Debat
"Når børnene har oplevet alt for lidt voksenkontakt i daginstitutionerne, så kan vi simpelthen ikke forvente, at de er klar til at indgå i skolens fællesskab", skriver lærer Anne Hammer
Foto: GettyImages
Debat: Her er grunden til, at lærerne skal støtte kampen for flere pædagoger i daginstitutionerne
I debatten om inklusion i folkeskolen glemmer vi ofte, at fundamentet for det gode skoleliv allerede starter i daginstitutionerne. Hvis vi investerer i børnene lang tid før første skoledag, er der større mulighed for at lykkes med inklusionen i skolen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at
flere børn og unge mistrives og flere får en diagnose. Samtidig stiger udgifterne til
specialtilbud og andelen af elever, der går i specialklasse eller på
specialskole, vokser. Kommunerne forsøger på alverdens tænkelige måder at vende
den udvikling.
I København foreslog politikerne, at 97 procent af eleverne skal
inkluderes i den almene folkeskole, og i Silkeborg, hvor jeg arbejder, har
man en politisk ambition om at flere børn skal gå i skole på deres lokale
folkeskole, mens de eksisterende inklusionscentre skal
udfases.
Der kan være mange årsager til den eksplosive
udvikling af udgifterne til specialområdet, men i debatten savner jeg fokus på
den virkelighed, vores børn møder, allerede inden de starter i skole.
Mange års besparelser på vuggestuer og
børnehaver kan selvfølgelig mærkes, og længe har både pædagoger
og forældre råbt højt om både minimumsnormeringer og flere pædagoger i
daginstitutionerne.
Pædagogerne
har nøglen til den gode skolestart
Jeg mener, at vi lærere bør bakke op om
forældrene og pædagogernes ønsker, for kvaliteten af dagtilbuddene har en stor
betydning for, hvordan børnene udvikler sig og trives – og dermed også om de
får en god skolestart.
Når to fireårige gerne vil lege med den samme
plastikfigur på grøn stue, eller den femårige ikke vil være med i
legen, så spiller pædagogerne en afgørende rolle. De kan hjælpe med at sætte
ord på de svære følelser for børnene, og forsikre børnene om, at alle følelser
er helt okay.
Pædagogen kan altså både støtte barnet i at
regulere følelser, være en del af et fællesskab og sætte lege i gang, hvor
børnene øver sociale spilleregler og prøver at løse konflikter.
Det er altså nogle essentielle færdigheder for
en god start på skolelivet, som voksne med den rette faglighed kan give
børnene. Når børnene har oplevet alt for lidt voksenkontakt i
daginstitutionerne, så kan vi simpelthen ikke forvente, at børnene er klar til
at indgå i skolens fællesskab og tilpasse sig de rammer, der er i vores
folkeskole i dag.
Inklusionsambitionerne
bør starte i vuggestuen
Folkeskolen har naturligvis også et kæmpe
ansvar for at fremme det barns alsidige udvikling og hjælpe dem til at
indgå i skolens mange forskellige fællesskaber, og vi skal gøre alt, hvad vi
kan for at sikre en inkluderende folkeskole. Så dette indlæg skal ikke ses som om, at jeg vil sparke nedad på daginstitutionerne og løbe fra skolernes ansvar.
Det er vigtigt, at børnene i folkeskolen
tilbydes den nødvendige hjælp, og hjælpen skal komme tidligt. Det kan være, at
et såkaldt ”dyrt” specialtilbud er den rigtig løsning, og her må økonomien
aldrig veje tungere end de pædagogiske argumenter. Måske kan vi undgå, at flere
end nødvendigt får behov for et sådant specialtilbud, hvis vi ellers giver dem
langt bedre forhold i daginstitutionerne.
Pointen er altså, at vi kan lykkes langt bedre
med trivslen og det faglige i skolen, hvis børnene får en bedre tid i
vuggestuen og børnehaven, end de har i dag. Derfor ønsker jeg at gå på
sommerferie med visheden om, at vi politisk vil prioritere voksne i
daginstitutioner.
Det kræver investeringer, ikke mindst i
dygtige pædagoger, men hvis det nogensinde skal blive muligt med en vellykket
inklusion i folkeskolen.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk