Når det nye kuld børnehaveklassebørn starter i skole til næste år, kan de risikere at skulle igennem fire sprogprøver, hvis mere end 30 procent i klassen bor i et boligområde, der har været på regeringens ghettoliste inden for de seneste tre år.

Det har i løbet af året skabt debat, og nu udtaler flere foreninger skarp kritik af forslaget i deres høringssvar. Ifølge Danmarks Lærerforening skal folkeskolens grundlæggende regler være ens for alle elever uafhængig af, hvor de bor.

Netop dette princip stemmer ikke lovforslaget om sprogprøverne ikke overens med, skriver formand Anders Bondo Christensen.

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer

Danmarks Lærerforening synes derfor, at lovforslaget skal forkastes, men foreningen har også en række forslag til, hvordan sprogprøverne kan reguleres, hvis det ikke er muligt helt at droppe det.

Der opfordres for det første til, at sprogprøverne erstattes med et pædagogisk redskab, der løbende har til formål at vurdere og fremme alle eleveres sproglige udvikling.

Foreningen synes også, at det er bekymrende, at en elev kan risikere at ende i en klasse uden alderssvarende klassekammerater, hvis eleven i forvejen er startet sent i skole og skal gå børnehaveklassen om.

I tilfælde af at en elev ikke klarer sprogprøven tilfredsstillende for tredje gang, er der mulighed for at komme på forældrebetalt sommerskole inden fjerde og sidste prøve. Men det strider ifølge Danmarks Lærerforening imod retten til fri og lige adgang til undervisning i folkeskolen. 

Foreninger om sprogprøverne: Vi skal forebygge, ikke straffe

Lovforslaget inviterer til styrket forældresamarbejde

KL skriver i deres høringssvar, at de vurderer sprogprøverne til at være et godt redskab til at sikre, at barnet får udfyldt sine sproglige huller gennem sprogstimulering.  

De synes også, at lovforslaget inviterer til et styrket forældresamarbejde, hvis en elev ikke består en af de tre prøver i løbet af skoleåret. KL finder det dog bekymrende, at sprogprøven har magt til at afgøre et barns videre skoleforløb.

"Prøven bør indgå i en samlet vurdering, hvor skole og forældre drøfter, hvad der er bedst for barnets videre udvikling", skriver kontorchef i KL's Kontor for Børn og Folkeskole Peter Toft, der også mener, at alle landets børnehaveklasser burde bruge sprogprøverne. 

Børnehaveklasseledere om sprogprøver: »Useriøst og uigennemtænkt«

Skal være en hjælp - ikke en straf

Skolelederforeningen er ikke helt så begejstret som KL for lovforslaget, da man her mener, at regeringen modarbejder sine egen formulerede hensigter i lovforslaget.

"I bemærkninger til lovforslaget skrives der i indledningen, at regeringen ønsker et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling", nævner Skolelederforeningen i høringssvaret og fortsætter:

"Det er Skolelederforeningens opfattelse, at lovforslaget bygger på det stik modsatte af det, der er hensigten".

Jacob Mark: Forsøg med stopprøver et udtryk for politisk afmagt

Foreningen anerkender behovet for en tidlig sprogligindsats for børn med et ikke veludviklet dansk sprog. Men skolelederne pointerer også, at det er essentielt, at støtten gives som hjælp og ikke straf, hvorfor de ikke kan støtte det samlede lovforslag.

"At blive målt og vejet 3-4 gange alene i børnehaveklassen i et område, som barnet har svært ved, kan medføre en meget negativ skoleopfattelse", skriver Skolelederforeningen og understreger, at det efter deres opfattelse under ingen omstændigheder bør være éns bopæl, der er afgørende for, om man skal testes og have særlig sprogstimulering.