"Vi kan godt mærke forskel på børnene. De er mere nervøse denne gang".

Sådan lyder det fra Stine Kirk Jensen, der er skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding.

For mens politikerne som en følge af coronanedlukningerne har taget hensyn til eleverne ved at mindske omfanget af folkeskolens afgangsprøver, står det klart, at elever fra landets udsatte boligområder ikke slipper for at gå op til de sprogprøver, der er en del af ghettopakken.

Både lærere og skoleledere har opfordret børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) til enten helt at droppe sprogprøverne som en konsekvens af nedlukningerne - eller i hvert fald fjerne muligheden for at dumpe og blive tvunget til at gå et år om.

Men fra Undervisningsministeriet er det slået fast, at sidste års fritagelse for risikoen for at dumpe i børnehaveklassen ikke kommer til at gentage sig i år. Dermed risikerer børnehaveklasseelever i udsatte boligområder for første gang at blive tvunget til at gå deres første skoleår om. I dette skoleår skal i alt 25 folkeskoler og ti fri- eller privatskoler gennemføre sprogprøverne.

Men den fulde gennemførelse af sprogprøverne er udtryk for en helt urimelig forskelsbehandling af eleverne, påpeger en kritisk næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

"Det er simpelthen ikke rimeligt, at der bliver gjort forskel på vilkårene for eleverne på den her måde. Det er altså synd for nogen - men åbenbart ikke for alle. Jeg tror simpelthen, at det handler om politik og stemmer", siger Dorte Andreas.

Hun påpeger samtidig, at skolerne og eleverne har måttet forberede sig på sprogprøverne under vidt forskellige vilkår, fordi nogle skoler har været mere lukket ned end andre. Hertil kommer, at afgangseleverne i 9. klasse nu kan falde tilbage på standpunktskarakteren, hvis det ikke går så godt ved de reducerede afgangsprøver.

"På den måde har de jo fået endnu bedre vilkår, og det under jeg dem rigtig gerne. Men det handler jo om, at man skal give de her børn med sproglige udfordringer samme vilkår som alle de andre, og det gør man altså ikke nu. De skal fortsat op til den fulde sprogprøve og risikerer ovenikøbet at dumpe og gå om. Det er ikke fair".

Bedre end forventet

Skoleleder Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole i Kolding lægger heller ikke skjul på, at hun generelt er noget forbeholden over for sprogprøverne og især risikoen for at dumpe. Men samtidig erkender hun, at det faktisk er gået bedre end forventet.

"Vi har jo fået lov til at have de sårbare elever og dem, der deltager i sprogprøveprogrammet, i skole, selv om alt ellers var lukket ned. Det har vi benyttet os af, og det har været godt. Men altså: De halverer eksaminerne for 9.-klasserne - men her skal eleverne bare gennemføre. Her er ingen pardon. Så egentlig tænker jeg, at børnene har taget det pænt", siger Stine Kirk Jensen.

På Munkevængets Skole har foreløbig 83 elever fra 1.-9. klasse bestået sprogprøverne, mens 12 endnu ikke har bestået. De skal nu op til den fjerde og sidste prøve for at kunne rykke et klassetrin op. I børnehaveklassen er to elever erklæret ikkesprogparate.

Også på Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup Kommune er det gået godt med sprogprøverne, oplyser skolens sproglige vejleder, Lisbeth Hædersdal.

"Vi har valgt at have de elever, der ikke gik igennem den første sprogprøve, inde til nødundervisning, hvilket har medført, at eleverne har fået mere sprogstimulering i år, end de ellers ville have fået", siger Lisbeth Hædersdal.

Ud af 75 elever i børnehaveklasserne er der efter anden sprogprøve 12 elever, der endnu ikke er erklæret sprogparate. Ud af 80 elever fra 4.-8. klasse er der otte elever, der skal til et fjerde og afgørende sprogprøveforsøg inden sommerferien.

"Vi kalder det ikke at dumpe"

"Vi er meget glade for sprogprøverne, der kvalificerer vores undervisning i dansk som andetsprog. I børnehaveklassen laver vi sproglege, og alle eleverne deltager i de tre sprogprøveforsøg - så ingen stigmatiseres. Men vi er ikke glade for konsekvensen, som kan gå ud over eleverne. Derfor er forebyggende indsatser altafgørende", siger Lisbeth Hædersdal - og forklarer:

"Hos os kalder vi det ikke at dumpe. Vi kalder det sprogparat eller ikkesprogparat. Det har vi øvet os meget på, da retorikken er vigtig".

Ifølge Lisbeth Hædersdal bidrager sprogprøverne med data, der giver et fingerpeg om, hvilke indsatser der skal igangsættes over for eleverne. Det har skabt en systematik omkring arbejdet med sprog, som ikke tidligere har været til stede.

Men trods nødbekendtgørelsens mulighed for at undervise de tosprogede børn på skolen under nedlukning er langtfra alle skoler og lærere tilfredse med gennemførelsen af sprogprøverne.

"Vi har ikke haft mulighed for at lave den samme målrettede sprogundervisning. Det har været et meget rodet forløb, og vi tog først den første prøve midt i januar. Det betyder, at vi får megatravlt, hvis vi skal nå de fire prøver, som eleverne har lovkrav på", lyder det fra lærer Andreas Ravn Skovse, der underviser i dansk som andetsprog på Ellehøjskolen i Aarhus.

Derfor afvikles prøverne så tæt på hinanden, at der nærmest ikke er tid til at bruge resultaterne konstruktivt, beretter han.

"Det bliver i virkeligheden mest test for testens egen skyld. Så jeg kan ikke rigtigt se fornuften i at bruge tid på det, hvis vi alligevel ikke kan nå at arbejde konstruktivt med de data, vi får ind", siger Andreas Ravn Skovse.

Som at slå i en dyne

Samme budskab kommer fra Vollsmose-skolerne Abildgaardskolen og H.C. Andersen Skolen, der efter sommerferien lægges sammen under navnet Odinskolen.

"Vi har forsøgt at argumentere for, at det ikke var rimelige vilkår, vi gav de elever, der nu skal afvikle alle fire sprogprøver i år. Vi har været lukket ned i godt og vel fire måneder - plus alle de enkelte klasser og årgange, der derudover også har været lukket ned", siger skolelederen for de to fusionerende skoler, Allan Feldskou.

"Vi har forsøgt at sige, at vi ikke har haft helt så gode muligheder for at afvikle den vigtige undervisning, støtte og særligt tilrettelagte sprogundervisning mellem sprogforsøgene. Blandt de yngste elever har vi nogle, som ikke har en pc, de kunne få med hjem. Så er det godt nok svært at køre onlineundervisning", siger Allen Feldskou.

I alt 89 elever fra 1.-9. klasse og 54 børnehaveklasseelever har været til sprogprøve på de to Odense-skoler i år.

"Nu arbejder vi på at hjælpe og støtte de sidste elever, som ikke har bestået sprogprøve nummer fire. Dér er vi nu nede på lidt flere end en håndfuld. Flere er det trods alt ikke".

Allan Feldskou finder det principielt urimeligt, at eleverne risikerer at måtte gå om, hvis de ikke erklæres sprogparate efter prøverne.

"Men jeg har nok lidt opgivet at bruge mere tid på det. Det er lidt som at slå i en dyne. Ministeren giver sig i hvert fald ikke en tøddel", siger han.