Trivsel og mistrivsel blandt børn og unge var temaet ved en stribe af årets skoledebatter på årets Folkemødet på Bornholm.
Faktisk var der så mange, at det næppe lykkedes nogen at deltage ved alle de mange debatter, der satte fokus på en af tidens største skole- og samfundsudfordringer.
Folkeskolen var med på en lytter på en række af debatterne og bringer her et udpluk af nogle af de vigtigste pointer, der blev sagt.
1. Dygtige lærere er en del af svaret
”Ensomheden er stigende, mistrivslen er stigende. Dygtige
fagprofessionelle er i den grad en del af svaret. Dygtige fagprofessionelle kan
få de børn, der på kanten, til at blive en del af fællesskabet”.
Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole
til en debat om rekruttering og fastholdelse af lærere og pædagoger.
2. Vigtigt at holde udfordringerne adskilt
”Mistrivsel og psykisk lidelse er to forskellige ting, og det
er vigtigt, at vi kan skille de to ting ad”.
Dea Seidenfaden, forperson
i Dansk Psykolog Forening i debatten 'Misforståelser om mistrivsel'
3. De unge er altså stærkere i dag
”De unge, vi møder i Headspace (gratis samtaletilbud for unge mellem 12-25 år, redaktionen), er stærkere end unge var i
gamle dage. De skal stå model til meget mere, end vi andre skulle, da vi var
unge. Det er problematisk, at vi taler børn og unge ned”.
Trine Hammershøy,
direktør i Det Sociale Netværk/Headspace i debatten 'Misforståelser om
mistrivsel'
4. Mistrivsel er ikke en sygdom
”Måske skal vi ikke tale
om mistrivsel som en sygdom. Vi skal tale om mistrivsel som en reaktion på
noget, der ikke fungerer. Der er elementer i barnets hverdag, som ikke
fungerer. Så skal vi se på, hvad det er, der skaber den reaktion”.
Regitze Spenner Ishøy,
næstformand i Skole og Forældre i debatten 'Misforståelser om mistrivsel'
5. Måske mærker vi for meget efter
”De her trivselsmålinger, vi laver i skolen – er det
nødvendigt at få unge mennesker til at være indadskuende og tage stilling til sig
selv hele tiden? Hvis man som ung får spørgsmålet ’har du nok venner?’ Pendulet er måske svinget hen, hvor vi mærker for meget efter”.
Helena Artmann Andresen,
undervisningsordfører for Liberal Alliance i debatten 'Misforståelser om
mistrivsel'
6. Fagligt løft har været på bekostning af fællesskabet
”Vi har svigtet vores ansvar ved at lave en skole, som alle
ikke kan være i. Uddannelse er sket på bekostning af dannelse. Det faglige løft er sket
på bekostning af oplevelsen af fællesskab. Det er i fagenes indhold, vi skal
finde løsningen til at skabe en skole, hvor børnene ikke bare trives, men
faktisk lærer mere”.
Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev (S) i
debatten 'Misforståelser om mistrivsel'
7. Forældrenes baggrund har afgørende rolle
"Elever, hvis forældre
står udenfor arbejdsmarkedet, oplever lav social trivsel næsten dobbelt så ofte
som elever, hvis forældre tilhører overklassen".
Sune Caspersen, chefanalytiker
i Arbejderbevægelses Erhvervsråd i debatten 'Rige børn lærer bedst'
8. Vil påvirke fremtidens arbejdsfællesskab
"Hvis vi kigger lidt længere
ud i fremtiden med arbejdsgiverbrillerne på, betyder mistrivslen, at børn og
unge i dag ikke bliver rustet til at deltage i fremtidens arbejdsfællesskab, da
de ikke har deltaget i skolegangen og de sociale fællesskaber".
Tony Bech, branchedirektør
i Dansk Erhverv i debatten 'Hvordan bekæmper vi bedst børn og unges mistrivsel?'
9. Hvordan kan vi være i tvivl om pengene?
”Penge er et relevant
perspektiv i denne sammenhæng. Vi er jo ikke i tvivl om, at vi skal bruge penge
på at forsvare os selv, når der er trusler udefra. Men vi er mere i tvivl om, at vi
skal investere i børn og unges trivsel. Men det skal vi”.
Lene Tanggaard, medlem
af Trivselskommissionen og rektor på Designskolen i Kolding i debatten 'Hvordan
bekæmper vi bedst børn og unges mistrivsel?'
10. Sporene er blevet "så helvedes" snævre
”Børn skubbes ind i nogle roller, hvor de ikke føler sig hjemme. Vi
er ved at definere nogle utroligt snævre spor for, hvordan vi skal være. Banen
for, hvordan du kan være i skolen, er blevet meget snæver, fordi man skal nå så helvedes
meget for at bestå de nationale test og alt muligt andet”.
Rasmus Kjeldahl, direktør
i Børns Vilkår i debatten 'Hvordan bekæmper vi bedst børn og unges
mistrivsel?'
11. Lad være med at tale højt om vilde ambitioner
”Vi ved, at dem, der har
det allersværest, bliver ramt af alt det gode, vi vil. ’Nu skal vi være endnu
bedre i den der test’ og ’du skal vide, at hvis ikke, så bruttonationalprodukt
og arbejdsudbud og så videre’. Kan I huske, da man begyndte at sige, at danske unge
skulle være lige så gode i 8. klasse, som de før var i 9.? Dér tænkte jeg, ’hvis I
mener det, så lad være og sig det. Lav noget god undervisning i stedet’”.
Lene Tanggaard, medlem
af Trivselskommissionen og rektor på Designskolen i Kolding i debatten 'Hvordan
bekæmper vi bedst børn og unges mistrivsel?'
12. Dagligdagen er blevet sværere at fungere i
”En del af forklaringen på
den stigende mistrivsel er måske, at vi har fået skabt nogle dagligdage, hvor
det er sværere at fungere godt. Derfor vil elever, som tidligere ville have
kunnet klare sig i en almindelig skoleklasse, komme under et pres, som udløser
nogle reaktioner”.
Vibeke Jenny Koushede,
dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i
debatten 'Vores fælles problem: De unges mentale trivsel'
13. Lærerne har brug for hjælp udefra
”Hvornår kan man se, at et barn er i mistrivsel? Det kan faktisk være rigtig svært at se. Lige præcis med
trivsel er læreren eller pædagogen ofte nødt til at få hjælp af andre for at se, hvad problemet egentlig er”.
Lene Tanggaard, medlem
af Trivselskommissionen og rektor på Designskolen i Kolding i debatten 'Vores
fælles problem: De unges mentale trivsel'
14. Fagtekster flytter mere end trivselsmålinger
”Jeg er meget lidt glad for trivselsbegrebet. Det er et
psykologisk begreb. Jeg tror mere på at bruge tekster og poesi som klangbund
for, hvordan vi har det med hinanden. Det faglige stof giver os en fælles
oplevelse og kaster lys på, hvordan vi har det i klassen. Det er faktisk
væsentlig mere interessent end at tale om trivselsmålinger”.
Lærer Mette Frederiksen i Dansklærerforeningens debat 'Undervisning med rødder og vinger'
15. Begrebet stammer fra sundhedsplejersker
”Trivselsbegrebet er meget nyt i den pædagogiske verden. Det
kommer i 2018, og trivselsmålingerne kommer ind med reformen. Det kommer fra WHO og sundhedsvidenskaben, hvor fx sundhedsplejersker med rette holder øje med de små børns trivsel. Men de
spørger børnene, om de trives, de ser på dem. Vi spørger børn for meget om,
hvordan de har det, tror jeg”.
Lene Tanggaard, medlem af Trivselskommissionen og rektor på Designskolen i Kolding under Dansklærerforeningens debat 'Undervisning med rødder og vinger'
