Kun fire lande ligger signifikant over Danmark i Pirls 2011-testen af 4.-klasse-elevers læsning
Graf fra Pirls 2011 - en sammenfatning, Aarhus Universitet
Forskere på svær jagt efter skoler til læseundersøgelse
Hvis Pisa er den sure teenager, er Pirls den søde og dygtige lillesøster – den internationale læseundersøgelse, hvor danske 4.-klasseelever i 2011 havnede i den internationale top 5. Men siden er der sket rigtig, rigtig meget i den danske folkeskole, og forskerne hænger lige nu i telefonen for at overtale skolerne til at være med i Pirls i marts 2016.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg sidder lige nu og ringer rundt og prøver at få fat i skolelederne i telefonen", fortæller leder af Pirls 2016, læseforsker og lektor ved DPU Jan Mejding. "Det lykkes da som regel at overbevise dem om, at Pirls umagen værd også for deres skole, hvis jeg først får fat i dem, men de prøver ofte at beskytte deres personale, fordi de er meget pressede. Ofte kan læsevejlederne på skolerne dog lægge et godt ord ind for undersøgelsen, og det hjælper meget. Men det er meget sværere i år, end det har været de andre år", fortæller Jan Mejding.
Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5
Han har fået et repræsentativt udtræk af danske skoler, og hvis ikke omkring 90 procent af dem siger ja, bliver Danmark simpelthen ikke godkendt af IEA, den internationale organisation bag bl.a. Pirls- og Timss-undersøgelserne. Når han får kontakt med skolelederne, fortæller han dem om de gode Pirls-resultater, som ofte går i glemmebogen i forhold til de mere middelmådige danske resultater i Pisa-undersøgelsen. Og han fortæller dem, at skolen selv får sine egne elevers resultater og kan sammenligne dem med landsresultatet.
Skolerne skal stille med en 4.-klasse og som noget nyt også en 3.-klasse.
"Det skyldes, at der er nogle lande, som ikke er så langt fremme, og hvor teksterne har været for svære. Derfor har vi lavet nogle lidt lettere tekster, og dem bruger vi så i 3. klasse. Det giver os mulighed for at se, hvor langt man faktisk når på et skoleår", fortæller Jan Mejding. De tidligere undersøgelser har vist en meget stor spredning i elevernes faglige niveau i danske 4.-klasser - en spredning, som forskerne plejer at sige, svarer til et klassetrin i hver retning. Men den nye 3.-klasse-undersøgelse får de endnu tydeligere billede af, hvad et klassetrins læseudvikling faktisk er. Desuden gennemføres for første gang en test af elevernes læsekompetence på internettet. 4.-klasserne skal både gennemføre opgaver på papir og på et simuleret internet, hvor de skal klikke sig rundt og udvælge informationer til at besvare en opgave.
"Hver test varer cirka tre lektioner med pauser. Men det er ikke spildtid", understreger Jan Mejding. "Teksterne hænger sammen og danner en samlet historie, og så sidder eleverne og arbejder med dem og besvarer opgaver, ligesom når de til daglig arbejder med læsning - det er godt læsearbejde".
I december 2017 bliver det afsløret, om Danmark bevarer sin plads i den internationale top 5.
Video rettet mod de skoler, de er udtrukket til Pirls 2016