Der er opstået en særlig positiv fortælling i lokalområdet om Vestre Skole i Grindsted i Billund Kommune.
Det blev tydeligt, da der i efteråret både dukkede en god håndfuld forældre fra andre skoledistrikter og forældre med børn på lokale privatskoler op til skolens introaften.
Flere af forældrene fortalte, at de havde hørt, at
børnehaveklasseeleverne hurtigt blev rigtig gode til bogstaverne.
”Det var dejligt at opleve, at der bliver talt godt om os
ude i byen. I hverdagen hører vi ikke så meget om, hvordan vores undervisning
bliver modtaget”, siger børnehaveklasseleder Karina Jensen.
Og det er ikke kun blandt forældrene i Billund og omegn, at
der snakkes om Vestre Skole. Elevernes resultater kan ses sort på hvidt i
kommunens sprogvurderinger, som Folkeskolen har fået lov til at se.
Her ligger Vestre Skole for andet år i top blandt kommunens
skoler. Og i år er der ingen elever, som har behov for en særlig indsats i forhold til deres før-skriftlige færdigheder.
De gode resultater skyldes et forløb, som børnehaveklasselederne
kalder "Kaptajn Karlsen sejler på bogstav-
og dyrejagt". Det er Karina Jensen
helt sikker på.
”Vi er tre
børnehaveklasseledere på skolen og er alle vilde med forløbet. Det skaber så
meget begejstring blandt eleverne og har gjort det sjovere for os at gå på
arbejde”, lyder det fra den erfarne børnehaveklasseleder.
Gav forløb en makeover efter 5 lege-elementer
Kaptajn Karlsen er ikke en ny opfindelse på Vestre Skole. I mange år har
børnehaveklasselederne brugt bøgerne og opgavesættene i starten af skoleåret,
når eleverne skal have bogstaverne på plads.
Her lærer eleverne bogstaverne ved at hæfte deres lyd til forskellige dyr. For eksempel møder eleverne Aben Anton og Slangen Sussi.
Men sidste skoleår fik Kaptajn Karlsen en makeover. Ligesom
resten af skolerne i Billund Kommune, blev Vestre Skole en del af kommunens
store Playful Learning-satsning, hvor undervisningen skal tilrettelægges efter
principperne bag legende læring. Pengene til Playful Learning projektet
stammer fra Lego Fonden.
På Vestre Skole har man især lænet sig op ad en Playful
Learning-blomst, der består af fem elementer, som skal være til stede i
undervisningen, for at den kan kendetegnes som legende: Begejstring, mening,
aktiv deltagelse, eksperimentering og social involvering.
Det betød, at Karina Jensen og kollegaerne skulle i
gang med at gentænke undervisningen.
”Vi kunne se, at vores undervisning nok var for
stillesiddende i forhold til, hvad der blev lagt op til i Playful
Learning-projektet. Derudover tænkte vi også meget over, hvordan vi kunne
involvere eleverne og gøre undervisningen spændende. Vores erfaring var, at de
ofte havde svært ved at modtage den læring, vi kom med”.
Se eleverne fra børnehaveklassen selv fortælle om alfabetforløbet:
Nogle dage i værkstederne er ekstra særlige
Karina Jensen og resten af holdet i børnehaveklassen valgte, at de i langt
højere grad ville arbejde sammen om undervisningen. I stedet for at stå i hver
deres klasse, samlede de børnene på kryds og tværs på forskellige værksteder.
”Dagene startede med, at eleverne var i deres egne klasser.
Vi sang to forskellige sange om det bogstav, vi skulle lære i dag og sad med
nogle små skriftlige opgaver. Derefter startede vi på værkstederne”, siger
Karina Jensen.
På værkstederne har der både været kreative opgaver, hvor
eleverne for eksempel har klippet og klistret deres egen Aben Anton.
Karina Jensen har stået for mange af de aktive værksteder udenfor, hvor
eleverne for eksempel har skulle løbe hen til det rigtige bogstav, som Karina
tegnede på asfalten.
Nogle dage i værkstederne har været helt særlige. Da
eleverne skulle lære om Ø, gik de i køkkenet og lavede øllebrød. Da eleverne
kom til O, kom de på orienteringsløb, hvor de skulle finde alle O’erne på
skolen.
Og da alle vokalerne sad i skabet, holdt eleverne rød fest, hvor de fik
røde pølser, rød lagkage og røde peberfrugter.
Nu underviser lærerne i det, de er gode til
Værkstedsundervisningen har gjort undervisningen langt mere
kreativ i forhold til tidligere. Det har gjort dagene meget sjovere for Karina
Jensen og hendes kollegaer.
”Jeg tror, at vores begejstring smitter af på eleverne. De
kan mærke, at vi brænder for det, vi laver”, siger hun.
”Vi spiller også i langt højere grad på hinandens styrker i
værkstedsundervisningen. Jeg har kollegaer, som er rigtig gode til at sidde og
være kreative med eleverne. Selv kan jeg bedst lide at være udenfor og bevæge
mig med eleverne. Og så planlægger vi ud fra det. Det giver også en langt
større ejerskabsfornemmelse over undervisningen”.
Kort tid giver større koncentration
En anden stor fordel ved værkstedsundervisningen er, at hver
børnehaveklasseleder har færre elever ad gangen.
Under værkstederne er der tre
børnehaveklasseledere og to pædagoger til stede i undervisningen. Det gør det
muligt at have helt ned til 15 elever i hver gruppe eller være to voksne til
en større børneflok.
”Det giver rigtig meget, at man kan komme tættere på
eleverne. Derudover har vi også en pædagog, som er god til at bruge ekstra tid
med de børn, der har svært ved bogstaverne”, siger Karina Jensen.
Et vigtigt element ved værkstederne er også, at de ikke er
særlig lange. Hver gruppe har 25 minutter ved hvert værksted, inden de skal videre
til det næste.
”De er her ikke ret længe, men de fordyber sig meget mere i
opgaverne. Vi har lært, at der hurtigt skal ske noget nyt, når man er fem eller
seks år gammel”, siger Karina Jensen.
