Stadig flere børn får angst eller må blive hjemme fra skole på grund af skolevægring. Det har fået SF til at stille et beslutningsforslag om, at regeringen skal tage initiativ til, at børnene får ret til akut hjælp hos PPR senest 1. januar 2025.

”Jeg bad på Facebook folk med børn, som ikke får hjælp i tide, om at fortælle om deres erfaringer. Jeg blev fuldstændig lagt ned. En fortæller om sin søn, som måtte gå børnehaveklassen om, fordi han ikke trivedes. I begyndelsen af 1. klasse blev han udadreagerende overfor klassekammeraterne. I 2. klasse skiftede han skole på grund af mistrivsel, og i 4. klasse kom han kun i skole i seks timer om ugen. I 5. klasse er han tæt på fuld skolevægring og er endelig han blevet tilbud en samtale om behandling”, indledte Charlotte Broman Mølbæk under førstebehandlingen af forslaget i går. Hun er blandt andet inklusionsordfører, handicapordfører og dagtilbudsordfører for SF.

”Vi bliver nødt til at hjælpe de børn i tide, så de ikke udvikler endnu værre symptomer”, sammenfattede forslagsstilleren.

Regeringen vil ikke støtte forslaget

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er enig i, at børn og unge skal have den hjælp, de har brug for. Alligevel afviste han, at de skal have ret til akuthjælp fra PPR.

”Forslaget fra SF vil løse noget, der allerede er ved at blive taget hånd om”, sagde han og henviste til, at der i finansloven er sat penge af til, at PPR kan styrke det forebyggende arbejde i dagtilbud og skoler i de ti procent mest udfordrede kommuner.

”Et stærkt PPR er vigtigt for børns trivsel. Men regeringen kan ikke støtte forslaget. Om ganske kort tid vedtager vi et forslag fra sundhedsministeren om, at kommunerne skal tilbyde let tilgængelig behandling til børn og unge i mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Det er planen, at det skal træde i kraft 1. juli. Altså om halvanden måned. Det skal gøre det let gennemskueligt for børn, unge, forældre og fagpersoner at få hjælp”, sagde Mattias Tesfaye.

Det er op til kommunerne, hvordan de vil organisere behandlingstilbuddet, så de kan indrette det efter lokale forhold. Men undervisningsministeren forventer, at de i høj grad trækker på de eksisterende kompetencer, blandt andet i PPR.

”Tilbuddet ligner langt hen ad vejen det, SF adresserer”, sagde han.

PPR hjælper skoler og dagtilbud

SF er med i aftalen om det let tilgængelige behandlingstilbud. Men beslutningsforslaget løser et andet behov, understregede Charlotte Broman Mølbæk.

”Med vores forslag vil vi give børn, som pludselig får det markant dårligt, ret til hurtig hjælp. En lang række af dem, der har skrevet til mig på Facebook, fortæller, at deres børn er faldet ud af skolen på grund af angst, depression og selvmordstanker, fordi det kommunale system ikke har taget hånd om dem. Mener ministeren ikke, at vi har brug for et system, som sikrer, at disse børn kan få hjælp med det samme?”

Logikken er, at PPR rådgiver dagtilbud og skoler og ikke, at den enkelte borger kan banke på døren og trække resurser fra PPR, svarede Mattias Tesfaye.

”Det er en vigtig opbygning, for så bliver resurserne i PPR brugt rigtigt. Et retskrav vil betyde, at hjælpen ikke vil blive ydet ud fra barnets situation, men at der vil opstå et meget individorienteret fokus på, hvad barnet har behov for”.

Ikke på trods, men på grund af PPR

Charlotte Bromann Mølbak fulgte op.

”Mener ministeren, at systemet virker, når det kan tage fire-fem år at blive udredt, og når vi ser en stor stigning i børn med skolevægring”, spurgte SF’eren.

Systemet virker ikke godt nok, medgav Mattias Tesfaye.

”Når mange børn har det skidt, er det ikke på grund af PPR, men på trods af PPR. Der bliver lavet fremragende arbejde, som hjælper tusinder af børn. Vi skal sætte ind med forebyggende indsatser og ved at arbejde med klassefællesskabet. Jeg forstår fristelsen til at gå i retning af et retskrav, men forældre, som søger hjælp, vil ofte jagte en diagnose, fordi det giver dem mulighed for at få støtte til deres barn. Jeg er stor tilhænger af, at lærere og pædagoger får mulighed for at vurdere barnets behov,” sagde Mattias Tesfaye.

Flertallet siger nej til forslaget

Ikke overraskende afviste Socialdemokratiets ordfører, Kris Jensen Skriver, også forslaget. Han henviste også til det kommende tilbud om let tilgænglig behandling. Men det behøver ikke være enten eller, mente Danmarksdemokraternes Kim Edberg Andersen.

”Det er et skridt i den rigtige retning, at kommunerne skal tilbyde behandling, men der skal flere skridt til. Vi ser en stor stigning i psykisk mistrivsel, og vi er nødt til a sørge for den nødvendige hjælp”, sagde han.

Også Enhedslisten og Alternativet bakkede op om forslaget, men Venstre, Moderaterne, Konservative, og Liberal Alliance fulgte Socialdemokratiet og vendte tommelfingeren nedad. Sidstnævnte efterlod dog en lille åbning.

”Det er uacceptabelt med flere måneders ventetid. Derfor har vi prioriteret PPR i finanslovsaftalen, og sat penge af til en undersøgelse af børn med længerevarende skolefravær. Vi skal lade aftalerne træde i kraft for at se, hvordan de virker. Ellers vil vi gerne gå i dialog med SF, men vi støtter ikke forslaget i denne omgang”, sagde undervisningsordfører Helena Artman Andresen

Undervisningen skal give plads til Pippi og Emil

For Lotte Rod fra Radikale Venstre stiller SF politikerne over for et afgørende valg.

”Vi har i flere år talt om, at vi skal besvare børns mistrivsel med pædagogik fremfor psykologi og psykiatri. Mener vi det så? Jeg tror på, at det er en pædagogisk opgave at få alle børn til at lykkes i skolen og i fællesskabet. Derfor skal vi prioritere at lave god undervisning, hvor der også er plads til en Emil fra Lønneberg og en Pippi Langstrømpe”, sagde undervisningsordføreren.

Uanset hvor meget man forebygger, vil der altid være børn, som har brug for akut hjælp, understregede Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

”Hvis vi ikke tager os af det, efterlader vi børn, som føler, at de ingenting kan, mens deres forældre føler sig magtesløse. Det vil vi finde en løsning på. Vi skal lave dybere investeringer i daginstitutioner og skoler, men der vil altid være børn, som pludselig får brug for akut hjælp. Det løser aftalen om let tilgængelig behandling i kommunerne ikke”, sagde forslagsstilleren.

Forslaget er nu sendt til yderligere behandling i børne- og undervisningsudvalget.

Du kan se hele debatten via Folketingets tv. Forslaget behandles som sidste punkt i indslaget.