Forskning viser, at børn skriftsproglige udvikling begynder før skolestart, og at en tidlig skriftsproglig indsats styrker børns senere læse- og skriftsprogsudvikling, siger Tina Kornbeck Nielsen i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved Via University College.

Til daglig arbejder hun på Virupskolen i Aarhus, og her er der, skriver hun, desværre ikke tradition for at daginstitutioner, skole og forældre arbejder sammen om børnenes skriftsproglige udvikling, selv om der i kommunens handlingsplan for sprog og læsning står, at børn og unges sprog- og læseudvikling skal ses i et sammenhængende forløb fra 0 til 18 år. Skolen og skolefritidsordningen har nu sammen søgt om penge til et tværfagligt projekt, og Tina Kornbecks diplomprojekt har derfor fået følgende problemformulering:  "Hvordan kan jeg som læsevejleder være med til at kvalificere børnenes skriftsproglige kompetencer i et sammenhængende forløb fra børnehaven og videre op i indskolingen på baggrund af tidlig identifikation med henblik på at skabe kontinuitet og progression i elevernes fremtidige læse- og skriveudvikling og herved forebygge senere skriftsproglige vanskeligheder".

Med teoretisk afsæt hos teoretikere som Carsten Elbro har Kornbeck gennemført en empirisk undersøgelse i skoledistriktet for at se, hvilke samarbejdsmuligheder og udfordringer der er, og hvilker sproglige forudsætninger børnene har, når de begynder på Virupskolen.  Undersøgelsen viser, at både pædagoger og lærere er bevidste om problemerne og motiverede til at gå i gang. "Denne readiness kan påvirke implementeringen positivt", skriver Tina Kornbeck. Men det er også nødvendigt, at ledelsen bakker op, og at der etableres fælles procedurer og metoder, som pædagoger og lærere udvikler et ægte, fælles ejerskab til i praksis, understreger hun.  Barriererne er begrænset tid, begrænsede resurser og begrænsede kompetencer. "Desuden kan forskellige kulturer og professionsopfattelser udfordre i forhold til at skabe en tværgående innovation, og personalet kan opleve det som stressende at skulle tilegne sig ny viden og nye tiltag", skriver hun og kommer med en række anbefalinger:

-        Der afholdes faste overleverings- og udviklingskonferencer med deltagelse af ledelse, sprog- og læsevejledere, samt centermøder, hvor eksterne resursepersoner fra PPR konsulteres i forhold til børn i risikozonen - herunder børn placeret isærligindsats i børnehaveklassen og 1.klasse.

-        Der fastlægges rammer for et tværgående samarbejde mellem dagtilbud, børnehaveklasse og 1.klasse. Herunder faste møder, hvor en repræsentant fra styregruppen kan deltage. Udveksling mellem pædagoger i børnehave og børnehaveklasse i overgangsperioden.

-        Der udarbejdes en plan for vejledning, videndeling og kompetenceudvikling af personale i dagtilbud og indskoling.

-        Der differentieres blandt andet gennem dialogisk læsning og tidlig skrivning. Metoderne nytænkes og anvendes kontinuerligt i både hjem, dagtilbud og skole.

-        Der arbejdes med holddeling på tværs af 1. og børnehaveklasse. Børnehaven inddrages i perioder. Der er en særlig forebyggende indsats for de svageste, hvor interne og eksterne resursepersoner inddrages både i forhold til vejledning og/eller som undervisere.

-        Der opbygges en fælles evalueringskultur i dagtilbud og skole med tværgående kvantitative og kvalitative evalueringsredskaber. Der er faste procedurer for evaluering, opfølgning og vejledning.

-        Forældre inddrages tidligt i børnenes skriftsproglige udvikling, og der laves en plan for samarbejdet. Fx afholdes der samtaler inden skolestart.

Se hele Tine Kornbeck Nielsens projekt til højre under EKSTRA: Styrkelse af børns skriftsprog - et brobygningsprojekt mellem hjem, børnehave og indskoling