere op for elevernes tilegnelse af ny viden, men måske kan sneglemetoden hjælpe? Metodens formål er at udvikle elevernes sprog omkring det faglige stof fra hverdagssprog til fagsprog, samt at eleverne får mulighed for at opnå en større forståelse for den valgte tekstgenre, som kan give dem mulighed for udvikling af færdigheder og strategier til læsning og skrivning af faglige tekster. "Denne korte beskrivelse af Sneglemodellen lægger umiddelbart op til at tage højde for nogle centrale behov i forbindelse med motivation, da den giver eleverne mulighed for at udvikle færdigheder og begrebsforståelse i forhold til læsningen. Jeg vil derfor undersøge, om dette planlægningsværktøj kan bruges som et hjælpemiddel i forhold til at skabe motivation for elevernes faglige læsning i biologi," skriver Maria Thorup Jensen. Sneglemodellens grundlæggende opbygning er, at man starter med at give eleverne en oplevelse med det faglige stof, som man gerne vil arbejde med, hvorefter eleverne skal fastholde deres viden ved for eksempel små skiftlige øvelser eller billeder. Herefter eksperimenterer man med eller undersøger det, som man har oplevet nærmere. Først herefter går man i gang med arbejdet omkring selve teksten. Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver egne faglige tekster omkring emnet inden for den valgte genre ud fra den viden omkring både genren og sproget, som de har opnået igennem forløbet. Gennem sin teoretiske og praktiske analyse når Maria Thorup Jensen frem til, at Sneglemodellen kan skabe mulighed for motivation til elevernes faglige læsning, når læreren gør noget for at fremme elevernes oplevelse af selvbestemmelse og tilhørsforhold, mens de arbejder med den faglige tekst. Dette kan eksempelvis ske i form af, at eleverne selv laver opgaver til deres læsning, eleverne har indflydelse på konstruktionen af læsesti, og læreren viser interesse og anerkendelse i forhold til eleverne og deres arbejde. "Muligheden for motivation spiller en central rolle for elevernes faglige udbytte, da den manglede motivation kan sætte en barriere op for elevernes læring. Dette blev også bekræftet i min praktiske undersøgelse, da eleverne fik et godt fagligt udbytte af både selve undervisningsforløbet, men også særligt af den faglige tekst ved brug af Sneglemodellen," skriver Maria Thorup Jensen. Samlet set indikerer hendes undersøgelse, at Sneglemodellen kan skabe motivation til faglig læsning, og at der skabes yderligere motivation, hvis Sneglemodellen tilpasses til den enkelte elevs behov for frihed og stilladsering fra læreren.' I det konkludende afsnit er der dog en vigtig tilføjelse: "Sneglemodellen er dog stærkt begrænset af, at den er tidskrævende at anvende, og der er ikke tid til i årsplanen at anvende den i forhold til alt faglig læsning i biologi. Derudover kan man diskutere, om Sneglemodellen kan bruges inden for alle biologiens faglige emner. Disse to forhold sætter en begrænsning ved brug af Sneglemodellen som et generelt og enestående værktøj i biologi til skabelsen af motivation til faglig læsning."

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Elever mangler motivation for faglig læsning i biologi