Eleven i 5. klasse, der oplever, at teksterne i fagene bliver sværere at læse, får ikke støtte til læsearbejdet i læremidlerne til danskundervisningen. Eleven lærer ikke at læse sig til faglig viden og får ikke blik for, hvordan man kan læse sig til viden i andre faglige sammenhænge.

Det er en af de mere kritiske konklusioner på et netop gennemført læremiddeltjek af fem systemer til dansk på mellemtrinnet (»Fandango«, »Plot 5«, »Pegasus«, »d'dansk« og »danskfaget.dk«). Tjekket peger på gennemgående problematikker, som har betydning for brug af systemerne - og for diskussion af danskfaget. Se læremiddeltjekket på læremiddeltjek.dk

Læsning i danskfaget

Tjekket undersøger, om læremidlerne støtter udviklingen af sprog- og læseforståelse. Det korte svar er nej. Eleverne bliver ikke hjulpet til at læse sig til faglig viden, de bliver aldrig bevidste om forskellige teksttyper, og læremidlerne skaber derfor ikke det ønskelige afsæt for læsning af tekster i andre fag. Gennemgående problematikker er:

• De skønlitterære tekster dominerer. Der arbejdes systematisk med læseforståelse af disse tekster. Eleverne kan få det indtryk, at sådan læses alle tekster, men når man læser fagtekster, spiller læseformål, fremstillingsform og det multimodale forhold mellem tekst og billeder en væsentlig rolle, som arbejdet med litterære tekster ikke nødvendigvis sætter fokus på. Hvis læremidlerne skal ruste eleverne til at læse mange forskellige typer af tekster, er det nødvendigt at udvide læremidlerne med mere varierede tekster og flere læseforståelsesstrategier.

• Der er for få aktiviteter, der understøtter dybere læseforståelsesstrategier. Kun få aktiviteter hjælper eleverne til at reflektere over deres læsning og dermed til at udvikle deres bevidsthed om sig selv som læser. Lærervejledningerne opfordrer læreren til at støtte eleverne i at være aktive læsere, men uden at støtte læreren i at modellere og eksplicit guide eleverne heri.

• Der er ikke fokus på elevernes læseerfaringer. Elevernes selvstændige læsning er væsentlig for den fortsatte læseudvikling. Derfor er det ikke nok blot at opfordre til frilæsning og til, at eleverne kan dele læseoplevelser med hinanden.

• Endelig er det bekymrende, at tosprogede elevers læsning stort set er fraværende i læremidlerne. Viden om tosprogede elevers læseudvikling integreres ikke, og lærerne får ikke greb til at håndtere denne udfordring.

Faglig læsning i dansk er læsning af fagets tekster. Disse indgår ofte som formidlings­tekster i læremidlerne. Men det er ikke nok, at der i lærervejledningen står, at læremidlets egne formidlingstekster kan betragtes som fagtekster, når elevernes tænke- og læsearbejde ikke modelleres. Ved læsning af en af fagets egne fagtekster (Weinreichs »Børnenes litteraturhistorie«) bliver selve litteratur­historien sekundær i elevernes arbejde. Målet med aktiviteterne er ikke, at eleverne udvikler et reflekteret forhold til læsning af litteraturhistorie. Eleverne skal derimod kun lære at anvende læsefaglige værktøjer. Det er en skam. Læsningen afsluttes med, at eleverne skal præsentere en god bog, de har læst. Hvad med elevernes nyerhvervede ­­

viden om børnelitteraturhistorie? Den skal de ikke bruge. Fokus på skønlitteratur og læseteknik gør, at der ikke bliver tale om faglig læsning, men læsning af fagtekst uden refleksion over, hvad det vil sige at læse for at lære.

Læsning af danskfaget

Tjekket viser ikke kun, at der arbejdes for usystematisk med udvikling af elevernes læsekompetencer. Set i et fagdidaktisk perspektiv må man også spørge: Hvilke tekster, hvorfor og hvordan? Er formålet med for eksempel »Fandango«, at eleverne skal blive dygtige til at analysere tekster, eller at de skal blive dygtige til at bruge tekstanalytiske værktøjer på tekster? Der er en fare for, at tekstarbejdet instrumentaliseres. Dette gælder også læremidlernes fokus på genre som formelle træk ved tekster.

Tjekket tegner et billede af et fag, hvor man har glemt, hvorfor man skal arbejde med genrer og analytiske begreber, og hvor arbejdet med litteratur er blevet prioriteret på bekostning af andre teksttyper.

Dansk er et tekstfag

For en umiddelbar betragtning rummer de tjekkede læremidler et bredt tekstudvalg: litterære tekster, computerspil, film og klippekunst. Men det er alt sammen tekster, der er kendetegnet ved deres æstetiske funktion. De giver en æstetisk oplevelse og hører hjemme i kultursfæren. Til gengæld er der ikke mange tekster fra hverdagslivet.

Konsekvensen er, at læremidlerne støtter eleverne i at udvikle en fortolkningskompetence, men ikke en kritisk kommunikationskompetence. Dansklæreren kan bruge de æstetiske tekster til at skabe et rum for indlevelse og etiske, sociale og eksistentielle diskussioner. Derimod er æstetiske tekster ikke velegnede til at sætte fokus på kontekstens betydning for kommunikation med tekster. Hertil har man brug for fagtekster og praktiske tekster, der er kendetegnet ved deres funktion og sociale formål. Blogindlæg, valgmateriale og leksikonopslag har kontekstbestemte funktioner, som man har brug for at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til.

Hvis læremidlerne afspejler praksis, så uddanner danskfaget eleverne som æstetikere og deltagere i en kulturel offentlighed. Det er en vigtig opgave, men den må ikke udgrænse andre lige så vigtige danskfaglige opgaver. Eleverne skal også være borgere og brugere i et offentligt system, og det kræver, at der arbejdes med en flerhed af teksttyper og kompetencer i danskfaget.