Folketinget skal lave lovgivning med rekordfart, hvis skoleelever i 53 danske kommuner skal kunne bruge Chromebooks efter sommerferien.

Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL) her til formiddag. 

Anledningen er, at de kommuner, der bruger Googles Chromebooks i undervisningen på folkeskolerne, senest i dag skulle svare Datatilsynet på, hvordan de vil sikre, at deres brug af tech-gigantens maskiner ikke kommer i konflikt med lovgivningen. 

“Den eneste reelle løsning på Chromebook-sagen er, at regeringen og Folketinget kommer ind i kampen og får set på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende lovgivning”, skriver KL i en pressemeddelelse. 

KL har sendt et samlet svar til Datatilsynet på vegne af de 53 Chromebook-kommuner, og her kan man læse, at KL har anmodet tre ministre om at gå ind i sagen. Dog uden held. 

"KL har ikke fået svar på henvendelsen til regeringen og har ingen pejling af, om det er noget regeringen vil gå ind i et arbejde med. Men KL finder, at det er nødvendigt, at der kigges på reglerne, og vil fortsat også arbejde på denne løsningsvej”, står der i svaret. 

KL sendte 7. februar et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at bede om, at regeringen sikrer et retsgrundlag. 

Explainer

Forstå Chromebook-sagen på 2 minutter

Google har en plan 

Af svaret står der også, at KL har været i dialog med Google for at undersøge, om tech-giganten kan ændre på deres it-løsning og på brugsbetingelserne, så Chromebooks kan bruges i overensstemmelse med den gældende lovgivning. 

Det mener Google godt, at de kan, fremgår det. 

Her skal der blandt andet ændres på datastrømmene, så kommunerne kan bruge Chromebooks og Google Workspace uden at dele elevers persondata med Google i samme grad som i dag. 

Derudover skal der ifølge KL også ændres på, hvordan Google bruger den data, de får fra elevernes brug af deres tjenester. 

Spørgsmålet er, om ændringerne kan komme på plads inden næste skoleår, som er den frist, Datatilsynet har sat. 

“KL er nu i dialog med Google om konkretisering af de beskrevet indsatser og en tidsplan for implementering. KL beder i den sammenhæng om, at datatilsynet vil indgå i dialog og samarbejde om afklaring af, om Googles løsningsforslag vil være tilstrækkeligt”, skriver KL i sit svar. 

Det handler om mere end Chromebooks og skoler 

KL understreger også i svaret, at hvis de skal kunne leve op til Datatilsynets påbud, skal alle tre løsninger tages i brug. Altså både en ændring af kommunernes deling af data, en ændring af Googles brug af data og en ændring af lovgivningen omkring brug og deling af elevers data.

KL sætter en tydelig streg under, at Chromebooksagen blot er ét eksempel på, hvordan det offentliges brug af tech-giganternes it-løsninger kommer i konflikt med lovgivningen, og problemet drejers sig ikke kun kommunernes brug af Google, men om hele den offentlige sektors brug af it-systemer.

I dagens pressemeddelelse henviser Peter Rahbæk Juel, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg til, at Datatilsynet i forgårs netop gjorde opmærksom på, at Microsoft 365 og andre store it-systemer står overfor præcis de samme udfordringer som Googles. Altså systemer der bruges i både kommuner, regioner og stat. 

”Først var det Googles Chromebook. Så Microsoft 365. Hvad bliver mon det næste? Regeringen kan ikke vende det blinde øje til. Lovgivningen er ikke fulgt med it-udviklingen, og derfor er Folketinget nødt til at tage stilling til, hvordan vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver. Vi har presset på over for regeringen, men ikke fået noget svar. Det er uholdbart”, siger Peter Rahbæk Juel, der allerede i et debatindlæg i går påpegede, at kommunerne alene bruger over 300 it-systemer. 

Men lige nu er det altså på skoleområdet, at det brænder. Hvis ikke regeringen kommer i arbejdstøjet, har det store konsekvenser til august, når skoler i 53 kommuner kan se frem til at skulle slå dørene op til en skoledag uden deres sædvanlige it-systemer, understreger Peter Rahbæk Juel i pressemeddelelsen. 

”Hvis ikke regeringen kommer på banen, så er der sort skærm for titusindvis af skolebørn i mere end halvdelen af landets kommuner efter sommerferien. Det vil ramme skolerne hårdt. Vil vi virkelig det? Og der vil være tusindvis af ordblinde børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp. Vil vi tillade det? Noget andet – og langt mere vidtrækkende – er, at der er skabt en kæmpe utryghed på en lang række andre velfærdsområder, hvor vi ikke ved, om vi er købt eller solgt”.