Den 17. januar offentliggjorde Undervisningsministeriet den årlige rapport om, hvor stor en del af arbejdstiden, lærerne bruger på undervisning. Sammen med rapporten udsendte Undervisningsministeriet en pressemeddelelse, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard udtalte, at man kan skaffe 3000 lærerstillinger blot ved, at lærerne alle steder i Danmark underviser lige så meget som i de kommuner, hvor lærerne underviser mest. En rundringning som Folkeskolen foretog til flere kommuner viste dog, at der er mange steder var fejl i indberetningerne.

Folkeskolen har derfor søgt om aktindsigt i Undervisningsministeriets korrespondance om rapporten. Mail afslører, at rapporten var færdig allerede i september måned sidste år - alligevel blev den ikke offentliggjort før januar.

"Den rapport er ikke troværdig. Uni-C har sandsynligvis vidst, at der var fejl. Alligevel vælger man at offentliggøre den. Rapporten er utroværdig og kan ikke bruges til noget", siger formand for Overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen.

Uni-C: Tallene kan godt bruges

Gordon Ørskov har i dag været til møde med Uni-C om rapporten.

"Vi har bedt om, at de trækker rapporten tilbage. Vi vil gerne bistå med udarbejdelsen af en ny. Vi har påvist fejl i otte kommuners tal plus en række andre fejl. Men de vil ikke imødekomme vores ønske - og det er vi ikke tilfredse med", siger Gordon Ørskov Madsen.

Aktindsigten viser også, at Uni-C var klar til at offentliggøre rapporten langt tidligere end januar. Jens Andersen fra Uni-C skriver en mail til Undervisningsministeriet i september og spørger, om han har overset, at der er sket noget i sagen.

Svaret fra fuldmægtig i Undervisningsministeriet fra 29. september lyder:

"Vi har fået en DC (departementschef, red), der godt kan lide tal, så han vil bruge de nye tal til at komme med nogle politiske mål for de kommende år ", skriver fuldmægtig Anders Ginger-Mortensen i svaret.

Underdirektør i Uni-C Karsten Vest Nielsen vil ikke kommentere, hvorfor der er gået så lang tid, før rapporten er blevet offentliggjort. Han mener ikke, at der er noget galt med den måde, tallene anvendes på.

"Der er tale om gennemsnitstal, så selv om der måtte være enkelte fejl, bør det ikke have stor betydning for den måde, tallene bruges på i rapporten. Det er kommunernes ansvar, at skolerne indberetter disse tal korrekt. Såvel skoler som kommuner har haft mulighed for at tjekke tallene efter indberetningen. Det afgørende er, hvordan man bruger tallene bagefter", siger han og oplyser«, at Uni-C ikke har stået for de beregninger, som statsminister Lars Løkke Rssmuseen og undervisningsminister Tina Nedergaard bruger, når de fortæller, at man kan spare 3000 lærerstillinger, hvis alle lærere underviser ligeså meget som lærerne gør i de fem kommuner, hvor lærerne underviser mest.

Desuden oplyser Karsten Vest Nielsen, at der efter debatten i medierne er modtaget enkelte korrektioner til en række af de indberetninger, som ikke blev medtaget i rapportens analyser. Hvis der kommer flere indberetninger, vil de indgå i ministeriets offentliggørelse af tallene.

Kritisabel brug af tal

Gordon Ørskov Madsen mener, at ministrenes måde at bruge tallene på ligner magtmisbrug.

"Både statsministeren og undervisningsministeren har brugt tallene til at sætte en politisk dagsorden for at få lærerne til at undervise mere, mens man i ministeriet har tilbageholdt oplysninger, der viser, at udmeldingerne er baseret på fejlagtige tal. Det er stærkt kritisabelt og misbrug af magt", siger Gordon Ørskov Madsen.

Uni-C vil gerne samarbejde med DLF om at minimere fejlene i fremtidige rapporter.

Karsten Vest Nielsen understreger, at de skoler, der har indberettet, at lærerne underviser under 20 procent af arbejdstiden eller over 49,9 procent af arbejdstiden er trukket ud af rapporten, fordi man i Uni-C skønner at der i de tilfælde må være tale om fejlindberetninger, hvilket også fremgår af rapporten. Han vil gerne samarbejde med Lærerforeningen om, hvorvidt der kan sættes snævrere grænser i kvalitetskontrollen.

"Det er kommunernes ansvar at sikre, at der indberettes korrekt. Det er kommunerne eller deres skoler, der skal melde tilbage til os, hvis de opdager, at tallene er forkerte, når vi sender dem ud til skolerne til validering. Vi har i dag drøftet med DLF, hvornår tallene er realistiske med henblik på at bede kommunerne være ekstra opmærksomme i indberetningerne. Derfor har vi bedt Lærerforeningen om at være med til at vurdere, hvor man sætter grænserne", siger Karsten Vest Nielsen.

Gordon Ørskov Madsen mener dog, at Uni-C bør trække sin rapport tilbage:

"Uni-C siger, at det er kommunernes ansvar at indberette rigtigt, men sætter stadig nogle grænser for hvad der er troværdigt på henholdsvis 20 og 49,9 procent. Der for har Uni-C lagt en vurdering ind og sorteret skoler fra. Når vi så påviser at det er fuldstændigt urealistisk med en undervisningsprocent på 49 (det vil give et gennemsnitligt lektionstal på omkring 32 på den pågældende skole), fastholder Uni-C, at rapporten er troværdig og vil ikke selv korigere den eller trække den tilbage. Det er uprofessionelt og utroværdigt af Uni-C", siger Gordon Ørskov Madsen.