Hvordan trives de ældste elever i konkurrencestatens skole? Hvor motiverede er de for at lære, og hvad er det, de har brug for, spørger lærerne, Rikke Lambæk og Mette Birk Munthe.

"I skolen skal vi uddanne, men det er også vigtigt at se på elevernes livsduelighed og karakterdannelse. Det er vores opfattelse, at trivsel og motivation til læring indgår i et dialektisk forhold, hvor begge dele skal vægtes, " siger de i deres afhandling fra den pædagogiske diplomuddannelse ved University College i Aarhus.

I projektet ser de på trivslen i folkeskolens ældste klasser med fokus på 12-tals-pigerne, de umodne drenge og de fagligt svage elever, hvorefter de giver nogle bud på, hvordan motivation til læring kan ske bedst muligt for alle.

I deres problemformulering stiller de to spørgsmål:

 -  Hvordan kan vi facilitere arbejdet omkring øget trivsel og motivation for læring i folkeskolens ældste klasser?

-   Hvordan kan vi intervenere i konflikten mellem konkurrencestatens krav og forventninger og behovet for plads til karakterdannelse?

Elevtrivsel og motivation til læring i konkurrencestaten

"Som lærere i folkeskolen oplever vi hver dag konsekvenserne af politikernes beslutning om at gennemføre en folkeskolereform, der blandt andet har betydet længere skoledage for eleverne, nye fælles forenklede mål for fagene og krav om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i læringsmål, der er synlige for eleverne. Vi mener, at skolen kan ses som en del af konkurrencestaten, hvor der hele tiden er en forventning om, at man yder sit bedste for samfundet i forhold til konkurrencen med andre lande", skriver de.

Det forventes, at 95 procent af en årgang begynder på en ungdomsuddannelse senest 15 måneder efter grundskolen. Denne målsætning blev indført i 1990'erne, men selvom der nu er større fokus på at få eleverne tilmeldt en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, er fravær, frafald og skoletræthed stadig et problem på uddannelserne, og tal fra 2014 viser, at op mod 25 procent ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, siger de. I medierne hører vi, at elever og forældre er trætte af de lange skoledage, og der er en opfattelse af, at eleverne bliver pressede som følge af målet om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Skolerne vil gerne vise højere karaktergennemsnit for afgangseleverne, så på den måde vægtes de faglige resultater højt. "I forhold til disse problemstillinger, vil vi undersøge begreberne trivsel og motivation - her særligt motivation i forhold til læring", skriver Rikke Lambæk og Mette Munthe.

Til rådighed for arbejdsmarkedet

Mette Munthe refererer Ove Kaj Pedersen bog "Konkurrencestaten": Faglige medarbejdere, elever, studerende får mindre indflydelse, og interesseorganisationer, der tidligere kunne påvirke uddannelsespolitikken, har også mistet indflydelse. "Velfærdsstaten blev organiseret efter idealer om lighed og deltagende demokrati. Konkurrencestaten bliver i højere grad organiseret ud fra politisk styring af økonomi såvel som resultater, som også de offentlige institutioner underlægges", siger hun. I 1990'erne blev skolen kritiseret, fordi mellem 15 - 20 procent af en årgang ikke havde tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse og på længere sigt stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Den kritik er baggrunden for 95 procent-målsætningen, målet om at 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse og at 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

Det er nu lærernes ansvar at udstyre alle elever med kompetencer og motivere dem til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, og i takt med den udvikling ændrer menneskesynet sig, siger Mette Munthe. I velfærdsstatens skole var der fokus på den enkelte, og skolen skulle give eleven mulighed for at tilegne sig kundskaber, nu er der politisk styring og mulighed for at sammenligne præstationer fra skole til skole. 

I folkeskolelovens formålsparagraf fra 1975 var det skolens opgave at danne før den skulle uddanne, men i 2006 er det omvendt. Synet på eleven i skolelovene fra 2006 og 2013 er, at eleven er selvinteresseret. Gennem den pædagogiske indsats skal eleven motiveres til at påtage sig et ansvar for sit bidrag til fællesskabet/samfundet. "Velfærdsstaten var kompenserende, idet den tog sig af de individer, der ikke kunne blive en del af fællesskabet ved egen kraft. I konkurrencestaten investerer staten i den enkeltes kompetenceudvikling og forventer at få noget til gengæld", siger hun.  

Uddannelsesfilosoffen Gert Biesta mener, det er vigtigt spørge, hvad der er ønskværdigt i forhold til uddannelsens indhold og retning i fremtiden, så værdier og visioner inddrages. Der er en fare for at målbare resultater og effektivisering, bliver en værdi i sig selv og styrende for indholdet og det, vi uddanner de unge til. Undervisningen skal også inddrage læringsmetoder, som skaber rum for kreative og innovative processer. Nøgleord som ansvar for egen læring og mestring af det gode liv og at yde til fællesskabet, giver et tungt åg på elevernes skuldre, refererer Mette Munthe.

12-talspigerne presser sig selv

Begrebet 12-talspiger er et begreb, de har lånt fra Per Schultz Jørgensen, men de ser gruppen som lidt bredere. Det er primært piger, men det kan også være drenge, der har store forventninger til egne faglige præstationer, og som i mange tilfælde føler, at andre også har store forventninger til dem i forhold til disse præstationer. "De bliver nervøse og får fysiske reaktioner, når de skal præstere noget, og der ligger en opgave i at øge deres trivsel", siger Mette Munthe. Elever i denne gruppe vender ofte nederlag og for dem dårlige præstationer indad, det som attributionsteorien kalder en indre lokalisering. Deres oplevelse af mestring i forhold til faglige opgaver er ustabile. Hvis de oplever succes med en given opgave, vil de ofte forklare det med held eller at opgaven var for let.

"Vi forestiller os en intervention i forhold til denne elevgruppe, der er baseret på samtaler med fokus på eleven som menneske og ikke som en, der skal præstere fagligt", siger hun.  

For at skabe rum til disse samtaler foreslår de to-lærertimer. "Det er vigtigt, at det prioriteres - for eksempel hver anden uge i en periode, så eleven føler sig set og hørt. Det giver mulighed for at følge op på de udfordringer eleven møder i skolehverdagen især i forhold til faglige præstationer. I forbindelse med opgaverespons er det vigtigt, at man taler med eleven om processen og indsatsen fremfor resultatet. Derfor mener vi, det er betydningsfuldt, at det er en lærer, der kender eleven og møder hende i forbindelse med undervisning, så der er mulighed for at samtale om konkrete situationer, hvor begge parter har været involveret i dem".

Umodne drenge keder sig

"De umodne drenge definerer vi som drenge, der egentlig har faglige kompetencer/potentialer, men som ikke bringer dem nok i spil, men det kan også gælde piger", siger Rikke Lambæk. "De gør det, de skal, men ikke mere. De synes skolearbejde er kedeligt og kan ikke se en mening med de opgaver, de bliver præsenteret for".

Hvis elevgruppen skal flyttes i positiv retning, skal skolen i højere grad præges af meningsfuldhed.

"Til de umodne drenge forestiller vi os interventioner, der får dem til at opleve medbestemmelse og meningsfuldhed. Det kan ske gennem en undervisning, der er baseret på projektarbejde og har til formål at bringe verden udenfor ind i skolen. Det kan for eksempel være samarbejde med ungdomsuddannelser eller virksomheder, som kan byde ind med viden, der rammer drengenes interesse", siger Rikke Lambæk og nævner, at mange af disse drenge er optagede af computerspil. Derfor vil det være nærliggende for eksempel at samarbejde med datalogistuderende om programmering. "Den nye fællesfaglige naturfagsprøve lægger op til projekter af samme karakter. Der er det defineret hvad eleverne skal, men ikke hvordan. Der skal være fokus på processen fremfor produktet. Det er vigtigt, at vi synliggør for eleverne, hvilken læring og erfaring situationen skaber. I processen bliver der også muligt at arbejde med deres vedholdenhed, som blandt andet er del af karakterdannelsen", siger hun. 

Fagligt svage elever savner rollemodeller

De fagligt svage elever oplever gang på gang oplever nederlag i skolen, da de ikke oplever, de kan mestre de opgaver, de bliver stillet overfor, siger Mette Munthe.

"De kan have forskellige reaktionsmønstre, når kravene bliver for høje. Nogle vil trække sig, andre vil reagere udad og for eksempel komme i konflikt eller spille klassens klovn, fordi de ikke kan følge med følelses- og identitetsmæssigt i forhold til indholdsdimensionen i undervisningen".

Elever, der trækker sig, har interne årsagsfortolkninger, men elever, der reagere udad har eksterne årsagsfortolkninger. De siger for eksempel: 'Det er lærerens skyld, det har de ikke lært mig'. Eller: 'Mit hæfte er blevet væk!'  De udadreagerende kan beskrives med begrebet tillært hjælpeløshed, hvor de ikke ser sammenhæng mellem egne handlinger og de faglige resultater. De fagligt svage elever er som regel drevet af ekstern motivation og i yderste konsekvens, vil de være amotiverede. De oplever, at de ikke har kontrol over deres egen livssituation. De har ingen forventning om mestring og kommer ofte til kort, når der er klasseundervisning med fokus på et fagligt indhold.

"Her kan en intervention være en mentorordning, hvor der gøres brug af rollemodeller for eksempel pedellen, som kan udbyde nogle arbejdsopgaver, hvor fagene kan komme i spil på en anden måde. Det kan også være et samarbejde med teknisk skole, hvor eleverne skal løse en praktiskorienteret opgave, hvor de skal bruge deres faglige kompetencer i samspil med deres andre kompetencer" siger Mette Munthe. Lærerne skal være med til at synliggøre, hvilke kvaliteter eleven besidder, samtidig med at læringen gøres synlig, understreger hun. Det kan gøres gennem samtaler, hvor eleven opnår anerkendelse for sin indsats. Formålet er at øge elevernes selvværd og dermed deres trivsel.

"Vi ønsker, at fokus på karakterdannelse kommer til at fylde mere i folkeskolen. Det er vigtigt for alle typer af elever, men især for de fagligt svage. De skal sættes i situationer, der styrker livsduelighed, så de oplever, at den non-kognitive-hypotese også har lige så stor værdi, som det faglige indhold. Derfor er det også vigtigt at opøve deres evne til samarbejde, turde give deres mening til kende og være vedholdende".  

Trivsel og motivation til læring for alle

Det er vigtigt, at kommende generationer uddannes i forhold til det samfund, de er en del af, siger Rikke Lambæk og Mette Munthe. Deres ærinde ikke er, at fjerne alle krav om faglige fremskridt, understreger de. "Der skal blot være balance mellem de krav, vi stiller til eleverne og deres mulighed for at følge med mentalt og personligt. De politiske krav og forventninger til skolen fokuserer i høj grad på det faglige indhold/indholdsdimensionen, hvor testresultater og karakterer bliver styrende for et indhold, der er målbart. Det er vigtigt, også at prioritere drivkraftdimensionen/motivationen og samspillet/relationer for at opnå optimal læring", skriver de i deres projektkonklusion.

Lærerne skal være nysgerrige efter at finde ud, hvad eleverne drives af. Er de for eksempel styret af intern eller ekstern motivation? Det får nemlig betydning for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Også lærer-elev-samspillet og elev-elev-samspillet er vigtigt, for læring sker i et samspil mellem individer.

Ifølge 'Den Nationale Trivselsundersøgelse' og 'Skolebørnsundersøgelsen', som de har refereret og analyseret, har trivsel og motivation til læring det heldigvis godt hos hovedparten af eleverne i folkeskolen, siger de. Men undersøgelserne viser også, at en mindre gruppe ikke trives. "De elevgrupper, vi har valgt at beskrive, dækker ikke alle typer elever i de ældste klasser, men vores påstand er, at der i alle klasser sidder elever, der repræsenterer hver af de tre grupper". Grupperne er interessante fordi, deres behov er forskellige, når det handler om at intervenere i forhold til trivsel og læring. 12-tals pigerne motiveres, men trives ikke, mens de umodne drenge trives, men ikke motiveres til læring. De fagligt svage elevers behov for intervention, drejer sig som oftest både om trivsel og motivation til læring. De har oplevet mange nederlag i skolen. Selv om de har opnået gode sociale relationer i klassen, vil de ofte blive valgt fra eller sat ud på et sidespor i forbindelse med gruppearbejde, når der for alvor skal præsteres fagligt.

"Der er selvfølgelig nuancer i forhold til de elevtyper, vi har skitseret, men vi mener, de giver et godt udgangspunkt for generelt at intervenere omkring trivsel og motivation til læring. Det er vigtigt at fastslå, at læring ikke kun handler om fagfagligt indhold. Skolen skal uddanne eleverne til at kunne mestre livet, derfor er det vigtigt også at have fokus på karakterdannelse og livsduelighed. Egenskaber som vedholdenhed, selvkontrol, selvtillid, viljestyrke, nysgerrighed og samvittighedsfuldhed skal ligestilles med faglige fremskridt med det formål at gøre eleverne klar til at møde alle livets udfordringer", skriver Rikke Lambæk og Mette Birk Munthe.

Se hele det pædagogiske diplomprojekt øverst til højre under EKSTRA: Trivsel og motivation til læring