"Matematik i øjenhøjde" hedder projektet, som kommunen har sat i gang tidligere i år for at gøre dagplejerne opmærksomme på matematikkens betydning. Det lange sigte er at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Projektet handler om en sammenhængende handleplan for matematik for hele gruppen af børn og unge mellem 0 og 20 år, fortæller skolekonsulent Pernille Peiter.

Børnene genkender figurer

"Vi legede på kurset, og det skal børnene også. Det er ikke fordi vi skal til at terpe matematik med de små børn, vi skal bare være opmærksomme og gøre børnene nysgerrige. Vi har ikke tidligere tænkt over, at vi kunne være med til at gøre noget, sådan at børn måske får lettere ved at lære matematik senere", siger Solveig Bøgelund, der er dagplejer.

Hun fortæller, at hun ikke var særlig god til matematik, da hun gik i skole. Hun kunne godt regne men opfattede matematik som lidt for abstrakt. Men hun synes, hun fik nogle rigtig gode lege og ideer med hjem fra kurset.

"Vi talte om at genkende figurer og se talgrupper, og nu er vi opmærksomme på det, når vi er sammen med børnene. Vi taler om farver, former og mønstre. Er blusen ternet eller stribet? Vi kan lege at gå i trekant eller i cirkelform. Børnene suger til sig. En dag var der en pige, der spurgte, om vi ikke skulle spise af de firkantede tallerkener i dag"? 

Kandidatuddannelse til matematik- og naturfagslærere ventes klar i 2020

Ikke skole for de små

Pernille Peiter er skolekonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune og uddannet lærer. Hun understreger, at det ikke handler om at lege skole med de små børn. Det handler om en øget opmærksomhed, når man er sammen med børnene i hverdagen.

Dagplejerne har fået et materiale med lege, ideer og spil.

"Dagplejerne har fået øje på, hvordan man kan tale sammen om former - for eksempel at alle figurer med fire kanter er firkanter, selv om de ikke er et kvadrat eller et rektangel. Og de har erfaret, at det har stor betydning, hvordan vi bruger forholdsordene, størrelsesbegreberne og undersøger hvad der er tungest, længst, størst og sidst", forklarer Pernille Peiter.

Kommunens sundhedsplejersker deltager også i projektet.

"Dagplejerne fortæller os, at de er blevet opmærksomme på nogle gange at sætte matematikordet til sidst i sætningen, fordi det ofte er det ord, som barnet gentager. For eksempel "se det hus, det er firkantet". De siger, at de også er blevet mere opmærksomme på spejlinger, figurer og sproget", siger Pernille Peiter.

Projektet begyndte, fordi kommunens unge for fem år siden lå under landsgennemsnittet i matematikkarakterer, men Pernille Peiter fortæller, at det går bedre nu. Kommunen ønsker at afhjælpe de matematikvanskeligheder, der kunne være - og det sker med øget opmærksomhed.

Højest og lavest

Solveig Bøgelund har fire børn i dagpleje - og med plads til et femte barn. Hun fortæller, at det jo især er de ældste i gruppen, der taler og er mest med på matematikken i hverdagen.

"Børnene mærker på kanterne, undersøger figurer og forældrene fortæller, at de også har taget ideerne med sig i hverdagen. En dag vi gik tur var der et af børnene, der pegede og sagde, at de lysmaster var meget højere end dem, vi lige var gået forbi. Men den laveste er den her, sagde barnet og pegede på et vejskilt. Vi arbejder jo med en basisviden og med det sociale, men det er nyt for mig, at det her kan være så vigtigt for børnene senere", siger Solveig Bøgelund, der ligesom de øvrige dagplejer i kommunen har været på kursus hos matematikkonsulent Pernille Pind.