Foto: FatCamera/Istock.com
Nu bliver trivselsmålingen 100 procent anonym
Efter den seneste tids debat om opbevaring af skoleelevers trivselsbesvarelser på cpr-nummer, lover ministeriet nu, at eleverne vil kunne udfylde målingen 100 procent anonymt. I år vil det dog kun kunne ske ved, at eleven svarer på målingen på papir.
Undervisningsministeriet: Etredskab
Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner,skoler og undervisere til deres systematiske arbejde med trivsel ogundervisningsmiljø.
Trivselsmålingen indgår i kommunens kvalitetsrapport. Herbeskrives, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunensfolkeskoler, og hvordan kommunen fremover vil arbejde medområdet.
Eleverne får præsenteret klassens resultater af deres lærer.Forældre får præsenteret klassens resultater af enten læreren ellerskolelederen. Formålet er, at forældrene indgår i en dialog medskolen og støtter aktivt op om indsatser for at styrke elevernestrivsel.
Kilde: Uvm.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Trivselsmålinger samkøres med andre test via cpr-nummer
Undervisningsministeriet oplyser, at det formentlig først bliver i næste uge, at der kan meldes en dato ud for dette års trivselsmåling, som skulle være begyndt den 15, januar. Når målingen åbner, vil familier, der vi sikre barnet fuld anonymitet, altså kunne vælge, at barnet besvarer målingen på papir frem for at logge ind på nationaltrivsel.dk med sin Uni-login. Ministeriet oplyser til folkeskolen.dk, at løsningen med at eleverne svarer på papir, ikke vil give lærerne ekstra arbejde.
Efter den megen kritik af at elevernes besvarelse om deres daglige trivsel opbevares sammen med deres personnummer, var der forleden møde i forligskredsen bag folkeskolereformen. Undervisningsminister Merete Riisager fortalte, at elevernes besvarelser fremover forsynes med et løbenummer, så besvarelsen reelt bliver anonym, hvis familien ønsker det, oplyser Undervisningsministeriet.
En bøvlet løsning
Skoleforsker: Elevdata på cpr-numre er vigtig for os
I første omgang bliver modellen altså, at elever, der vil besvare undersøgelsen anonymt, må gør det på papir, hvilket ministeren over for dagbladet Politiken kalder "noget bøvl". Hun siger til avisen, at der formentlig næste år vil komme en permanent løsning, så trivselsundersøgelse også digitalt kan gennemføres anonymt.
I januar meldte Undervisningsministeriet klart ud, at kommuner og firmaer ikke må indsamle oplysninger om elevernes trivsel til pædagogisk brug i sammenhæng med den nationale trivselsmålinger, fordi indsamlingen af data til den nationale trivselsmåling alene er til statistisk brug.
Undervisningsministeriet lukker ned for kommuners brug af trivselsmålinger