Når lille Alma børnestaver en tekst om en zebra, kan hendes dansklærer med stor sandsynlighed se, hvordan det går med hendes staveudvikling og har et bud på, hvad hun har brug for at lære nu.

Men skrivning er så meget mere end at stave, og når det kommer til den bredere forståelse af børns udvikling i skrivning, er der faktisk ikke meget forskning at hente viden fra. Det bliver der ændret på nu.

DPU, Dansk Videnscenter for Læsning og DTU har nemlig indgået et samarbejde om et stort forskningsprojekt, ATEL, hvor de vil udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning.

PD: Børnehave, skole og forældre skal arbejde sammen om børns skriftsprog

"Når lærerne i dag vurderer børnenes skriveudvikling, må det foregå meget på gefühl, for der er faktisk ikke nogen, der ved, hvordan en naturlig skriveudvikling ser ud. Det at skrive tekster er jo et kompliceret foretagende, og man kan undre sig over, at man ikke har haft så meget fokus på det før, ikke mindst i lyset af, at folk overalt skriver mere og mere", siger seniorforsker på Nationalt Videnscenter for Læsning Jesper Bremholm.

Kan se elevernes udviklingstrin

Jeppe Bundsgaard og Kristine Kabel fra DPU og Jesper Bremholm fra NVL har undersøgt tekster skrevet af elever i 0.-2. klasse i læringsplatformen Skriv og Læs.

Over halvdelen af landet skoler har adgang til appen, hvor eleverne laver små multimodale bøger af billeder og tekst. Det har givet forskerne en datamængde på 52.703 elevtekster at analysere på.

Teksterne er frit formuleret og skrevet af eleverne selv på computer eller ipad, og med den store datamængde mener Jesper Bremholm, at der er taget højde for, at opgaverne er stillet på forskellige måde. De kan dog ikke sige noget om, om eleverne ville skrive anderledes i hånden.

Ud fra eksisterende sprogteori har forskerne udviklet en analysemodel til at se på teksterne.

"Vi har identificeret fem dimensioner i børns skriveundervisning, og inden for hver dimension kan vi så se udviklingstrin, som eleverne bevæger sig igennem. Hvad kendetegner den helt begyndende skrivning, Hvad sker der, når vi får mere udviklede skrivere, fx hvordan de går fra slet ikke at udtrykke holdninger og følelser i deres tekster til at kunne gøre det med mere og mere avancerede sproglige virkemidler", forklarer Jesper Bremholm.

De små skriver fagbøger

Forskerne er lidt over halvvejs i projektet, som skal afsluttes i 2022 og er støttet af Innovationsfonden, og de har publiceret et par arbejdsrapporter om deres fund.

Resultaterne er endnu ikke umiddelbart brugbare for lærerne i undervisningen, men det bliver de. Forskere fra DTU er ved hjælp af maskinlæring ved at omsætte fundene og inkorporere dem i appen Skriv og Læs, så lærerne vil kunne få en automatiseret tilbagemelding på elevernes tekster både på elev og på klasseniveau. Lærerne vil samtidig kunne få et bud på en 'voksenstavet' tekst og anbefalinger til videre arbejde med det enkelte barn eller klassen.

"Læs og Skriv er jo med i projektet her, så resultaterne bliver indarbejdet i deres app, men de har ikke eksklusivitet på resultaterne, så vores fund vil kunne bruges af alle til videre arbejde med børns tidlige skrivning", fortæller Jesper Bremholm.