"Omkring 4 minutter. Længere tid brugte Henrik ikke på at blive tilstrækkelig fortrolig med den app, han ville bruge i sin undervisning. Mere indviklet var den ikke og derfor sagde han ok; det her kan jeg vist godt magte. Også selvom jeg ikke har nogen erfaring med det. Også selvom jeg ikke ved, hvordan det vil gå".  

Henrik i citatet ovenfor er eksemplet på den såkaldt 'risikovillige lærer'. En lærer, der godt tør stille en faglig opgave med en teknologi, som han eller hun kun er delvist fortrolig med.

"Henrik står på kanten af sin kunnen. Han kan ikke forudsige, hvad der sker i det øjeblik, han bringer teknologien ind i undervisningen. Men han har den vigtige undersøgende indstilling. Den nysgerrige risikovillighed", siger Rasmus Fink Lorentzen, der forsker i danskfagets it-didaktiske muligheder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (DPU).

Torsdag i sidste uge præsenterede han sammen med lektor Thorkild Hanghøj begrebet om den risikovillige lærer på minikonferencen Danskfaget i mål, der blev afholdt i forlængelse af udgivelsen 'Didaktiske destinationer - 12 bidrag til danskfagets didaktik', hvortil de begge har bidraget med artikler.   

Chance for det positive udfald

Fuld fortrolighed med den teknologi, man bringer ind i undervisningen, er ifølge Rasmus Fink Lorentzen og Thorkild Hanghøj noget, man må opbygge undervejs. Men hvor går grænsen mellem at være risikovillig og uforberedt til undervisningen med it, kunne man spørge.  

"Man kan selvfølgelig ikke bare gå ind med noget, uden at have forberedt sig", svarer Rasmus Fink Lorentzen og bliver suppleret af Thorkild Hanghøj, der til daglig er lektor ved Forskningslab i It og Læringsdesign (ILD) på Aalborg Universitet, København.

"Det her risikobegreb kan let tolkes meget negativt, fordi ordet risiko traditionelt har været forbundet med noget, der var ensidigt farligt eller dårligt. Men det er ikke sådan, vi bruger det. Vi tænker omvendt, at alt også indebærer en risiko for, at det kan udvikle sig til noget positivt", siger Thorkild Hanghøj.  

Det er vigtigt for ham at understrege, at hverken han eller Rasmus Fink heller mener, at alle  lærere skal være 100 procent omstillingsparate og risikovillige performere hele tiden. 

"Det er en balance. Vi siger ikke perform eller dø. Men vi går heller ikke med på, at alt er farligt.  Vores ærinde er i virkeligheden meget pragmatisk", siger Thorkild Hanghøj.  

Eksperiment og refleksion

Ifølge Rasmus Fink Lorentzen  trives der blandt en del lærere en fordom om, at eleverne - som de digitale indfødte, de er - vil kunne mestre enhver teknologi, man præsenterer dem for.   

"Man tager ligesom afsæt i den her fordom, når man så videre siger, at det teknologiske behøver jeg ikke sætte mig særlig godt ind i. Det kan eleverne jo i forvejen, og jeg kender ligesom det traditionelle faglige indhold i selve stoffet", siger han og tilføjer:

 "I et vist omfang har lærere jo altid skullet sætte sig ind i teknologier, om det så var at skrive med blyant, kridt eller på computer. Det vi bare ikke skal tro, det er, at man skal kunne mestre det fuldstændigt. Man behøver ikke at have lært det på læreruddannelsen eller have været på kursus i det. Det skal være tilladt at fejle".  

Og så skal man have tid til at lære af sine fejl. Hvis man bare haster videre, mister man muligheden for at reflektere over, hvad der kunne blive bedre.

"Vi opfordrer til, at man eksperimenterer, men der skal også være noget, der hedder at komme ned i hastighed og have tid til at tænke over sit eksperiment. Ellers er det lige meget".

Frygt ej det uigennemskuelige

Når man arbejder med it og medier i danskfaget, bliver undervisningen mere kompleks. Der bliver flere ting, man kan gøre, flere muligheder og dermed også flere ting, der kan gå galt i forhold til det, man gerne vil opnå, vurderer Thorkild Hanghøj. Han giver et par eksempler på noget af det, der kan lægge sig i vejen:

"Teknikken fungerer måske ikke. Det tager lang tid eller man har ikke rettigheder til det, man gerne vil. Men den største udfordring er nok, at læreren har svært ved at gennemskue, hvad der er i fokus, når man arbejder med it og medier. Hvad er det for produkter, vi kan lave og hvad er det egentlig for en faglighed, vi snakker om her, når vi arbejder med computeren".

Thorkild Hanghøjs artikel i 'Didaktiske destinationer' handler om, hvordan man i stedet for at kategorisere skarpt imellem it som redskaber, medier,  socialiseringsformer og skriftpraksisser (literacies), bør se it og medier som grænseobjekter, der finder forskellige anvendelser i danskfaget.  

Den engelske skoleleder

Også på det organisatoriske, ledelsesmæssige niveau er der brug for risikovillighed.

Thorkild Hanghøj fortæller om en engelsk skoleleder, han har interviewet i forbindelse med sin forskning. Den engelske leder var så indstillet på den åbne, undersøgende og problemløsende tilgang til alt, herunder til it og medier, at han fyrede den tredjedel af lærerne, der ikke kunne leve op til det.

"Jeg siger ikke, at det er vejen frem, men det er bare interessant, hvordan den innovative tilgang til tingene bliver taget alvorligt andre steder", siger Thorkild Hanghøj.

Skoleledelsen spiller en afgørende rolle, når det kommer til at give opbakning til og mulighed for, at alle lærere kan begynde arbejdet med it og medier i deres fag, mener han. Lederne skal give dem adgang til de teknologier, de skal bruge.

"Hvis ikke lederne prioriterer det her, så vil det være rigtig svært for de fleste at komme i gang. Så vil det typisk kun være ildsjælene, der finder egne veje at gå", siger Thorkild Hanghøj.  

En risikovillig nation

Men opbakning fra skolelederen er en ting. Skotland har som nation lagt en risikovillig strategi for arbejdet med at integrere it og medier i en faglig praksis.   

"I Skotland har man udviklet et curriculum, som prioriterer eleverne som kreative, innovative kritiske mediebrugere. Man har simpelthen skrevet det ind som et centralt aspekt af det nationale curriculum. Og det har vi jo langt fra gjort i Danmark. Selvom der kommer nye Fælles Mål, så får det her ikke nogen særlig prioritet", siger Thorkild Hanghøj.   

Nye danskmål er brudt op i temaer og faser

Faghæfte 48 om it- og mediekompetencer i folkeskolen udgår, når de nye Fælles Mål indføres. I udkastet til de nye forenklede mål for danskfaget er kompetencemålene brudt op i temaer og faser. For kompetencemålet 'Fremstilling' gælder fx, at udskolingseleverne i fase to skal kunne "fremstille større multimodale produktioner.", mens kompetencemålet 'Kommunikation' har et undertema, der kaldes 'it og kommunikation', hvor eleverne blandt andet skal opnå "viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation".  

Prioritér produktionerne

Thorkild Hanghøj er optaget af spørgsmålet, om vi i Danmark fortsat skal gå ind for traditionel fagopdelt undervisning, skemasat i små blokke, hvor det er vanskeligt at komme til at arbejde mere udfoldet med fx produktion af it og medier. Eller om man burde satse mere på de projektorienterede, tværfaglige forløb for virkelige at rykke ved elevernes læring om it og medier.

"Jeg tror, man skal gøre begge dele. Det pragmatiske svar. Men det er så også vigtigt, at man gør begge dele. Hvis ikke man prioriterer de mere produktionsorienterede forløb med tid og mulighed for at fordybe sig med it og medier, så går man glip af nogle rigtige gode muligheder for, at eleverne bliver kreative, produktive og innovative", siger han og supplerer sit svar:

"Omvendt skal der også være en form for faglig begrebsdannelse og mere træningsprægede øvelser, hvor it også kan være rigtig værdifuldt at arbejde med.Jeg tror bare, at man skal gøre sig klart, at det er meget forskellige ting".

Til slut vil Thorkild Hanghøj gerne slå et slag for, at også eksamensformerne afspejler elevernes it-produktive arbejde. Der er eksamen i projektopgaven i udskolingen, men det er ikke tilstrækkeligt, mener han.

Ny kodeklub vil opdyrke børns it-talent