Karakterdannelse

Centerleder Jonas Norgaard Mortensen, skoleleder Lars Carlsen og formand Kristian Toft fra Center for Karakterdannelse præsenterede ideen bag, hvorfor skoler bør udvikle 10 dyder hos eleverne.

Karakterdannelse: 
"Vi skal turde sige, at vi skal opdrage børnene i skolen”

Projekt om karakterdannelse har fået kritik for at hvile på et religiøst grundlag og for at ville genindføre den sorte skole. Det bliver afvist af initiativtagerne. Men lærerne skal have mere autoritet end i dag, siger de.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var småt med kritik, da Center for Karakterdannelse i går præsenterede sit arbejde med at inspirere, motivere og udruste skolerne til at arbejde med elevernes dyder i en workshop på årets Uddannelsesdebatten på læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Lemvig.

Anderledes gik det for sig, da Folkeskolen skrev om projektet i marts. Her blev projektet, som involverer 10 skoler i fem kommuner, blandt andet kritiseret i kommentarfeltet for at ”bygge på mission og missionske fonde” og dermed på fromhed. 

Kritikken skyldes, at projektet er finansieret af Samfonden, som har afsæt i et kristent livs- og menneskesyn.

”Vi skal give værdi, viden og virkningsfulde tilgange til skolerne, men vi har fuldstændig frie hænder til, hvordan vi vil bygge det op. Vi har i projektet forskellige stemmer og perspektiver på, hvad karakterdannelse er, så vi sidder ikke med sandheden”, sagde centerleder Jonas Norgaard Mortensen i workshoppen.

Andre mener, at centret vil genindføre den sorte skole, fordi det vil styrke træk hos eleverne som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, nysgerrighed, ansvarlighed, empati, taknemmelighed og livsmod ved at integrere karakterdannelse og kompetenceudvikling i alle dele af skolelivet.

Sådan blev projektet til

Center for Karakterdannelse udspringer af, at Mølleskolen i Ry satte gang i et indsatsområde om sprog, grænser og adfærd i foråret 2021, fordi lærere og pædagoger så et skred blandt eleverne: Hos de ældste var det i form af et mere seksualiseret sprog, og hos de yngste kom det til udtryk i et mere grimt sprog i forhold til de voksne.

Det fremgik af arbejdspladsvurderingen, at flere lærere og pædagoger var ramt af det, så indsatsen skulle ikke være et quickfix, men noget som skolen skulle arbejde med gennem flere år.

En forælder på skolen, Jonas Norgaard Mortensen, har lavet et dannelsesprojekt i Guldborgsund Kommune. Mølleskolen tog kontakt med ham, og lederteamet stillede sig selv spørgsmålet, om karakterdannelse kunne være en del af løsningen på skolens udfordringer.

Samfonden støtter det treårige projektet med omkring seks millioner kroner. Pengene går til at opbygge Center for Karakterdannelse, det vil sige udviklingsforløb på ti skoler, uddannelse af skolepersonale, materialeproduktion, podcast, bogudgivelse, arrangementer og projektledelse.

Fondsmidlerne finansierer også frikøb af lærere og pædagoger, for eksempel til pædagogiske dage og arbejdet i de ’væksthuse’, hvor lærere og pædagoger på Mølleskolen er frikøbt til at udvikle den pædagogiske faglighed og kultur samt materialer til at arbejde med karakterdannelse i skolen. Materialerne skal så bredes ud til de øvrige skoler, der deltager i projektet.

Planen er, at Center for karakterdannelse åbner 5. juni 2026. 

”Fordi vi bruger ord som dyder, og at læreren skal være en autoritet, har det i nogle debatfora lydt, at vi vil genindføre den sorte skole. Det vil vi ikke, men siden ungdomsoprøret i 1968 har vi bevæget os væk fra autoriteter, så nu trænger pendulet til at svinge den anden vej”, sagde han.

Målet er at bevare menneskeheden

Center for Karakterdannelse er inspireret af afdøde professor Per Schultz Jørgensen, som i sin bog 'Styrk dit barns karakter’ fra 2014 argumentererede for, at det ikke er nok at arbejde med dannelse, men at man også skal arbejde med karakterdannelse. 

Men når man ser på centrets fundament, er der en grad af kulturkonservatisme i det, påpegede Vias forskningschef Andreas Rasch-Christensen, som var moderator på  workshoppen.

”Kan I ikke vedstå jer det grundlag”, spurgte forskningschefen.

Projektets 10 karakterstyrker

  • Vedholdenhed
  • Selvkontrol
  • Tillid
  • Viljestyrke
  • Nysgerrighed
  • Ansvarlighed
  • Engagement
  • Empati
  • Taknemmelighed
  • Livsmod

”Vi vedstår gerne de 10 karakterer, som vi har fundet frem til, at vi vil styrke hos eleverne, men målet er ikke kulturkonservativt. Målet er at kultivere eleverne til menneskelighed, så vi bevarer menneskeheden. Ellers ender vi som Ukraine og Rusland”, svarede Jonas Norgaard Mortensen.

Projektet udspringer af en "brændende platform"

Direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø og formand for centrets styregruppe Kristian Toft mindede om, at projektet udspringer af Mølleskolen i Ry, hvor han var skoleleder.

”Kritikere siger, at det er totalitært at arbejde med elevernes karakterdannelse, men projektet begyndte med en brændende platform på Mølleskolen, fordi lærere og pædagoger ikke havde det godt. Vi trådte et skridt tilbage og fandt frem til, at vi skulle tage fat i elevernes livsduelighed. Så det er vokset nedefra”, fortalte han.

Det fik en kvinde blandt tilhørerne til at reagere.

”I siger opdragelse. Hvis jeg bruger det ord i min kommune, vil svaret være, at det er en forældreopgave”.

Skolen skal være med til at opdrage børnene, svarede Lars Carlsen, der er skoleleder på Nordbyskolen i Nykøbing Falster og fagkonsulent i Center for Karakterdannelse.

”Vi er klogere på livet end børnene, så vi skal fortælle dem, når noget ikke er ok. Vi skal opdrage dem sammen med forældrene. Vi skal turde sige, at vi skal opdrage børnene i skolen”, sagde han.

Nogle skoler arbejder meget snævert

De fleste kommentarer i den én time lange workshop bakkede op om projektet, men der kom enkelte kritiske pip. 

En kvinde fortalte, at hun er kritisk overfor projektet, men også at hun er tæt nok på til at kunne se, at de lærere og pædagoger, som arbejder med det, er tændte.

”Min kritik går på, at der er for meget tilpasning af børnene på bekostning af frigørelse, og at det lyder som om, at de skal være perfekte karakterer. Kan I ikke give eksempler på undervisningsforløb og måder at arbejde med karakterdannelse på? Så kan vi måske bedre forstå det”.

Skoleleder Lars Carlsen tog ordet.

”Helt lavpraktisk handler det om at tale med børnene om det, der betyder noget for dem. De kan for eksempel trække kort med spørgsmål som: Hvad kendetegner et menneske, som er venligt? Det kan vi arbejde med efter folkeskoleloven, men nogle skoler gør det meget snævert, fordi der er et stort pres på lærere og pædagoger om at give eleverne en bestemt form for viden”.

Tidligere i workshoppen fortalte skolelederen, at karakterdannelse også kan handle om at lave aktiviteter for aktiviteternes skyld. Som for eksempel at sidde om et bål og riste skumfidusser.

”Uanset hvilke eksempler jeg giver, vil I svare, at dem kender I. Men det handler om omfanget af aktiviteterne”, sagde Lars Carlsen.

Forældre interesserer sig for karakterer

Guldborgsund er en af de fem kommuner i projektet. Kommunen har haft fokus på dannelse siden 2015. Lars Carlsen kom til som skoleleder på Nordbyskolen i Nykøbing tre år senere, og det er hans indtryk, at eleverne trives bedre og bedre.

Skolerne i projektet

  • Mølleskolen og Skovbyskolen i Skanderborg Kommune.
  • Nordbyskolen og Sakskøbing Skole i Guldborgsund Kommune.
  • Danehofskolen og Birkhovedskolen i Nyborg Kommune.
  • Østre Skole og Nordre Skole i Ikast-Brande Kommune.
  • Vibeholmskolen og Strandgårdskolen i Ishøj Kommune.

”Kommunen havde en ide om, at arbejdet med dannelse kunne få forældre fra Sjælland til at flytte til Falster, men vi skal arbejde med dannelse, fordi det er godt for børnene: Hvad gør et menneske lykkeligt? Hvad gør vi godt i fællesskabet? Det er sjovt at nørde i svarene, men hvis vi ikke omsætter det i praksis, bliver vi kun ved med at være de kloge”.

At arbejde med børns karakterdannelse er under pres fra forældrene, oplever Lars Carlsen.

”Det ligger i den klassiske fagfordeling, at forældre interesserer sig for, om deres børn får høje nok karakterer. Nu har vi set ti år tilbage, og uanset om elevernes lærere har været på barsel, har været syge, eller der har været lærerskift, har vi bevaret karakterniveauet. Men elevernes trivsel er faldet”.

Lars Carlsen forklarede, hvorfor han så alligevel kan se, at elevernes trivsel påvirkes af skolens fokus på dannelse.

”Problemet er, at uanset hvad vi gør, så slår det ikke igennem i den nationale trivselsmåling. Selvom alle skolens toiletter er renoverede, viser målingen stadig det samme. Men hvis landets skoler går et point tilbage på et punkt, falder vi kun med 0,8 point. Ellers ser vi på, at eleverne kommer og går glade, at de opfører sig ordentligt overfor hinanden, at vi har færre konflikter, og at de hører efter, hvad de voksne siger”, fortalte Lars Carlsen.

Der skal ikke udvikles en facitliste

Det er meningen, at projektet skal konkretisere, hvordan skoler kan arbejde med elevernes karakterdannelse.

”Vi har kørt et pilotprojekt i et år på Mølleskolen i Ry, og nu skal de andre skoler i projektet i gang. De skal give lærere og pædagoger tid til at arbejde med det, så det bliver lavet af praktikere til praktikere”, fortalte Kristian Toft.

Det er vigtigt, at det ikke bliver en bestemt metode, skolerne skal arbejde efter, understregede Jonas Norgaard Mortensen.

”Vi er meget opmærksomme på ikke at falde i den grøft, at nu skal alle være empatiske. Det er ikke en facitliste, vi skal udvikle”, sagde lederen af Center for Karakterdannelse.