"Selvfølgelig skal mine børn da gå i lektiecafé".

Sådan var Merete Lund Jensens første reaktion, da hun skulle vælge, om hendes to sønner på Bornholms Skole Nord afdeling Kongeskær i Allinge skulle gå tidligere hjem fra skole, end de skal, når lektiecafeér bliver obligatoriske. Den indstilling holdt dog ikke længe.

"Jeg har fuld forståelse for, at det var noget nyt, og at skolen skulle udvikle tilbuddet, men da jeg efter en måned spurgte min dreng i 6. klasse, hvad de havde lavet i lektiecafeen, svarede han, at han havde

leget gemmeleg", fortæller hun.

Samme opgaver flere gange

Merete Lund Jensen tog kontakt til sønnens klasselærer og fik her af vide, at eleverne får udleveret opgaver, når de er færdige med deres lektier.

"Det spurgte jeg selvfølgelig min søn til, og han kunne fortælle, at han får den samme krydsord udleveret, når han er færdig", siger hun.

Da hendes søn gjorde opmærksom på, at den kunne han løse "på 0,5", var svaret, ifølge Merete Lund Jensen, at det kunne han jo så bevise.

"Så besluttede jeg, at han ikke behøvede at gå i lektiecafé længere".

Merete Lund Jensen er ikke den eneste, der har fritaget sine børn for lektiehjælp. En undersøgelse som Epinion har foretaget for DR viser, at hver tredje har valgt lektiecafeen fra. 

Leg med mobiler i lektietiden

Grundtrækkende i historien om Merete Lund Jensens søn i 8. klasses oplevelser med lektiecaféen er de samme.

"Der var ingen strukturerede rammer for, hvad der skal ske, når lektierne er klaret. I 8. klasse leger man ikke gemmeleg, men så får de lov til at lege med deres mobiltelefoner i stedet for. I 8.klasse er børnene heller ikke helt store nok til at være ansvarlige for at lave noget konstruktivt i stedet for mobiltelefoner. De har brug for vejledning om, hvad der kan laves, så de ikke springer over, hvor gærdet er lavest", siger Merete Lund Jensen.

Hun har været i kontakt med skolens ledelse om hendes oplevelser med lektiecaféen.

Lektiecafe er under udvikling

Skoleleder Lene Schäd fortæller, at lektiecafeen er noget, som skolen arbejder med at udvikle.  

"Nogle gange handler det om, hvordan man får opgaver af en passende sværhedsgrad. Det bliver vi bedre og bedre til. Det handler også om, at der så mange forskellige lærerkvalifikationer som muligt.", siger Lene Schäd.

Hun fortæller, at i overbygningen har lærerne i teamet en pulje timer som skal fordeles til understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse.

"Så bliver det planlagt, hvordan det er hensigtsmæssigt at dække lektiecafeen".

Svært at motivere elever sidst på dagen

Men hun mener, at lektiecafeen har svære kår, dels fordi det er frivilligt for eleverne at deltage, men også fordi, den skal placeres sidst på dagen.

"Det er svært at få en meget seriøs indstilling fra alle sidst på dagen. Når der er mulighed for at fravælge på daglig basis, så er der nogen, der har mere lyst til at tage bussen hjem. Der er helt sikkert forældre, der ikke synes, det er godt nok, men der er også forældre, der er glade for det", siger Lene Schäd og fortæller, at hun prioriterer lektiecafeen højt.

"Jeg har det sådan, at børnene skal være her 30 timer, så skal vi også prioritere 30 timer. Men det er en udfordring".