Med en fælles henvendelse til Folketingets børne- og undervisningsudvalg bakker formændene for henholdsvis lærerne, skolelederne, pædagogerne og KL’s børne- og undervisningsudvalg op om forslaget til en folketingsbeslutning om at etablere en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

”Det er vores opfattelse, at beslutningsforslaget sætter et berettiget fokus på et muligt uddannelsesbehov i PPR. De aktuelle udfordringer med trivsel og inklusion i dagtilbud og folkeskolen er komplekse. Det handler både om individuelle problemstillinger men i høj grad også om, hvordan PPR kan understøtte stærke børnefælleskaber”, skriver Gordon Ørskov Madsen fra DLF, Claus Hjortdal fra Skolelederne, Elisa Rimpler fra BUPL og Thomas Gyldal Petersen for KL.

”Det er derfor rigtigt og nødvendigt at undersøge, hvilke behov for kompetencer PPR mangler, og hvordan disse kan tilføres. Samtidig er det vores opfattelse, at et kommende udredningsarbejde bør arbejde ud fra en dagsorden, hvor flere muligheder er åbne”.

Uddannelse skal forudsætte praksiserfaring

Der er behov for en ny psykologfaglig overbygningsuddannelse, som forudsætter en pædagog- eller læreruddannelse samt praksiserfaring fra det pædagogiske arbejde i dagtilbud eller skole, mener de fire formænd.

”Udredningsarbejdet bør undersøge, i hvilket omfang en ny uddannelse kan bygge videre på de eksisterende uddannelsestilbud, herunder kandidat i pædagogisk psykologi på DPU. Og om der er yderligere uddannelsesmæssige eller kompetencemæssige svar på de aktuelle udfordringer med at understøtte stærke børnefællesskaber blandt børn og unge”, skriver de til børne- og undervisningsudvalget.

Det ligger i beslutningsforslaget, at en ny psykologfaglig overbygningsuddannelse ikke skal kunne føre til autorisation som psykolog. Det er blevet kritiseret af Rasmus Alenkær, som netop opnåede autorisation efter, at han blev cand. pæd. psych. fra det næstsidste hold, inden uddannelsen stoppede i 2004. Han driver i dag en konsulentvirksomhed med speciale i børns trivsel og læring under vanskelige omstændigheder.

”Uden autorisation er vi lige vidt, for man taler med meget større vægt, når man har en autorisation og står på en skole og siger, at vi kan gøre sådan og sådan”, sagde Rasmus Alenkær om forslaget til folkeskolen.dk/specialpædagogik i marts.

Spørgsmål om autorisation er ikke afgørende

Omvendt har Dansk Psykologforening understreget over for børne- og undervisningsudvalget, at en uddannelse i pædagogisk psykologi ikke bør give en titel som psykolog eller skolepsykolog:

”Psykolog er en beskyttet titel, som giver borgere sikkerhed for, at den pågældende fagperson har gennemført den fulde uddannelse”, skrev fagforeningen til udvalget i maj.

De fire formænd, som nu har henvendt til udvalget, er enige om, at det ikke er afgørende, hvorvidt en ny uddannelse skal give autorisation som psykolog.

”Det vigtigste er at finde et tidssvarende og tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt svar på de aktuelle faglige behov i PPR. Det bør også afspejles i navngivningen af en eventuel ny uddannelse”, skriver Gordon Ørskov Madsen, Claus Hjortdal, Elisa Rimpler og Thomas Gyldal Petersen.

Samtidig tilføjer de:

”Det bør være hensigten, at pædagoger eller lærere med den nye uddannelse i videst mulige omfang skal have adgang til at varetage den fulde vifte af opgaver og funktioner i PPR-regi”.

Et flertal i børne- og undervisningsudvalget er på vej med et beslutningsforslag om at sætte gang i et udvalgsarbejde under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan en psykologfaglig overbygningsuddannelse kan se ud. De fire organisationsformænd bidrager gerne til udredningen og opfordrer samtidig til, at alle relevante aktører og faglige kapaciteter inddrages i arbejdet.