Du har måske allerede hørt det.

Folkeskolelever klarer sig målbart dårligere fagligt, hvis deres forældre flytter hver til sit. Både lige efter bruddet og mindst fire år frem.

Tidligere på måneden bragte adskillige danske medier i hvert fald nyheden om, at et nyt studie finansieret af blandt andre Rockwool Fonden kunne konkludere netop dette.

Mere præcist er der ifølge forskningsprofessor Peter Fallesen, der har bidraget til studiet, tale om et læringstab, der svarer til omkring 0,4 på 7-trinsskalaen for den gruppe elever, der hverken tilhører de 25 procent dårligste eller de 25 procent bedste, vurderet på deres score i den nationale læsetest i dansk.

”Rapporten kan bruges til at sige, at en hændelse (forældres samlivsbrud, red.), der indtræffer for cirka 30 procent af alle børn i Danmark, påvirker deres testscore i de nationale test, og at den påvirkning vokser over tid”, siger Peter Fallesen og understreger, at rapporten ikke kommer med anbefalinger.,

”Om vi ønsker at sætte ind over for de her børn, der oplever det, eller hvordan, vi ønsker at gøre det, det er et politisk spørgsmål”, siger han.

Lektor til lærere: Glem rapporten - gør, som du plejer

Er du stødt på nyheden om undersøgelsen, er du måske netop selv blevet grebet af indskydelsen til at ”sætte ind” overfor delebørn i skolen.

Forskerkritik: Rapport om skilsmisse og læring bygger på ubrugelige data

Det giver den nye rapport dog ingen grund til, mener Jan Thorhauge Frederiksen, der er er lektor i pædagogik og ph.d. i uddannelsesforskning på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

”En ændring på 0,2 på syvtrinsskalaen findes jo ikke i virkeligheden”, siger Jan Thorhauge Frederiksen, der kalder resultatet for ”en abstraktion, der ikke har forbindelse til virkeligheden”.

Han er generelt kritisk overfor det, som han kalder for ”økonometrisk kvantificering af læring”.

”Den her forestilling om, at skilsmisse er en intervention et barn bliver eksponeret for, der har en effekt på læring, er en meget diskutabel rekonstruktion af virkeligheden i skolen og i skilsmissefamilier. Den måde at simulere skole og skilsmisse på er noget, som økonomer typisk synes er uproblematisk, men det er der ikke mange indenfor pædagogisk forskning, der vil være enige i”, siger han.

Selv hvis resultaterne var meget mere tydelige, kan økonomiske modeller i pædagogisk forskning i bedste fald kun bruges til at pege i retning af, hvad der burde undersøges nærmere, mener Jan Thorhauge Frederiksen. Men ikke engang dét kan Rockwoolfondens rapport bruges til, mener lektoren, der anbefaler lærerne at gøre, som de plejer.

”Der er ganske rigtigt børn, der får svært ved at gå i skole på grund af forældres samlivsbrud, men det er lærere og pædagoger over en bred kam ret opmærksomme på og gode til at håndtere. Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget, de skal gøre anderledes i forlængelse af denne her undersøgelse”, siger han og tilføjer:

”Lærerne kender vel de fleste af eleverne i deres klasse ret godt, og hvis de ud fra dét vurderer, at børnene klarer sig nogenlunde, som de skal, så kan de roligt holde fast i dét, de allerede gør”.

Forsker: ”Der er vigtig viden i de her tal”

Peter Fallesen afviser, at hans forskning skulle være virkelighedsfjern og kalder Jan Thorhauge Frederiksens kritik ”ideologisk”.

Han henviser til tidligere undersøgelser, der har påvist en tydelig sammenhæng mellem elevers score i nationale test og deres videre liv.

Forsker: Vi opfordrer ikke forældre til at blive sammen for enhver pris

Intet i de to rapporter peger på, at børn i brudte familier ville have klaret sig bedre, hvis forældrene var blevet sammen, understreger Peter Fallesen. Et barn, som vokser op i et hjem med to forældre, der egentlig gerne ville skilles, kan meget vel opleve lige så stor uro i hjemmet, som den uro der kommer af forældres samlivsbrud, forklarer Peter Fallesen, der er forskningsprofessor i Rockwool Fondens forskningsenhed, cand.scient.soc og ph.d.

”Testscorer og karakterer fra folkeskolen er rigtig gode til at forudsige, hvordan det går dig resten af livet. Ikke kun hvorvidt du går videre i uddannelsessystemet, hvor karaktererne i sig selv kan være en barriere, men også din sundhed og din tilbøjelighed til at begå ungdomskriminalitet og den slags ting. Så der er tydeligvis brugbar og vigtig information i de her tal”, siger Peter Fallesen og tilføjer:

Ny forskning: Forældres skilsmisse går varigt ud over børns testresultater i skolen

”Hvorvidt vi skal kalde det ’læring’ er en semantisk diskussion. Det er et mål, vi bruger til at måle noget, som elever skal have ud af deres skolegang. Jeg vil mene, at det er læring, andre vil kalde det noget andet”.

Han mener, at rapporten bidrager med noget nyt til skilsmisseforskningen. Ifølge ham harph forskere i årevis vidst, at skilsmissebørn klarer sig dårligere i skolen end børn, der bor sammen med begge forældre. Men det er kun meget få studier, der har været i stand til at vise, at der er en sammenhæng og ikke bare et sammenfald, forklarer Peter Fallesen.

”Som en, der har arbejdet med skilsmisseforskning i ti år efterhånden, vil jeg mene, at vi er nogle af de første til at lave så robust en identifikation af en egentlig kausaleffekt. Der har været masser af studier, der viser, at skilsmissebørn klarer sig dårligere i gennemsnit, men det kan handle om alt muligt andet end skilsmissen, fordi det ikke er tilfældigt, hvem der bliver skilt”, siger forskningsprofessoren og konkluderer:,

”Resultaterne er forskningsmæssigt interessante, for det har ikke været vist så robust, som vi gør det her”.

Han forsikrer, at metoderne i rapporten lever op til forskningsmæssige standarder, og at konklusionerne er korrekte. Men hvad lærere og andre vil stille op med konklusionerne, må være op til dem selv, siger Peter Fallesen.

”Læserne må tage en beslutning om, hvorvidt de mener, at de her effekter er værd at lave en eller anden indsats på baggrund af. Det kan være i skolen eller andre steder”, siger forskningsprofessoren og understreger, at forskere fra ROCKWOOL Fonden aldrig siger, hvad man bør gøre politisk.

”Børn risikerer at blive stigmatiserede”

Jan Thorhauge Frederiksen er dog ikke tryg ved, at lærere og andre begynder at iværksætte indsatser på baggrund af rapporten. Han mener tvært imod, at metoden er ”farlig”, og rapporten ”risikerer at gøre mere skade end gavn”.

”Erfaringer viser, at denne her type undersøgelse kan have nogle uheldige effekter i praksis. Og det er forskerens etiske ansvar at forholde sig til virkningerne af det, de hævder at have fundet ud af”, mener Jan Thorhauge Frederiksen.

Når offentligheden igennem medierne får at vide, at børns læring påvirkes på en særlig måde af forældres skilsmisse, deres misbrug eller alt muligt andet, kan det meget nemt skabe reaktioner i virkeligheden, der bygger på misforståelser, fejltolkninger og overdrevne forestillinger om risici ved bestemte typer hændelser i børns liv, forklarer han.

”Skilsmissebørn risikerer at blive stigmatiserede som nogle, der har behov for en særlig pædagogisk eller didaktisk indsats, og den vurdering, synes jeg, skal handle om det enkelte barn og ikke om de kategorier man propper børn og forældre ned i, inspireret af forskning som det her”, siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Peter Fallesen fastholder, at hans forskningsetik er i god behold.

”Min opgave som forsker er at forstå verden og gøre mit bedste for at lægge mine resultater frem , på en måde, så de er kommunikeret klart. Og så må det være en politisk beslutning, hvordan man vælger at bruge dem. Mit arbejde er at generere viden så præcist og gennemsigtigt som muligt, og personligt er jeg af den overbevisning , at mere viden, sjældent er en dårlig ting”, siger han og efterlyser evidens for, at en rapport som denne kan føre til en effekt som stigmatisering af børn.