Først har de samlet affald, haft lidt affald med i skole, besøgt genbrugsstationen og har så valgt emne. Nu sidder eleverne i 2.b og skriver små tekster om deres affaldstype i en fagbogsskabelon.

Klasseværelset er præget af elevernes affaldsprojekt. Store poser med - lugtfrit - affald står bagerst i lokalet, og på væggen kan man for eksempel læse, at flasker enten skal i glascontaineren eller i plasticcontaineren, og at et "baderi" skal i en beholder udelukkende for batterier.

"I naturfagsundervisning foregår det hele ofte meget mundtligt. Men ved at skrive er eleverne med til at fastholde begreberne og lære dem bedre. Ofte bliver fagbogsskabelonerne mest brugt i dansk, men det er vigtigt også at skrive i andre fag, sådan at det hele ikke bliver emner som 'Hvad lavede jeg i min ferie' og lignende. I natur/teknologi er der tale om en anden form for skrivning, hvor fagbegreberne fylder meget", siger Jesper Bremholm, der er seniorforsker og ph.d. ved Nationalt Videncenter for Læsning og er med i klassen på Dalumskolen i dag, fordi han leder deres projekt om faglig læsning/skrivning.

Janus Madsen, der er uddannet lærer og nu er direktør for forlaget WriteReader ApS, hvor fagbogsskabelonerne er fra, er også med i klassens arbejde i dag. Han deltager i projektet, der varer cirka ti lektioner.

"Hele ideen bag bogskabelonerne er at kunne fastholde viden ved at skrive. Eleverne har været på genbrugsstationen, og de har selv samlet affald, så de ved en del om det. Nu skriver de så en lille fagbog om deres affaldsemne", siger Janus Madsen og fortæller, at skabelonen til læringsværktøjet "Skriv og læs" er holdt i et stramt format.

"Eleverne kan ikke vælge skrifttype, og de kan ikke farve hvert enkelt bogstav i en ny farve. Det er der nemlig nogle elever, der kan bruge meget tid på. Men her handler det om skrivning og om fagbegreberne", siger han.

Æggesnask i bakken

"Jeg skriver, og du siger, hvad jeg skal skrive", lyder aftalen i et makkerpar i klassen. "Skruer er lavet af metal", skriver de.

Andre har gang i, at glas bliver fremstillet af soda, kalk og sand. Og af andet glas. "Glasset bliver knust og smeltet".

Et par drenge er meget optagede af, at der er guld og lidt kviksølv i en mobiltelefon. Det er ret fascinerende.

En pige arbejder alene med emnet "æg". Hun kigger drømmende frem for sig, og klassens lærer, Pernille Helmig, prøver at vække hende:

"Dit æg skal i 'farligt affald', ikke? Er du enig"? Pigen vågner op, smiler og ryster på hovedet - nej, altså.

Hun spørger, om emballagen omkring æggene ikke skal i pap?

"Jo, hvis der ikke er noget æggesnask i bakken, så skal den i pap", svarer Pernille Helmig. Og så taler de om, hvor den skal hen, hvis der er æggerester i. Det er ligesom med pizzabakker, der jo er fremstillet af pap, men som skal i restaffald, fordi der altid er madrester på dem.

Eleverne skriver børneskrivning, hvis de endnu ikke kan stave alle ordene. Det vigtige er, at de skriver. Projektet handler om opdagende skrivning og børneskrivning - om at skrive sig til læring og til læsning i natur/teknologi. Ideen er, at eleverne skal opleve, at skriftsproget kan bruges til at fastholde tanker, ideer og viden. Og så kan det bruges som kommunikationsmiddel.

Johannes og Frederikke fortæller, at de har arbejdet med affaldssortering et stykke tid og har prøvet at putte affaldet i de rigtige beholdere.

"Vi havde noget rent affald med hjemmefra. Jeg havde en plasticpose med, som var gået i stykker", siger Frederikke. Johannes havde et batteri med.

"Der var en i klassen, der havde fire mobiltelefoner med", forklarer de ivrigt.

"Vi har skrevet i lang tid. Det er sjovt at skrive, fordi det er sjovt at kunne skrive og læse. Måske lærer jeg at skrive her", siger Johannes.

De to elever fortæller, at de diskuterede i klassen, hvilken beholder flamingo skulle i. Det var svært at finde ud af, men da de så besøgte genbrugspladsen, var der en særlig container netop til flamingo.

Klassen havde også en sprayflaske med på genbrugsstationen, men den måtte de tage med hjem igen, for der er kun et par steder i hele Odense, hvor de kan komme af med den sprayflaske.

Eleverne lærer nye ord

Projektet "Skriv i naturfag" kører på to skoler i Odense. En anden klasse i Odense er i gang med at skrive fagbøger om kodning og om åer og søer. Alle elever får en lille skrivetest før og efter projektet for at kunne registrere de små udviklinger, der kan være sket undervejs.

"Indholdsmæssigt kan eleverne forklare meget om affald, og selv om det er sværere for dem at skrive, så kan de faktisk godt skrive små fagbøger", fortæller Janus Madsen.

Klassens lærere læser løbende teksterne igennem og skriver ordene med den rigtige stavning i et særligt felt. Man kan vælge, at feltet skal være synligt, når bogen printes, eller usynligt. De små bøger kan vises derhjemme til forældre og bedsteforældre, men de kan for eksempel også læses i 1. klasse.

Skabelonen giver mulighed for en klassisk bog med forside. Eleverne finder selv billeder i en stor billedbase, eller de bruger billeder, som de selv har taget. Hvis eleverne undervejs bliver i tvivl om, hvordan deres type af affald skal behandles, kan de se en lille YouTube-film.

Lærer Kathrine Due har klassen i matematik og natur/teknologi og har ikke tidligere brugt bogskabelonerne.

"Det er interessant, at eleverne får nogle ord med, som de ellers ikke ville kende - for eksempel deponi. Og længere ord end de ofte kan. Vi taler om de forskellige ord. Jeg har arbejdet med affald tidligere med klasser, men Janus og Jesper har introduceret nogle aktiviteter, som jeg ikke tidligere har brugt", fortæller Kathrine Due.

Pernille Helmig har klassen i dansk og har tidligere arbejdet med skabelonerne. Undervejs i dobbeltlektionen har hun været inde i elevernes fagbøger for at skrive rettelserne i feltet med voksenstavning.

"Det er interessant, at eleverne er så selvkørende som her i en 2. klasse og kan arbejde så meget skriftligt".

Hun er nået næsten igennem alle de små bøger, så der er ikke lang tid endnu, før bogudgivelserne skal finde sted.