Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

På min datters folkeskole indleder de hver morgen med morgensang. Alle elever fra 0.-6. klasse stimler sammen på den lille amfiscene, og forældre og søskende må også gerne være med. Når de er færdige med at synge, tager skolelederen ordet og fortæller om kampen mod mobning, befrielsen eller den kommende grundlovsdag. Herefter synger de en sang mere.

Når jeg en gang imellem er med, går jeg oplyst og oplivet derfra. På vejen ud til cyklen skænker jeg Grundtvig en venlig tanke.

Lige nu er der Grundtvig alle vegne. Danmarks Radios dokudramaserie Grundtvig løber over sendefladen hver søndag, og DR´s tema På grund af Grundtvig inviterer danskerne til at tænke over, hvor Grundtvigs tanker er til stede i vores liv og samfund i dag.

Han er – vil jeg mene – den mest betydningsfulde dansker. Nogensinde. Hans indflydelse strækker sig fra folkekirken og folkestyret til mange andre grene af samfundet. Ikke mindst skolen.

Som leder af Grundtvigs Skoletjeneste har jeg de sidste to år besøgt adskillige friskoler, efterskoler, højskoler og folkeskoler rundt om i landet. Og jeg må desværre konstatere, at selvom Grundtvigs portræt hænger i mange foredragssale derude, så halter det med lærernes viden om Grundtvig. 

Det er ærgerligt, for meget af det gode arbejde de allerede laver, tager afsæt i hans tanker om pædagogik og livs- og folkeoplysning.

Grundtvig er igen politik

Grundtvig er død – men han spøger stadig

I Grundtvigsk Forum arrangerer vi hvert år seminariet I skole med Grundtvig. Her forsøger vi at skabe et sted, hvor lærerne kan søge viden og inspiration i Grundtvigs skoletanker, og hvert år strømmer lærere fra fri- og efterskoler til fra hele landet. Men lærerne fra folkeskolen glimter desværre ved deres fravær.

Men måske er der lys forude? For noget tyder på, at interessen for Grundtvig er på vej tilbage i folkeskolen.

Grundtvigforsker Thorstein Balle, har tidligere beskrevet, hvordan Grundtvigs tankegods langsomt men sikkert er dampet ud af folkeskolen. Det skete for alvor med folkeskolereformen i 2014, der helt fortrængte Grundtvigs arv med sit øgede fokus på test og målstyring i stedet for dannelse. 

Men nu kunne det se ud, som om ånden fra Grundtvig siver ind igen. Folketinget aftalte i marts at skrue ned for styringen af folkeskolen og sætte skolen mere fri med fokus på elevernes dannelse. 

Vores børne- og undervisningsminister, Matthias Tesfaye, skriver i en kronik i Politiken, at hensigten er, at ”finde ind til kernestoffet og droppe de over 4.000 abstrakte mål, der ikke understøtter en levende undervisning”.

Ministeren understreger desuden, at aftalen skal sikre en mere praktisk orienteret undervisning med flere bøger og meget mindre skærm. For man skal gribe for at kunne begribe, som Tesfaye citerer Grundtvig for i samme kronik. Og så peger han på, at folkeskolen ikke bare er folkets skole, men også den skole, hvor vi sammen bliver er folk – helt i Grundtvigs ånd.

Det er gode takter, som forhåbentlig vil styrke den almene dannelse i folkeskolen og samtidig give lærerne bedre mulighed for at lave den undervisning, de er så gode til.

Lad os forsætte samtalen om Grundtvig

DR viser i sin serie, hvilken enorm indflydelse, Grundtvig har haft på vores samfund. Men hvis vi ikke tillader os at fortolke og gentænke hans tanker ind i en skolevirkelighed anno 2024, så vil han ikke forblive det fyrtårn, han er.

Derfor skal vi forsat kritisere, diskutere og forny hans skoletanker, så lærerne igen kan finde mening i at bruge og undervise i hans smukke salmer og tekster. 

Naturligvis skal portrættet blive hængende i foredragssalene. Det vil bare være min opfordring, at det ikke bliver ved portrættet, men at hans idéer om skole, liv, oplysning og pædagogik også får lov til at sive ned i skoledagen igen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk