'Seksårsreformen' i 1997 rykkede norske børns skolestart fra syv år
til seks år. Men den legende hverdag, som både politikere og forskere var enige
om skulle spille hovedrollen i det første skoleår, er udeblevet.
Det er konklusionen i en ny evaluering af seksårsreformen,
som forskere fra universitetet Oslo Met har arbejdet på siden 2020 .
"Det er for lidt variation i arbejds- og aktivitetsformer. Den frie leg har mistet sin position, og legens styrker udnyttes ikke", lyder det blandt
andet fra professor Elisabeth Bjørnestad i Utdanningsnytt.
I Norge har det skabt debat om, hvorvidt børnene skal tilbage til
børnehaven og vente med at starte i skole, til de er syv år. Ligesom før reformen
i 1997. Det har partier på begge fløje foreslået.
Den norske undervisningsminister afviser, men har for nylig udtalt, at legen skal tilbage i
1. klasse, som det første skoleår kaldes i Norge.
Giannini: Lærere er ikke altid de bedste til jobbet
Forskerne har sammen med evalueringen lavet en række
anbefalinger til, hvordan 1. klasse skal struktureres. En af anbefalingerne
går på, at flere pædagoger – i stedet for lærere – skal varetage undervisningen
i 1. klasse.
I 1997 var det nemlig sådan, at der på langt de fleste
norske skoler var både en 'børnehavelærer', altså en pædagog, og en almindelig skolelærer i hver 1.-klasse. Men i dag er der bare én lærer. Og det kan Marianne Giannini,
formand for de danske børnehaveklasseledere, godt forstå giver udfordringer.
”Jeg blev glad, da jeg så evalueringen, for det er jo netop derfor, pædagoger skal varetage det første skoleår. Børnehaveklasseledere i Danmark har en særlig faglighed og erfaring, der gør, at de kan gøre børnehaveklassen til en tryg overgang til skolen. Som en børnehave, der bliver til en klasse. Det er netop ikke almindelig skole”.
”Problemet er jo, det i en presset hverdag som børnehaveklasseleder eller -lærer bliver nemmere at ty til et lærebogssystem og slå op på side 27. Legen kan godt virke kaotisk og uregerlig, når rammerne ikke er i orden. Og det er både et problem herhjemme, men tydeligvis også i Norge”, siger Marianne Giannini.
Derfor har legen værdi
Af evalueringen fra Norge fremgår det, at både børn og lærere
gerne så, at legen fyldte mere i 1. klasse. Men at pladsmangel, dårligt
indrettede klasseværelser og for lidt tid forhindrer legen i at fylde så meget,
som det var tænkt.
I en undersøgelse i forbindelse med evalueringen har
forskerne fundet ud af, at på skoler, hvor legen fylder mere i 1. klasse, trives
børnene markant bedre og lærer også mere.
Det giver mening for Marianne Giannini, der peger på, at
noget af det vigtigste ved leg i børnehaveklassen er at give alle børn lige
gode chancer for læring.
”Det handler om chancelighed. Om at alle børn skal tages godt imod, også dem, der endnu ikke har udviklet social- og legekompetence, inden de starter i skole. Jo mere legende tilgang vi kan skabe, jo flere børn kan blive bedre til det og derved have bedre mulighed for at indgå i fællesskabet. Og dermed få et bedre i skoleforløb og klare sig bedre senere i livet”.
Og selvom vi trods alt er bedre til den legende tilgang, end
de virker til at være i Norge, er der store udfordringer herhjemme, påpeger
formanden.
”Herhjemme kæmper vi med, at vi har nogle mere udfordrede børn nu end før i tiden. De har flere emotionelle og sociale udfordringer, der kræver, at vi skal bruge ekstra kræfter for at få dem med. Derfor er det nødvendigt at få mere leg og projektlæring ind i skolen – for det, mener jeg, er sådan, vi kan lave skole til de børn, vi rent faktisk har”.
Vil have mere leg ind i fagfornyelsen
For nylig sad Marianne Giannini rundt om et bord med en anden
børnehaveklasseleder, to forskere med fokus på leg og to embedsmænd fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
De var til kickoffmøde for arbejdet med den fagfornyelse, der om nogle år
skal udmønte sig i nye læreplaner – også for børnehaveklassen.
Marianne Gianni fortæller, at hun oplevede et stort fokus på
at gøre den legende og skabende tilgang central – ikke kun i børnehaveklassen,
men på alle klassetrin.
Hun håber, at politikerne vil have evalueringen fra Norge in
mente, som arbejdet skrider frem.
”Det er enormt vigtigt at have en velfungerende overgang til skolen med de resurser, det kræver. Nogle taler for at skippe børnehaveklassen og sende børn direkte i 1. klasse. Men evalueringen fra Norge bekræfter, det vi egentlig godt ved, nemlig at overgangsåret har en værdi, og at det skal prioriteres".
"Børnehaveklasseledere landet over står hvert år klar med deres ekspertise til at tage imod de nye skolestarterne og alle deres forældre, der ligesom deres børn har brug for en tryg overgang fra børnehave til skole. Det er præcis derfor, børnehaveklassen er så vigtig”.
