Krakas ræsonnement virker logisk nok: Danske elever har en kortere skolegang end elever i andre lande, og derfor må vi korrigere for det, så vi får en mere retvisende placering på Pisa ranglister.

"I stort set alle de lande, der klarer sig bedre end Danmark, starter Pisa-eleverne tidligere i skole, og har gået flere år i skole end de danske elever. (…) Disse resultater peger desuden på, at tidligere skolestart kan styrke 15-åriges kompetencer inden for de områder, som Pisa  måler. Hvis det lægges til grund at de 15-årige var startet et år tidligere (uden at skolestartsalderen var anderledes i andre lande), så peger beregningerne på at Danmark ville have forøget sin Pisa-score", konkluderer Kraka i sin analyse (se link til højre).

Men analysen er problematisk. I tænketankens beregninger har danske elever knapt ni års skolegang og en skolestartsalder på gennemsnitligt 7 år, og dermed tillægger de ikke børnehaveklassen nogen værdi, og det er forkert, mener professor Niels Egelund, der også er formand for det danske Pisa-konsortium.

"Det er da et meget interessant regnestykke, men det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Man fratager børnehaveklassen enhver værdi, og derefter lader man som om, man kunne lægge et år ovenpå, der har en standardværdi. Sådan er det jo ikke", siger Niels Egelund.

Et år tidligere i skole kan give bedre Pisa-resultater

Børnehaveklassen er ikke tidsspilde "Børnehaveklassen er en integreret del af folkeskolen, og den har været obligatorisk i flere år. Da de her Pisa-elever startede i børnehaveklasse, var det 98 procent af alle børn, der gik i børnehaveklasse", siger Egelund og minder om, at børnehaveklassen har haft indholdsbestemmelse i 20 år og at det ikke er bare er et tomt rum, hvor børnene sidder og kigger ud i luften, men at der også foregår reel læring.  

Krakas fejl er ifølge Niels Egelund, at de rangerer børnehaveklassen som et førskoleprojekt, og "det er helt ude i skoven". Det ekstra år, som Kraka mener, at elever skulle starte tidligere, er dermed på sin vis allerede effektueret i form af børnehaveklassen.

"Det kan godt være, at børnehaveklassen fagligt har mindre værdi, end hvis det blev til en ny 1. klasse, hvor det er læreruddannede, der underviser. Men analysen er et tankespind, som er ude af trit med virkeligheden. Børnehaveklassen har en værdi, og det er alle børn, der går i den, og det er en del af skolen.

Niels Egelund har tidligere været med til at teste 16½ årige i en slags ekstra Pisa (senest i 2006) for at se om forskellen i antallet af skoleår gør en forskel på Pisa-resultaterne. Cirka halvdelen af en årgang var fortsat i gymnasiet og de fik meget bedre Pisa-scorer end de 15-årige i Pisa. Andre, som var fortsat i folkeskolens 10. klasse, lå på et lidt lavere niveau end de ordinære Pisatest.

Han mener dog, at et ekstra skoleår kan give bedre resultater i Pisa, men at man ikke kan beregne virkningen på den måde, som Kraka har gjort.

Ny Pisa for 16½-årige uden entydig konklusion

Politikere klar til ændringer Analysen har fået oppositionen op af stolen. Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen siger til Politiken, at han er åben for forsøg med tidligere skolestart, mens Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti foreslår at udvide børnehaveklassen til to år, så børnene starter et år tidligere. De forslag giver Niels Egelund dog ikke meget for og opfordrer politikerne til "lige at spise brød til".

"Det er et regnestykke, som er meget sjovt, men som i virkeligheden nok aldrig skulle være lavet", siger han.