Faget livsduelighed giver fælles sprog 

Alle ved, at skolen er bedst, når børn trives. Bedst, når voksne ikke skælder ud. Men alle ved også, at det ikke altid er let at lykkes med det.

»Vi har en personalegruppe, der rigtig gerne vil børnene, men vi har også nogle udfordringer. Så da vi blev præsenteret for en måde at arbejde på, så vi får øje på hinandens styrker alle sammen, og vi kan støtte børnene i at blive den bedste udgave af sig selv, lød det godt«, siger lærer og tillidsrepræsentant Gitte Siglev Bertelsen fra Magleblik Skole.

»Nu har vi fået det på skoleskemaet, og det er blevet værdigt, at vi alle skal arbejde med det og se på relationer og på vores egen praksis. Vi vil lyse på det, der virker«.

Hun underviser på 5. årgang og har i sin klasse fokus på, at eleverne lærer sig selv at kende.

»Jeg kører ikke slavisk efter undervisningsmaterialet, men det handler om, at man selv er med til at skabe historien om sig selv. Man er med til at fortælle den gode historie om sig selv. Vi har talt om styrkerne og om, at vi bruger dem forskelligt. Eleverne har tegnet deres fod og på tegningen skrevet, hvad de gerne vil arbejde med. Én vil gerne afbryde mindre i timerne. Vi taler om, hvordan hun kan arbejde med det, og om hun vil have hjælp til det i en periode. En anden vil gerne kunne stå foran hele klassen og fortælle om noget, hun er god til, og én vil være bedre til ikke at blive vred, når han egentlig er ked af det«.

God til fodbold - hvordan?

I klassen ser de for eksempel en lille filmstump med en episode, som de så taler om. I undervisningsmaterialet er der flere små filmbidder, der kan være med til at starte en samtale i klassen.

Gitte Siglev Bertelsen fortæller, at ofte er det nemmere at se andres styrker end sine egne, så det taler de også om. Og det kan være svært at få ros og tale om, hvad man selv er god til.

»Vi kan tale om, at én er god til at spille fodbold. Men hvad betyder det egentlig? Jeg kan spørge, om det betyder, at han scorer mange mål eller lægger op til mål, eller om han er god til at give plads til de andre spillere og til at samarbejde. Det handler om at blive mere bevidst om, hvad det kan betyde at være god til noget. Man skal kunne skrue op og ned for sine styrker. Jeg er rigtig god til at tale, men måske skal jeg overveje at holde igen og give plads til andre. Man kan være god til at bevæge sig, og det er godt i nogle sammenhænge, men svært, når man skal skrive diktat«.

Hun fremhæver, at styrkerne er personlige. Det er ikke faglige styrker.

Samtidig går styrkerne på tværs af kultur, geografi og religion. En fordel på en skole med mange nationaliteter.

»Jeg har været AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) i 20 år, og jeg synes, det er en gave at have fået lov til at bruge tid på trivselsarbejdet. Det er så vigtigt. Det er lettere at få med ind i arbejdet i indskolingen. Ofte synes man som lærer, at der er så meget, man skal nå i udskolingen, og eleverne skal jo også forberedes til afgangsprøverne, men det er vigtigt at arbejde med livsdueligheden hele vejen op i skolen. Fagligheden styrkes jo netop, når børn og unge kender deres styrker, trives og føler sig livsduelige«.

Livsduelighed handler om trivsel og dannelse

Alle er ansvarlige for relationen

Hvert team har en vejviser, der lige nu er under uddannelse i rollen. Teamet samarbejder også om faget livsduelighed.

»I begyndelsen vil man da møde noget modstand, men teamet aftaler at filme noget undervisning, hvor man fokuserer på interaktionen mellem lærer og elever og kun lyser på det, der lykkes. For hvis man gør det, får man naturligt meget mere af det ind i klasserummet. Vi voksne er ikke relationskompetente hele tiden, men hvis vi bliver bevidste om, hvad der virker, så gør vi mere af det. Alt det taler vi om og får et fælles sprog og nogle fælles oplevelser om«, siger Gitte Siglev Bertelsen.

Hun mener, at børnene har rigtig godt af at skulle tale om fællesskabet, og at lærerne har godt af at se nærmere på relationskompetencen. Tidligere var det altid barnet, der havde problemet, men nu ser man på relationen, og vi er alle ansvarlige for relationen.

»Nogle af de små filmklip er gode at tale ud fra. Man kan tale med eleverne om, hvorfor et barn bliver ked af det i et klip. Mange børn taler ikke om den slags hjemme, så at kunne aflæse andre er noget, der skal læres i skolen. Vi kan tale om nogle grundfølelser. Og når man fortæller historier om sig selv og hinanden, finder man også ud af, hvem man selv er«.

Gitte Siglev Bertelsen har planer om at bruge plakaten med de 24 styrker på et forældremøde. Hun har præsenteret livsduelighed for forældrene på et tidligere møde, og der var god opbakning til, at skolen skal være et rart og trygt sted at være, at tilliden er vigtig, og at det ikke kun er det faglige, der skal være i centrum.