Debat
"Jeg har været med til mange udviklingsprojekter, men det her var særligt. En forening skal finde ud af, hvad skolens ideal er i det 21. århundrede. Sikke et modigt og vigtigt projekt", fortæller Alexander von Oettingen om dengang han var med til at udvikle Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal.
Foto: UC Syd
Alexander von Oettingen i jubilæumstale: Mit første møde med DLF var en offentlig skideballe fra Bondo
På dette års Folkemøde holdt Alexander von Oettingen, der er rektor på UC Syd, en jubilæumstale til Danmarks Lærerforening. En forening, der gennem alle 150 år har kæmpet for lærernes anerkendelse. Læs et uddrag af talen her.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Jeg
beæret over at holde jubilæumstalen for Danmarks Lærerforening. Jeg sagde ja
med det samme - først og fremmest fordi jeg selv var folkeskolelærer i fem år.
Årene
som folkeskolelærer var de bedste år i mit arbejdsliv. Og når jeg hører andre
udtale sig om lærergerningen, tænker jeg ofte, at de burde vide, hvordan det
egentlig er.
Hvordan
det er at stå lige ved siden af Helen i 1. klasse som finder ud af, at hun kan
læse. Eller sige farvel til 9. klasse efter mange års samvær.
Det
kan godt være, at lærergerningen er under pres og har et dårligt brand hos
mange unge, men oplevelsen af at være tæt på elevernes dannelsesprocesser er
dybt fascinerede.
En
skideballe til os alle
Som
helt almindelig folkeskolelærer, var foreningen fjern for mig. Udover at
Folkeskolebladet kom hver uge.
Det
ændredes dog brat i mit første direkte møde med Danmarks Lærerforening: En
offentlig skideballe af formanden Anders Bondo Christensen, fordi jeg i et
foredrag sagde, at foreningen havde et begrænset syn på undervisning. De tænkte
kun på forberedelsestid.
Det
skulle jeg aldrig have sagt – sikke en skideballe! Kort efter blev foreningen
kørt over af politikerne. Den privatpraktiserende lærer skulle afskaffes og
ledelsesretten over undervisning styrkes. Den skideballe jeg fik, var peanuts i
forhold til det, foreningen fik.
Skoleidealet
var et modigt projekt
Der
gik en del år før jeg mødte foreningen igen: Danmarks Lærerforening skulle have
et folkeskoleideal. Jeg husker mit første møde: Man starter i receptionen og
skal igennem en masse sikkerhedstjek, før man kommer til de hellige mødelokaler.
Ikke noget med bare at vade ind.
Jeg
har været med til mange udviklingsprojekter, men det her var særligt. En
forening skal finde ud af, hvad skolens ideal er i det 21. århundrede. Sikke et
modigt og vigtigt projekt.
Måske handler Danmarks Lærerforening om lærerne, men i arbejdet med Folkeskoleidealet
oplevede jeg, at det handler om folkeskolen. 150 års lærerforening er 150 års
folkeskole. Jeg lærte Ander Bondo at kende og forstod nu hans kamp og indignation for
folkeskolelærernes værdighed og stolthed. Jeg lærte lærerne at kende som
dedikerede og engagerede. Det var en fornøjelse.
Nyt
samarbejdsspor
I
dag hedder formanden Gordon Ørskov Madsen. Nu er kampen om lærernes idealer skiftet ud med
soft-teknikken ”Sammen om skolen” og ”Vilde problemer”. Det er drømmen om, at man
sammen kan løse de uløselige problemer: Hvem holder vi skole for? For børnene,
for samfundet eller for professionen selv?
Man
siger, at Gordon er anderledes end Bondo. Det passer ikke. De er begge dedikerede
og har fokus på lærernes og skolens værdighed – og de serverer gerne øl, men
først efter klokken 16.00.
150
års kamp for anerkendelse Andre kender langt
bedre historier om fødselaren, så lad mig stoppe her og i stedet gå tilbage til
begyndelsen for 150 år siden.
Emil Sauter var foreningens første formand og var lærer på landet. Han oplevede,
hvordan vilkårene for undervisningen og lærerne var så dårlige, at lærerne
skammede sig og ikke vidste, hvordan de skulle klare dagen og vejen. Derfor
stiftede han landsbylærer-foreningen, der siden blev til Danmarks
Lærerforening.
Sauters intention var, at føre lærergerningen på landet ud af dens provinsialitet
og ind i en professionalitet, der bygger på faglighed og offentlig
anerkendelse. Fagforeningens kamp i 150 år har været en kamp om anerkendelse. Foreningen blev
stiftet nedefra og ikke oppefra. Derfor er regionale og lokale medlemsmøder stadig
rygraden i Danmarks Lærerforening.
Håb
for didaktikken
Jeg
har fornøjelsen af at være med i ekspertgruppen for de nye fagplaner. Her har
vi etableret en gruppe af lærere, som skal give os sparring.
Til
et møde gjorde en lærer os opmærksom på, at siden 2013 er den didaktiske og
pædagogiske kultur forsvundet på lærerværelset. Med de nye fagplaner, håber
hun, at didaktikken kan blomstre igen. Ligesom Sauter håber hun på, at vi
kommer ud af den provinsielle læringsmålsstyring og tilbage til den professionelle
undervisningskultur.
Kære
Danmarks Lærerforening – tillykke med de 150 år. Jeg håber, at I vil holde fast
i kampen for anerkendelse af lærernes betydning for undervisningen i folkeskolen.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk