Efteruddannelse

Ny tid: Nu er der kurser klar til lærerne i alle fag

Fra 1. april kan lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen for første gang få støtte til efteruddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond. Men hvordan vil det gå praktisk og økonomisk på skolerne, hvis en stor del af personalet hvert år skal på kursus?

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvordan arbejder man med legende tilgange til læsning i engelskfaget? Eller inspirerer sine elever til at blive nysgerrige, kreative og bevidste om mad og sundhed? Måske du gerne vil blive bedre til at gøre historiefaget levende og relevant for eleverne, så det ikke bare er ”et eller andet, der skete i gamle dage”?

Til april åbner Den Kommunale Kompetencefond for blandt andre lærere i folkeskolen, og op mod 54.000 personer kan fremover hvert år søge støtte til et fagfagligt efteruddannelseskursus via fondens pengekasse.

Ordningen kom i stand ved overenskomstforhandlingerne sidste år, hvor Lærernes Centralorganisation og KL blev enige om at afsætte 150 millioner kroner årligt til efteruddannelse. Det skønnes i DLF’s sammenfatning af overenskomstresultaterne, at cirka 25 procent af medarbejderne på Lærernes Centralorganisations område årligt vil kunne få bevilget et kursus.

Millionerne har udløst aktivitet hos landets professionshøjsskoler og centre for undervisningsmidler (CFU), og de står nu klar med et væld af kurser. De to institutioner har planlagt og udbyder i alt 52 kurser, der lever op til kompetencefondens kriterier for støtte. Her gælder først og fremmest, at der for lærere og børnehaveklasseledere skal være tale om kurser med et tydeligt fokus på folkeskolens fag og fagområder.

Jeg håber ikke, at det kommer bag på skolelederne, at der pludselig kommer en masse lærere og beder om at komme på efteruddannelse, men jeg kunne godt forudse, at det gør.

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

Lige nu er der derfor historisk mange fagfaglige kurser til landets lærere, børnehaveklasseledere, medarbejdere på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og vejledere, fortæller Tove Hvid Persson, direktør for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har haft ansvaret for at tilrettelægge kurserne i et samarbejde mellem landets professionshøjskoler.

”Jeg har været i sektoren i 25 år og kan ikke huske, at der på noget tidspunkt har været så stort et udbud af fagdidaktiske forløb som lige nu. Det er helt ekstraordinært mange. Hvis der nogensinde har været flere, er det i hvert fald mange, mange år siden”, siger hun.

Og lærerne og børnehaveklasselederne er sultne efter efteruddannelse. I en undersøgelse fra 2023 blandt 2.000 af Danmarks Lærerforenings medlemmer svarede 79 procent, at de har et ”uopfyldt behov for kompetenceudvikling”.

Ofte må man som ansat i folkeskolen nemlig vente mange år på at få et fagfagligt løft, og gennemsnitsalderen for de lærere, som får lov til at komme på efteruddannelse på landets professionshøjskoler, er 46-49 år.

Lærer Christina Rinaldo, som underviser i dansk, engelsk og billedkunst på en skole i København, fortæller på side 32 om, at hun ikke har fået individuel efteruddannelse i et af sine fag siden 2012:

”Alle kommunale kurser det sidste årti har handlet om mellemformer eller læringsmål og ikke om substansen i fagene, så jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”.

Kurser med blik for fagfornyelsen

Professionshøjskolerne har lagt vægt på at tilbyde kurser med ”klassisk” kompetenceudvikling. Derfor har de ikke taget hensyn til pædagogiske og didaktiske modeluner eller planlagt ”smarte” forløb, som skal lokke lærerne af sted, fortæller Tove Hvid Persson. I stedet har de forsøgt at udvikle kurser, hvor man får opdateret sin fagdidaktiske viden med afsæt i den nyeste forskning.

”Samtidig har vi været optaget af, at på samme tidspunkt som kurserne kan søges, begynder også arbejdet med fagfornyelsen i folkeskolen. Derfor har vi også et øje på, at kurserne ud over at give lærerne inspiration til undervisningen også skal give viden om, hvad fagfornyelsen kommer til at betyde for de forskellige fag”, siger Tove Hvid Persson.

Professionshøjskolerne har tilrettelagt to forskellige kursusrækker. Under overskriften ”fagligt løft” udbydes et fem dage langt kursus med fokus på fagdidaktik. Her trækkes på den nyeste teori og forskning på området. Kurserne vil være praktisk orienterede, men også levne plads til refleksion over egen undervisning, ikke mindst med blik på fagfornyelsen.

Under overskriften ”aktiv læring” har CFU’erne tilrettelagt praksisnære kurser a en-to dage, som med udgangspunkt i centrenes egne læremidler giver konkret inspiration til en varieret undervisning. I begge kursusrækker er der forløb i alle folkeskolens fag.

Så hvad skal man vælge, det lange kursus med teoretisk indføring og plads til refleksion – eller det kortere, helt praksisnære?

”Begge forløb giver inspiration til faget, men det er mere hands-on på CFU-kurserne. Vi har forsøgt at lave en tydelig profil. CFU’erne kan alt det med at bringe materialer og didaktik i spil med hinanden. Det er deres styrkeposition. Hvis det kun er et par år siden, man har gået på læreruddannelsen, kan det være, man får mest ud af et CFU-kursus, for så er man måske rimelig godt opdateret på den nye fagdidaktiske viden”, siger Tove Hvid Persson.

Den Kommunale Kompetencefond støtter også andre kurser end dem tilrettelagt af professionshøjskolerne. Der er dog en række kriterier, som skal være opfyldt for at få støtte. Som nævnt skal kurset være fagfagligt, så man kan ikke komme på efteruddannelse i for eksempel inklusion, co-teaching eller ”low arousal”. Desuden er der en række krav til kursusudbyderen. Det skal enten være en anerkendt uddannelsesinstitution som en professionshøjskole eller et universitet, en af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer eller en privat udbyder, som har indgået samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Langt tilløb og ideologisk modstand

Vejen til, at lærere, børnehaveklasseledere, vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med videre kan få støtte til efteruddannelse via overenskomstmidlerne, har været lang og fyldt med modstand. For skal man virkelig betale for sin egen efteruddannelse? Burde det ikke være arbejdsgivernes udgiftspost?

Diskussionen har stået på siden i hvert fald 2006, hvor emnet var oppe på Danmarks Lærerforenings årlige kongres. Det var det igen i 2023, hvor Lærerforeningen for første gang nogensinde besluttede at stille krav om efteruddannelse ved overenskomstforhandlingerne i 2024.

Som formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Gordon Ørskov Madsen kalder det, var tiden blevet moden til, medlemmernes kompetenceudvikling kom under ”ordnede forhold”.

”Hvis vi ser på virkeligheden, så ved vi, at der nogle steder er blevet indgået en slags ’lokumsaftaler’, hvor man for eksempel har kunnet få dækket selve kursusudgiften, men ikke tiden til det. Derfor har man i forvejen i en vis udstrækning selv betalt for at komme på efteruddannelse”, siger han.

Lærerformanden medgiver, at det er et dilemmafyldt spørgsmål, om lærernes overenskomstmidler skal bruges på efteruddannelse. Og der skal ikke herske tvivl om, at han i en anden virkelighed gerne ville have dækket medlemmernes efteruddannelse af kommunekasserne.

”Jeg synes dog, at denne aftale er en god vej at gå. Nu har vi rent faktisk sikret en finansiering, og vi har sikret, at den ikke bortfalder, medmindre vi selv er med til at aftale det. For vi har set besparelser i kommunerne, og at sammenhængen mellem finansiering og efterspørgsel på videreuddannelsen over årene blot er blevet dårligere og dårligere”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at DLF kommer til at have et skarpt øje på, om det vil gå ud over lønudviklingen, at nogle af overenskomstmidlerne nu bruges på efteruddannelse.

Man kan bestemt rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi nu bruger nogle penge, som vi går glip af som lønkroner. Men det er vigtigt at sige, at vi har ind­gået aftalen om fonden i en overenskomst, sam­tidig med at vi sikrede lønudviklingen.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

”For man kan bestemt rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi nu bruger nogle penge, som vi går glip af som lønkroner. Men det er vigtigt at sige, at vi har indgået aftalen om fonden i en overenskomst, samtidig med at vi sikrede lønudviklingen”, siger han.

Hvor kommer pengene fra?

Med overenskomstaftalen i 2024 blev Lærernes Centralorganisation og KL enige om at afsætte 150 millioner kroner årligt til efteruddannelse af kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere foruden vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med mere (se artikel side 38).

Desuden er der i år lagt to millioner kroner oveni fra nogle gruppelivsmidler i fonden. Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at fonden dækker 80 procent af prisen på et kursus, mens skolen/kommunen skal medfinansiere de sidste 20 procent.

Kurser i fagene er måske kun begyndelsen

Det er som nævnt et krav for at opnå støtte fra kompetencefonden, at der skal være tale om et fagfagligt kursus. En Cevea-undersøgelse fra 2023 viste dog, at lærerne dengang allermest efterspurgte kompetenceudvikling inden for inklusionsopgaven, mens fagfaglig efteruddannelse kun kom på andenpladsen. Tove Hvid Persson fra Københavns Professionsskole mener dog ikke, at det ene udelukker det andet.

”Tanken med kvalitetsprogrammet for folkeskolen og fagfornyelsen er, at skolen skal kunne mere for flere – for nu at sige det lidt populært. Når en dansklærer skal have flere med i sin undervisning, er det gennem danskfaget og dets didaktik. De former for didaktik, vi skal arbejde med på forløbene, kommer alle omkring deltagelsesforudsætninger og opbygning af fællesskab i klassen. Vil man have en skole, der inkluderer flere, er det også gennem fagene, at skolen skal blive mere inkluderende, for det er primært i timer med et fag på skemaet, at eleverne bruger deres tid i skolen”, siger hun.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at man har valgt at begynde med, at kurserne skal være fagfaglige, af flere grunde. For det første fordi de er et supplement til den efteruddannelse, der allerede kører i kommunalt regi, og ikke en erstatning. For det andet fordi man for at løbe ordningen i gang har været nødt til at afgrænse det.

Desuden fortæller Gordon Ørskov Madsen, at Lærerforeningen har haft stor succes med de fagfaglige kurser, som foreningen de seneste år selv har udbudt ved hjælp af midler fra A.P. Møller Fonden.

”Der var mange ansøgere og en kæmpe tilfredshed og glæde over både relevansen af kurserne, og at man for første gang i mange år kunne få et relevant undervisningsfagligt kursus”.

Lærerformanden vil dog ikke udelukke, at det i fremtiden kan blive bredere, hvad der kan søges midler til fra kompetencefonden.

”Men vi skal begynde et sted, og vi har vurderet, at der er størst behov for fagfaglig kompetenceudvikling, hvor man kan få inspiration til sin undervisning”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Kan det overhovedet lade sig gøre?

De 150 millioner kroner i kompetencefonden plus 30 millioner, som kommunerne selv skal finansiere, giver i princippet mulighed for, at hver fjerde kommunalt ansatte lærer kan komme på kursus hvert år. Men ifølge formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas risikerer det at skabe både praktiske og økonomiske problemer på skolerne, hvis det regnestykke skal gå op.

”Det er en fantastisk mulighed for lærerne, som kommer både dem, eleverne og skolen til gode. Men det kommer til at give store udfordringer, hvis hver fjerde lærer på en skole skal af sted en uge om året. For det første er der hele vikarsituationen. For det andet skal skolerne indregne pengene i budgettet. Jeg håber ikke, at det kommer bag på skolelederne, at der pludselig kommer en masse lærere og beder om at komme på efteruddannelse, men jeg kunne godt forudse, at det gør”, siger hun.

Dorte Andreas håber, at både lærere, skoleledere og kommuner vil være fleksible – i hvert fald det første år, mens ordningen løbes i gang.

”Det er brandærgerligt, hvis der for eksempel er nogle budgetter, som kommer til at stå i vejen for, at det kan lade sig gøre. Derfor håber jeg, at der er gensidig forståelse for, at det kan være lidt svært at få til at gå op fra den ene dag til den anden. Og så skal vi huske, at der ud over kurserne, der betales af kompetencefonden, også er anden efter-/videreuddannelse på skolerne, som allerede er i gang eller planlagt”, siger hun.

Gordon Ørskov Madsen understreger da også, at Lærerforeningen kommer til at holde et vågent øje med ordningen. Det skyldes især, at Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at fonden dækker 80 procent af udgifterne, herunder vikardækning, mens arbejdsgiveren skal medfinansiere kurset med 20 procent af udgifterne.

”Hvis vi ser et begyndende mønster fra skoler om, at de ikke har råd til at dække de 20 procent, har vi et problem med vores aftalepart, KL. Så har de indgået en aftale, de ikke selv kan leve op til, og det må vi så forholde os til. I første ombæring forholder jeg mig dog til den aftale, vi har indgået. Og jeg har ingen grund til at tro andet, end at den bliver indfriet fra begge parters side”, siger han.

På Københavns Professionshøjskole håber Tove Hvid Persson, at rigtig mange af lærerne kommer af sted. Både erfarne og helt grønne lærere.

”Jeg håber især, at aftalen med kompetencefonden giver anledning til, at også flere yngre lærere får mulighed for efteruddannelse. Især med tanke på, at mange jo allerede efter få år i folkeskolen overvejer, om det nu også er det, de skal resten af arbejdslivet. Her tror jeg, at det er vigtigt med gode muligheder for at blive ved med hele tiden at dygtiggøre sig og blive en endnu bedre lærer, både pædagogisk og rent fagfagligt”, siger hun.

Den Kommunale Kompetencefond åbner for ansøgninger til støtte til efteruddannelse tirsdag den 1. april klokken 12.