Nu offentliggøres Fælles Mål for dansk og matematik

De kommende Fælles Mål for danskfaget betyder ikke, at eleverne nu skal opnå nogle helt nye eller flere kompetencer på et tidligere tidspunkt undervejs fra 1.-9.klasse. De nye Fælles Mål er en forenkling og en præcisering af de eksisterende mål, understreger Lise Vogt, der har siddet som formand for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet målene for Undervisningsministeriet. Se udkastet til Fælles Mål via linket her til højre for artiklen.

"Sammenligner man de eksisterende mål med de nye, så er det opdelingen af mål, der er forskellig. I de eksisterende mål har vi 'Det talte sprog', 'Det skrevne sprog - læse', 'Det skrevne sprog - skrive', og vi har 'Sprog, Litteratur og Kommunikation'. Det har vi ændret på, så vi nu kalder det for Læsning, Fortolkning, Fremstilling og Kommunikation", fortæller Lise Vogt, der er tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet og nu ekstern konsulent samme sted. Til daglig er hun lærer på Hornslet Skole i Syddjurs Kommune. Om fordelene ved den nye opdeling siger hun: 

"Vi synes, at det er en måde, der tager højde for alle de ting, man skal nå i dansk. Med kommunikationen er der interaktionen, med læsning perceptionen, ved fremstilling er der produktionen og så er der med fortolkningen receptionen", siger hun og plæderer også for den proces og progression, der er indbygget i den nye måde at opdele målene på.

Fra fase til fase

Eleven i 1-2.klasse skal fx indenfor kompetencemålet 'Fremstilling' og temaet 'Håndskrift og Layout' have styr på at "skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur". Det er første fase. Anden fase er så, at "eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling".  

Der er en tilsvarende progression fra fase 1 til 2 indbygget i målene for 'Fremstilling' i 3.-4.klasse og i 5.-6.klasse. I 7.-9. klasse skal man  igennem tre faser per tema. Her skal eleven bevæge sig fra "selvstændigt at formulere en afgrænset opgave" til i fase 3 at kunne "tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt. 

Dansklærerforeningen: Lovforslag er udtryk for totalitær tænkning

Alle elever skal opfylde, hvad der er skrevet i alle faser, understreger Lise Vogt.

Canada-inspiration

Formanden for Dansklærerforeningen Jens Raahauges har tidligere kaldt arbejdet med at forenkle de Fælles Mål for en proces henimod en ophobning af enkeltmål.

"Man risikerer, at danskfaget går hen og bliver 30 forskellige fag, som man så skal se, om man kan få samlet", sagde han blandt andet til folkeskolen.dk, da folkeskolereformens tredje lovforslag var i høring.  

Sådan bliver det ikke, mener Lise Vogt: 

"Færdigheds- og vidensmålene nedbryder kompetencemålene i nogle temaer, der bliver en slags byggeklodser for, hvordan vi får viden og færdighederne ind. Det er jo også for at tydeliggøre, at vi går fra undervisningsmål til læringsmål", siger hun og tilføjer:   

"I de nuværende mål er det i flere tilfælde sådan, at der er flere mål i et mål. I de nye mål tilstræber vi en større enkelhed ved, at der ikke i ét mål ligger en ophobning af flere ting, man skal gøre".

Lise Vogt fortæller, hvordan hun har set arbejdet med mål udført i praksis i Ontario i Canada. "Det fungerede rigtig godt både i de mindre og de større klasser, når både lærere, elever og forældre vidste, hvor man var nået til og hvad man arbejdede henimod", beretter hun.

Antorini bekræfter: Fælles Mål bliver frivillige første år

Hvad mener du? 

Hvad er din umiddelbare reaktion på det netop offentliggjorte udkast til Fælles Mål for faget dansk (se linket øverst til højre for artiklen)? Folkeskolen.dk's faglige netværk Danskundervisning sætter målene til debat. Skriv i kommentarfeltet  nedenfor!