Chromebooksagen
En række it-fagforbund og forbrugerbeskyttelsesorganisationer har i dag henvendt sig til regeringen for at få den til at modstå KL's pres for at lovliggøre den nuværende brug af Chromebooks i skolen.
Forbrugerråd og fagforbund uenige med KL: Lovliggør ikke Googles databrug
En række organisationer går nu til regeringen for at stoppe KL's appel om at få lovliggjort techgiganters opsamling af børns data i skolen.
Kommunernes forening KL har henvendt sig til tre ministre og gjort det klart, at der bliver 'sort skærm' i skolen, hvis ikke Folketinget lovliggør den brug af Googles software i folkeskolen, som det danske Datatilsyn endegyldigt har erklæret ulovlig.
Men det er ikke løsningen, mener en række organisationer, der i dag har henvendt sig til de selvsamme samme tre ministre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, digitaliseringsminister Marie Bjerre og justitsminister Peter Hummelgaard.
”Jeg er overrasket over, at KL argumenterer for, at Folketinget skal legalisere kommunernes ulovlige praksis, blot fordi de har investeret i et system, der hele tiden har været juridisk tvivlsomt", siger formanden for it-fagforeningen Prosa, Niels Bertelsen, der er medafsender af henvendelsen.
Man har i årevis fået vink med vognstænger fra diverse domstole og tilsyn om ulovlig dataopsamling i både Chromebooks og Microsoft 365, påpeger de i brevet.
"Disse vink har man stædigt nægtet at tage alvorligt, men i stedet valgt at grave sig dybere og dybere
ned i et hul, som bliver sværere og sværere at komme op af.
Nu står det klart, at handlingerne faktisk var ulovlige", skriver repræsentanter for Prosa, Forbrugerrådet Tænk, DM Digi, It-politisk Forening, Data Ethics og Tech&Trivsel til ministrene.
"Overraskende nok argumenterer KL for, at
Folketinget må legalisere kommunernes ulovlige praksis, blot fordi de har investeret betydeligt i
systemer, der hele tiden har været juridisk tvivlsomme", lyder det videre i brevet.
Der findes alternativer
"Sagen handler ikke om, at tusindvis af skoleelever risikerer sort skærm, for der er allerede
alternative løsninger på markedet", påpeger de.
"Sagen handler heller ikke om, at man ikke skal bruge moderne it, men at der er visse typer af
systemer, som man er nødt til at afstå fra at lade techgiganerne drive for at kunne sikre borgernes
privatliv på en forsvarlig måde. Brug et alternativ, driv systemerne selv eller få techgiganterne til at
tilbyde en version af deres services, som der er armslængde til".
"Sagen handler i stedet om, hvorvidt organisationer, der overtræder loven, kan få Folketinget til at
rette ind, hvis blot de har investeret nok i systemer, som hele tiden har været juridisk tvivlsomme.
En privat virksomhed ville næppe kunne tvinge Folketinget til noget lignende. Og havde det ikke
været mere rimeligt, hvis kommunerne havde sikret sig, at systemerne var klart lovlige, før de
investerede?", lyder det i brevet til ministrene.
Også kommunerne får dog en besked med på vejen i brevet:
"Det er ikke Folketingets skyld men helt og holdent jeres, hvis børnene har sort
skærm efter sommerferien. Vi vil derfor opfordre til, at KL forsøger at finde en løsning selv på
problemet, og ikke blot skyder bolden over til Folketinget".
