Målet med den særlige danske Pisa-test er at vise, hvordan danske elever klarer sig, når de har gået lige så længe i skole, som børn i de andre OECD-lande, som starter tidligere i skole. Den er blevet gennemført i 2000, 2003 og 2006 parallelt med den ordinære Pisa-undersøgelse, men vil ikke blive gennemført, når Danmark er med i Pisa igen næste år.

I 2003 viste Pisa 16½, at de danske elever på alle faglige områder havde rykket sig markant. Men dette års undersøgelse giver ikke samme entydige konklusion.

På grund af det relativt beskedne antal testede og de variationer, der er i uddannelsesprofilerne kan man ikke lave sammenligninger med de tidligere Pisa-test af 16½-årige.

"Meget tyder imidlertid på, at der som i den ordinære Pisa 2006 har været en positiv udvikling i naturfagskompetencerne for de danske unge", lyder det i rapporten

Dårligere resultater i 10. klasse

Hovedfokus for testen er ligesom i den ordinære test naturfag. Matematik og læsning indgår også i mindre omfang.

De 16½-årige er opdelt efter, om de går på en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse 10. klasse på folkeskoler eller friskoler.

De unge, som går i 10. klasse ligger på lavere niveau, end de danske 15-årige i den ordinære test, særlig i naturfag, i nogen grad i læsning og kun lidt i matematik. Årsagen er ifølge rapporten blandt andet, at de fleste elever, som går i 10. klasse, har større frihed til at vælge, hvilke fag de vil have.

Men rapporten understreger, at man ikke deraf kan slutte, at et års ekstra skolegang ikke giver bedre resultater.

"10. klasses elever udgør ikke et totaludsnit af en årgang, da cirka halvdelen af eleverne fra de tidligere 9. klasser er fortsat i en ungdomsuddannelse, først og fremmest en gymnasial uddannelse. Fraværet af de elever, der går i gymnasiet efter 9. klasse, vil trække gennemsnittet væsentligt ned, mens til gengæld fraværet af de cirka fem procent elever, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, trækker gennemsnittet lidt op", lyder det i rapporten.

Gymnasieelever bedre end finske 15-årige

Frie skolers elever ligger væsentligt over folkeskoleeleverne, og over resultaterne i den ordinære test, og efterskolernes resultater ligger på næsten samme niveau som de frie skolers.

Eleverne på de gymnasiale uddannelser ligger væsentligt over den ordinære Pisa-undersøgelses resultater, og rapporten fortæller, at de også ligger en del over de finske 15-årige folkeskoleelever. Men der er meget store forskelle mellem de gymnasiale retninger. HTX ligger højere end alment gymnasium/hf i naturfag og matematik, mens gymnasie- og hf-eleverne klarer sig bedst i læsning. Handelsskoleeleverne får på alle områder den laveste placering blandt de gymnasiale uddannelser.

Erhvervsuddannelseseleverne ligger noget lavere end den ordinære Pisa, men som for de gymnasiale uddannelser gælder det, at der er betydelige forskelle mellem uddannelsesgruppen, der retter sig mod handel, og gruppen, som retter sig mod det tekniske område. De tekniske uddannelser ligger markant højere i naturfag og matematik end handelsuddannelserne, mens der kun er en marginal forskel i læsning.