Har forældres skilsmisse en negativ indflydelse på børnene faglighed i skolen?

Det spørgsmål har været til debat de seneste uger, efter to rapporter fra Rockwoolfonden konkluderede netop dette.

Spørger man skolesocialrådgiver med 23 års erfaring og konsulent med ekspertise indenfor delebørn og forældresamarbejde Camilla Semlov er det næppe skilsmissen i sig selv, der har størst indflydelse på børnenes skolegang.

“Vi har tendens til at hæfte børnenes reaktioner op på skilsmissen, men selvom forældres brud er børns største livskrise, så har reaktionerne i virkeligheden ofte mere at gøre med konfliktniveauet imellem forældrene”, siger Camilla Semlov, der står bag flere bøger om delebørn og deres familier.

Når hun ikke har familiesamtaler og møder på skoler, holder hun oplæg for lærere, pædagoger og ledere i at håndtere familier i opbrud.

Selvom danske familier efter internationale standarder er “gode til at gå fra hinanden”, som hun siger, møder hun i sit arbejde lærere, der oplever skilte forældre, som gerne vil have kommunikationen med læreren opdelt i hver sin tråd på Aula.

Ny forskning: Forældres skilsmisse går varigt ud over børns testresultater i skolen

“Lærerne synes ofte, at det er svært, hvis forældrene ser ting forskelligt og har hvert deres ønske til skolen. Og indimellem står de så pludselig med to forskellige beskeder på Aula, der peger i hver sin retning. Skal læreren så til at formidle imellem de to forældre?”, spørger hun retorisk.

Det korte svar er nej, mener hun.

”I den situation er det vigtigt, at læreren får talt med forældrene om, at det er vigtigt for barnet, at alle de voksne har styr på, hvad der rører sig i barnets liv, og at lærerne og forældrene ved, at de trækker i samme retning i forhold til, hvad barnet har brug for”, siger Camilla Semlov.

Den samtale har lærerne dog ofte svært ved at tage hul på, fortæller hun.

”Skole og hjem skal jo samarbejde om at hjælpe eleven socialt og fagligt i en svær situation. Men det der med at række hånden ud til forældrene kan være svært for lærerne, fordi de er bange for at blande sig i folks privatliv”, fortæller Camilla Semlov.

Husk at skrive til far

Jimmy Krab er lektor ved Center for pædagogik på Professionshøjskolen Absalon og forsker i pædagoger og læreres samarbejde med forældrene.

Han ser også flere eksempler i sine undersøgelser på, at lærerne kommer i klemme mellem deleforældre, der er i konflikt.

”Lærerne synes ofte, at det er svært at stå alene med kommunikationen med hjemmet, når forældrene er skilte og i konflikt”, fortæller Jimmy Krab.

Det er en meget kompleks opgave at navigere i den slags konflikter, og lærerne har ofte behov for at tale om det med kollegaerne på en faglig måde, fortæller Jimmy Krab.

Han anbefaler også skolens ledelse at tænke over, hvilken rolle de mener, at lærerne skal spille i de konfliktfyldte situationer.

Flere forældre fra Jimmy Krabs undersøgelser fortæller, hvordan lærerne og mange andre offentlige institutioner primært kommunikerer med moderen. Også når barnet pludselig har to hjem.

Rapport om skilsmisse og læring møder hård kritik: ”Har ikke forbindelse til virkeligheden”

”Når forældrene bliver skilt, er det særligt problematisk. For far mister fornemmelsen for barnets skoleliv, og lærerne ved ikke, hvad der sker, når barnet er hos far”, siger Jimmy Krab.

Han opfordrer derfor til, at lærerne er ekstra opmærksomme på relationen og kommunikation til begge forældre efter et brud.

”En tredjedel af eleverne i den danske folkeskole har to hjem, så det er en del af vilkårene for lærernes arbejde, at de må kommunikere med begge hjem, selvom det kan gøre arbejdet mere besværligt”, siger Jimmy Krab.

Forsker: Forældrene vil gerne samarbejde

Skolen spiller en vigtig rolle for børn, når forældrene går fra hinanden, og lærerne bør derfor gå forrest og invitere forældrene til at samarbejde.

Det mener Anja Marschall, der er ph.d. og lektor i pædagogik på Københavns Professionshøjskole. I over ti år har hun forsket i forældresamarbejde, delefamilier og skilsmisse.

”Jo mere lærerne indgår i samarbejde og dialog med forældrene om, hvad der sker i barnets liv, fortæller hvad de ser og er tydelige om, hvordan de mener, at alle kan bidrage til trivslen, jo bedre er det for børnene”, siger Anja Marschall.

Hun mener, at alle har meget at vinde, hvis lærere bliver klædt bedre på til at håndtere deleforældre i konflikt.

”Der er sindssygt meget potentiale i, at lærere kommer på banen på en anden måde, end der har været tradition for tidligere".

"Hvis lærerne generelt får lidt mere viden om, hvad det betyder for børn, at deres forældre bliver skilt, kan de netop på et fagligt grundlag invitere de her forældre til at samarbejde. Ikke for at blande sig, men for at sige at sammen kan vi hjælpe børnene fagligt og trivselsmæssigt langt bedre, end hvis vi bare prøver at gøre det fra hver vores stol”.

Og forældrene vil ofte gerne samarbejdet, understreger hun.

”Forældrene er ofte meget optagede af, om der kan være negative sideeffekter af, at de er blevet skilt, og derfor vil de blive superglade for at høre, at lærerne også har øje for, hvordan det går med deres barn”, siger Anja Marschall.

De fleste delebørn klarer det ganske udmærket

Anja Marschall har ikke tidligere set forskningsmæssigt belæg for, at forældres samlivsbrud som enkeltfaktor, skulle stille børnene dårligere fagligt.

En lang række ting følger med, når forældre bliver skilt, forklarer hun og kalder koblingen i rapporten fra Rockwool Fonden for “lidt forsimplet”.

Forskerkritik: Rapport om skilsmisse og læring bygger på ubrugelige data

"Der er en del af skilsmisseforskningen, der peger på, at langt de fleste skilsmissebørn gør det ganske udmærket sammenlignet med deres jævnaldrende i kernefamilier”, siger hun og medgiver, at der ér en lille gruppe børn, som har flere vanskeligheder, end man ellers ser.

Da dr.dk skrev om rapporten, bragte de et interview med en fraskilt mor, der havde savnet tid til at hjælpe sine børn med lektierne i hverdagen.

Anja Marschall advarer i den forbindelse lærere mod at se på deleforældre som nogen, der per definition ikke har overskud til at tage sig af børnenes skolegang.

Hendes forskning viser tvært imod flere eksempler på, at deleordninger også får nogle forældre til at bruge mere fokuseret tid med deres børn i de uger, de er sammen med dem, end de gjorde, inden de blev skilt, fortæller hun.

Jimmy Krab mener heller ikke, at rapporten fra Rockwool bør give “anledning til panik”, som han siger.

Han mener dog, at rapporten kan være en god anledning til at genoptage diskussionen om forældres rolle i skolen.

Jimmy Krab har nemlig forsket i forældresamarbejdets udvikling, og han fortæller, hvordan skolen igennem mange år har lagt stadigt mere ansvar for eleverne læring over på forældrenes skuldre.

Og bekymringen for, om nogle børn i delefamilier kan blive dårligere stillet, kan derfor være relevant, mener han.

“Der er nogle forældre, som i en perioder kan have svært ved at leve op til alle skolens krav. For eksempel når der sker opbrud i tilværelsen, hvor man ikke kan gøre nogle af de samme ting på samme måde, man gjorde før. Skolepolitikerne skal i den forbindelse overveje, hvor meget ansvar de forventer, at skolen skal pålægge forældrene”.

Delefamilier savner logistiske hensyn

Selvom danske delefamilier over en bred kam samarbejder godt, kan skilte forældre dog ofte have behov for nogle logiske særhensyn, som de har svært ved at bede lærerne om at tage, fortæller Camilla Semlov.

“Det kan være, at man skal tale om, hvordan skole og forældre sammen hjælper eleven med at huske at få læsebogen med fra det ene hjem til det andet. Det kan også være, at den ene forælder plejede at hjælpe med lektierne i matematik, og at den anden er stærkere i engelsk. Der kan man også tale om, om eleven lige skal hjem forbi den ene forældre et par timer hver onsdag eftermiddag, så det passer med matematikundervisningen”, siger hun.

Ofte har lærernes invitation til samarbejde en positiv afsmittende effekt på forældrenes samarbejde fremadrettet, oplever Camilla Semlov.

“Det er svært at tale om alle de her ting lige efter en skilsmisse. Men det er ofte i dialogen, at man får problemerne løst".

"Så hvis lærerne går med til at kommunikere med forældrene igennem to kanaler, kan de nogle gange være med til at fastholde forældrenes konflikt”, siger hun og fortæller, hvordan hun for nylig oplevede forældre gå fra et meget højt konfliktniveau til samarbejde, efter at hun havde haft en samtale med dem.

Hun understreger, at der selvfølgelig er undtagelser, hvor skoleledelsen må springe til og inddrage børne- og familieafdelingen i de tilfælde, hvor samarbejdet mellem forældrene slet ikke fungerer.

“Lærere har travlt, og der er selvfølgelig grænser for, hvor meget de skal aggere socialrådgivere”, siger hun og tilføjer:

“Men én ting ved vi fra forskningen om skilsmisse: Jo bedre forældrenes samarbejde og kommunikation er, desto bedre kommer børnene igennem skilsmissen”.