Den nationale trivselsmåling er bygget op af en række spørgsmål. Spørgsmålene er grupperet sådan, at elevernes besvarelser på en gruppe spørgsmål til sammen bruges til at måle elevens score på et bestemt aspekt af trivsel.

"Men spørgsmålene hænger ikke sammen i grupper, sådan som man havde troet - det viser sig, at på spørgsmål, man troede målte nogenlunde det samme, svarer den samme elev i forskellige retninger. Det tyder på, at nogle af spørgsmålene ikke måler det, de var tiltænkt at måle", fortæller professor og leder af Trygfondens Børneforskningscenter Simon Calmar Andersen, der har stået i spidsen for den forskergruppe, der har evalueret spørgeskemaet for Undervisningsministeriet.

Lille stigning i elevers skoletrivsel 

Derudover er der også nogle af de aspekter af skoleelevernes trivsel, som spørgeskemaet skulle måle, der ikke bliver dækker godt nok.

Spørgeskemaet er for eksempel ikke godt nok til at måle så vigtigt et element som elevernes psykiske velbefindende. Og resultatet er, at lærerne ikke ud af klassens resultater kan se, om et trivselsproblem skyldes, at eleverne ikke føler sig fagligt velfungerende, om det er socialt, de ikke føler, det fungerer, eller fordi de ikke føler, de kan gøre en forskel for sig selv.

Forskerne har set på de store datamængder, der ligger fra de første år med trivselsmålingen og kan se, at elevernes svar ikke falder i de mønstre, som forskerne bag spørgeskema-opbygningen havde forventet. Og de har også sat en gruppe elever til at besvare et længere spørgeskema af veldokumenterede spørgsmål, som de har kunnet sammenligne med de samme elevers besvarelser af de 40 trivselsmålings-spørgsmål.

Foreslår 15 ekstra spørgsmål

Trivselsmålinger samkøres med andre test via cpr-nummer 

Vil de her problemer kunne løses uden de store revolutioner?

"Ja", understreger Simon Calmar. "Der kan jo være argumenter for at beholde alle nuværende 40 spørgsmål for at kunne følge udviklingen over tid, så vi foreslår 15 ekstra spørgsmål".

Forskerne har også foreslået forbedringer af nogle af svarkategorierne til spørgsmålene. Og de har undersøgt, hvor længe eleverne er om at besvare spørgsmålene - og det store flertal klarer alle spørgsmål inden for 23 minutter. Man vil altså kunne højne kvaliteten af målingen markant og stadig kunne gennemføre målingen inden for en almindelig lektion.

Er det her en kritik af ideen bag trivselsmålingen?

"Nej, tværtimod", understreger Simon Calmar. "Det her kan være et af svarene på den kritik, der er af, at de nationale test så langt fra måler alle de vigtige aspekter af at gå i skole ved, at man tager elevenes trivsel lige så alvorligt og forlanger en ordentlig kvalitetsstandard".

Det er Simon Calmar Andersens oplevelse, at den nationale trivselsmåling blev til under et stort tidspres. Og han vurderer det som naturligt, at man derfor nu ser på de data og justerer dér, hvor data viser sig anderledes end forventet.

Det er et år siden, forskerne først foreslog ændringer af spørgsmålene. I mellemtiden har det udvidede spørgeskema været afprøvet på omkring 100 skoler, og det gjorde ingen forskel for lærernes holdning til skemaet, om der var 40 eller 55 spørgmål.

Minister: Organisationer betænkelige ved ændringer

Både Undervisningsministeriet og forligskredsen har set forskernes evaluering. Folkeskolen.dk har bedt om undervisningsministerens kommentar til, at at den trivselsmåling, som nu er gennemført igennem tre år tilsyneladende ikke måler, som den skal, og til evalueringsgruppens forslag. Hun peger i et skriftligt svar på, at lærere og pædagoger ifølge Trygfondens Børneforskningscenters undersøgelse er lige positive over for den nuværende og en udvidet spørgeramme.

"Desuden har blandt andet flere børneorganisationer været betænkelige ved at ændre spørgerammen. På den baggrund og i lyset af debatten, der har været om trivselsmålingerne, har jeg besluttet, at spørgerammen for de nationale trivselsmålinger i folkeskolen ikke udvides. Vi arbejder dog på at gøre trivselsmålingerne bedre, og derfor vil jeg ikke udelukke, at vi på sigt vil se ændringer i målingerne, for eksempel i spørgsmålenes formulering".

Simon Calmar Andersen medgiver, at man godt kan argumentere for at bevare spørgsmål:

"Men jeg kan ikke se, hvad argumentet skulle være imod at tilføje de 15 ekstra spørgsmål, vi anbefaler".

Resultaterne af den nationale trivselsmåling fra foråret 2018 er endnu ikke offentliggjort. Målingen blev nemlig udskudt i flere måneder, da det blev klart, at elever og forældre fik at vide, at undersøgelsen var anonym, selvom besvarelserne var koblet op på elevens uni-login og dermed cpr-nummer.

Målingen blev gennemført i perioden fa 20. marts til 31. maj, men familierne kunne vælge, at eleven skulle gennemføre målingen på papir for at sikre anonymitet. Fra næste år skal et nyt system sikre, at det digitale spørgeskema kan besvares anonymt.

Nu bliver trivselsmålingen 100 procent anonym