»Når du keder dig så meget, at du er ved at overveje at skrive en Facebook-status a la Giv mig et tal mellem 1 og 1.000, og jeg skal sige dig, hvem du er, så gå ind og læs i Oasis i stedet«.

Det er en af de måder, lærer Annette van Buren de seneste måneder har forsøgt at opfordre sine 8.-klasse-elever til at bruge lidt af den hjemlige tid foran computeren til at træne faglig læsning på engelsk i det amerikanske Oasis-system på. Hun og en gruppe andre engelsklærere på skoler rundt om i Danmark har meldt sig til at afprøve systemet i en dansk kontekst. Ideen var oprindeligt, at de danske 8.-klasse-elever skulle bruge en halv time om dagen - fortrinsvis efter skoletid - på at læse engelsksprogede artikler eller bøger på nettet.

»Det er for stort et kulturchok. Så skulle man i hvert fald have arbejdet med det fra mellemtrinnet, så de var blevet vant til at betragte det som en del af det at gå i skole«, mener Annette van Buren, der er lærer på Broager Skole i Sønderjylland.

»Det er læreren, der er omdrejningspunktet og skal være motivator - Oasis kommer i hvert fald ikke til at gøre mig arbejdsløs foreløbig«.

Oasis eller Learning Oasis™ er et system til læsetræning. Her kan man læse engelsksprogede bøger og artikler om alverdens emner. Men undervejs i læsningen er der indlagt cloze-opgaver, hvor man skal vælge det rigtige blandt fire ordforslag. Når den samme læser har læst tre-fire tekster, bliver læseren indplaceret på en skala over læseforståelse, Lexile-skalaen. Det særlige ved denne skala er, at teksters sværhedsgrad måles på samme skala som læseniveauet, sådan at Oasis hele tiden kan foreslå tekster, der udfordrer den enkelte læser på rette niveau.

Annette van Buren er på mange måder begejstret. »Som lærer kan jeg følge, hvad hver enkelt elev læser. Jeg kan kalde eleven frem på fornavn eller på efternavn, se hvad eleven har læst, og hvordan det er gået den seneste uge eller den seneste måned. Man kan bruge det ved forældresamtaler og for eksempel aftale med eleven og forældrene, at der skal bruges 10-15 minutter om dagen i Oasis, ligesom vi skriver læsekontrakter i dansk på mellemtrinnet«.

Lexiles til undervisningsdifferentiering

Hun har hentet et gratis værktøj på nettet, så hun selv kan lexile-måle tekster efter eget valg. Så hvis 8. årgang for eksempel skal læse om Amish-sekten, så kan hun finde en række tekster frem og få dem lexile-målt og så give eleverne for eksempel tre forskellige tekster om emnet alt efter elevernes lexile-niveau.

»Ulempen er, at det bare er tekst på en skærm. Vi bruger jo normalt multimodale tekster med illustrationer, der understøtter forståelsen og gør det mere appetitligt. Men konkurrenceelementet tænder mange af drengene«, fremhæver Annette van Buren.

Belønningen for at læse en artikel og svare på opgaverne undervejs falder nemlig prompte i form af lexile-point. På systemets skala kan eleverne se, hvor de ligger i forhold til amerikanske skoleelever og studerende, og man kan også sammenligne sig med vennerne.

»Nogle af os læser bedre engelsk end en amerikansk 8. klasse«, fortæller Mikkel Nissen Christensen. Han har knoklet sig helt op på 1.250 lexile-point svarende til de dygtigste i amerikanske 8.-klasser.

»Snyder« systemet

Sammen med Frederik, Niels og Kristian har han luret, at man ikke skal spilde tid på ordbogsopslag, og at hvis man virkelig vil hurtigt igennem teksten, så skal man koncentrere sin energi om at læse de tekstbidder, der ligger lige rundt om boksen, hvor man selv skal vælge ord, så man gætter så kvalificeret som muligt. Og det er egentlig okay, mener Annette van Buren: »Er udvidelse af ordforråd ikke en essentiel del af sprogundervisningen? Og er læsestrategier som skimming og scanning ikke færdigheder, vi træner vore elever i at benytte sig af for at afkode en tekst?«

Emil Holm Gøtsche Larsen fortæller, at han tydeligt kan mærke, at den solide stigning i lexile-point, han har haft, efter at han begyndte at læse engelsk i Oasis, skyldes, at han virkelig er blevet meget bedre til engelsk af træningen.

Drengene er godt tilfredse med, at de selv kan vælge, hvad de vil læse om - de kan vælge emner som krig eller teknologi eller nøgleord, de kan vælge ud fra artiklernes sværhedsgrad på Lexile-skalaen, og de kan også se, hvor mange ord den er på, og overveje, om de vil bruge tid på den.

»Når man først er begyndt at gå op ad skalaen, så vil man endnu længere op«, synes Frederik Schmidt-Hansen.

Men drengene har også opdaget nu, at hvis man begår mange fejl, så rasler man ned ad skalaen igen, og hvis man bliver irriteret på en artikel, man ikke forstår, og lukker den ned, tæller det som fejl, og så går det hurtigt ned ad bakke.

Forsøget på Broager Skole og de øvrige deltagende skoler startede med, at eleverne tog en prætest udarbejdet med udgangspunkt i Oasis, og det vil slutte med en posttest, som skal vise effekten af træningen. Men eleverne har også taget den nationale test i engelsk sidste forår, da de gik i 7. klasse. Og som hovedregel passer elevernes score i de nationale test sammen med deres score i prætesten og med Annette van Burens eget indtryk af de enkelte elever.

Næste skridt er, at 8.-klasserne på Broager Skole skal prøve en ny funktion i Oasis, hvor de også skal formulere et lille skriftligt resume af den læste tekst - og så er det slut med at konkurrere udelukkende på at læse rundt om cloze-opgaverne.