Jge srkivre kun med fier fnigre, så det grå ikke så hutrigt, og jeg slrå tit frokert.

Elever lærer i vid udstrækning selv at finde bogstaverne på computeren, for selv om tastaturet er det samme, tog skrivemaskinen faget maskinskrivning med sig i døden.

Der er ellers store gevinster ved at lære eleverne at skrive med alle ti fingre. Under en pædagogisk diplomuddannelse i it for en halv snes år siden underviste Margot Schibitz fra Møn Skole sammen med en kollega hver dag i fire uger to 1.-klasser i blindskrift.

»Vores test viste, at alle havde stor fremgang i både læsning og skrivning. De fagligt svage elever rykkede mest, fordi de ikke behøvede at se på deres hænder, mens de skrev, men kunne koncentrere sig om at kigge på teksten og indholdet på skærmen«, fortæller it-læreren.

I dag tilbringer elever mere tid ved en computer end for ti år siden, så det er stadig godt at træne tifingersystem, mener Margot Schibitz. Selv gør hun det med sin nye 2. klasse.

»Eleverne får styr på, hvor bogstaverne sidder på tastaturet, og de bruger begge hænder og træner dermed begge hjernehalvdele«, siger Margot Schibitz.

Rie Holst Pedersen fra Aars Skole i Himmerland underviste i maskinskrivning i slutningen af 1980'erne. Nu har hun taget tifingersystemet op i sin 1. klasse. Anledningen er, at kommunen er begyndt at give alle elever i 1. klasse en notebook.

»Det er oplagt, at de lærer at skrive med ti fingre, så de ikke skal prikke med to fingre i resten af deres skoletid. De kan både skrive hurtigere, de vil være knap så anspændte, og de kan rette fokus mod det, de vil skrive, når de ikke behøver lede efter tasterne«, siger Rie Holst.

Blindskrift bliver ikke prioriteret

Skolerne køber flittigt ind af programpakker, som indeholder undervisningsmateriale i blindskrift, fortæller et par leverandører. Alligevel er det begrænset, hvor meget der undervises i kompetencen, vurderer Lise Vogt, fagkonsulent i dansk for Ministeriet for Børn og Undervisning.

»Dermed ikke sagt, at det ikke er værdifuldt at lære, for eleverne vil aldrig kunne skrive så hurtigt med to eller fire fingre som med ti. Men det kræver tid at lære, og da det ikke er et krav, bliver det nemt nedprioriteret«, siger Lise Vogt.

Jens Raahauge, formand for folkeskolens dansklærere, har et bud på, hvor lærerne kan finde tiden.

»Skolerne har købt mange programmer, hvor eleverne for eksempel skal sætte nutids-r ind i et skema. Det er ren aktivitet uden læring, så der er tid at tage af«.

Står det til Jens Raahauge, skal det være obligatorisk, at eleverne lærer at skrive med ti fingre, så snart de begynder at beskæftige sig med bogstaver i 0. klasse.

»Lærerne er under pres af den megen fokus på læsning, men det er påvist, at børn lærer at læse lige så godt gennem skrivning som gennem bogstavtræning i læsning. Eleverne skal stadig lære at skrive i hånden, men de bør også kunne betjene tastaturet med ti fingre«, siger Jens Raahauge.

Lise Vogt er enig i, at tifingersystemet skal indøves, mens eleverne er små. Men hun peger samtidig på, at mange kommuner indfører tablets, hvor tastaturet næsten ikke giver plads til at skrive med ti fingre.

»I min egen Syddjurs Kommune er det op til eleverne selv at købe et større tastatur, men spørgsmålet er, hvor mange der gør det«, siger Lise Vogt.