Anmeldelse

Identiteter i spil

Et spil om kulturel identitet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for ofte ser vi, at ungdommen i 9. klasse ikke interesserer sig særligt meget for samfundsfag, der ofte anses som "mest for drenge", for teoretisk og for svært. Faget kan nu gøres meget mere nærværende og engagerende ved at spille det nye spil om kultur og identitet. Her tages der udgangspunkt i menneskers opdeling i køn, alder, nationalitet, profession, medlemskaber, etnicitet, religion og politisk tilhørsforhold.

Materialet er et kort- og brætspil til folkeskolens 9. klasse (det vil sige fra cirka 14 år) og ældre, hvor der skabes diskussioner, og hvor eleverne animeres til en levende dialog om kulturelle værdier og normer. Spillet kan spilles i grupper og med minimum ni deltagende elever, hvor der sammen skal træffes valg undervejs. I spillet lægges der op til spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad er min kulturelle og sociale identitet? Hvordan er jeg blevet til den, jeg er? Hvad er internationalt samarbejde? Hvad betyder forskelle i personers baggrund for kommunikation mellem menneser, for eksempel samarbejdsprocessen i internationalt samarbejde? Hvad er integration? Hvordan spiller de forskellige dele af et menneskes identitet sammen? Diskussionen kan for eksempel relateres til spørgsmålet om indvandreres og flygtninges flere forskellige kulturelle tilhørsforhold.

Spillet er planlagt til at vare i 45 minutter, men der må nok afses mindst en dobbeltlektion, så der bliver tid til en grundig introduktion og efterfølgende diskussion. Det er et meget flot og interessant spil, som kræver store forudsætninger for eleverne, og det anbefales derfor, at læreren, inden spillet påbegyndes, har undervist i spillets forskellige emner og bruger spillet som en slags repetition, der virkelig kan få gang i debatten. Der er det særlige med facitlisten med de fem bedst egnede ud af ti mulige, at der ikke er en eneste kristen iblandt. Hvorfor er det for eksempel bedst at være ateist, shinto eller muslim (ifølge spillet), hvis man skal repræsentere et internationalt debatforum?