”Jeg fik selv et sug i maven, da jeg under min forberedelse lige pludselig så noget bevæge sig i junglelandskabet”.

Ordene kommer fra Simon Pettitt, naturfagslærer på Grønnevang Skole i Hillerød Kommune.

Skolen deltager i årets Masseeksperiment, hvor eleverne med lærerens ord skal på "mikrosafari".

Bevæbnet med stereolup, UV-lampe og mikroskop går de på opdagelse i det mos og lav, man ser hver dag, men som viser sig at være et fremmedartet landskab, når man går helt tæt på.

Opgaven i Masseeksperimentet 2023 lyder at samle mos og lav, som efterfølgende skal undersøges for bjørnedyr. Målet er at undersøge biodiversitetens tilstand i Danmark.

Og det er bestemt ikke umuligt, at der undervejs vil blive opdaget helt nye arter af de mikroskopiske dyr. Ind til videre er cirka 1.500 arter beskrevet, men forskerne regner med, at der findes helt op i mod 10.000.

"En biolog har engang fortalt mig, at det bedste sted at lede, hvis man vil finde nye arter, er i sin baghave. Og det er i bund og grund det, 30.000 elever nu gør på samme tid", siger Simon Pettitt.

Bjørnedyr er sexede

Til speed-dating om bjørnedyr og krystalstruktur

Grønnevang Skoles afeling Østervang grænser op til en skov, så det er den baghave, 6.u skal på opdagelse i. Det er særligt i skove, i parker og på kirkegårde, landets elever går på opdagelse i Masseeksperimentet.

Klassen har tidligere på året vundet Naturfagsmaraton - endda første gang Grønnevang Skole nogensinde har deltaget.

Flere af eleverne ved godt, hvad bjørnedyr er. Og det er - som Simon Pettitt siger - det "sexede" element, at man muligvis kan være med til at opdage en helt ny art.

For forskerne i Masseeksperimentet er det dog i virkeligheden det indsamlede mos og lav, der er det interessante, fortæller han.

"Mos er ligesom en svamp, der suger alt i omgivelserne til sig. Man kan derfor lære utrolig meget af at undersøge og sammenligne mos fra hele landet i så massiv en skala", siger læreren.

Det kræver dog en nøjagtig indsamlingsmetode. Eleverne skal derfor lægge en snor ud, der afgrænser et meget specifikt område.

Inden for det område skal de samle prøver, de lægger i et kaffefilter. De bliver undersøgt for mikroliv, og eventuelle fund bliver registreret i en app.

Herefter sendes prøven ind til Statens Naturhistoriske Museum med nøjagtig angivelse af indsamlingssted. Det gør, at data bliver nøjagtig nok til, at forskerne kan bruge den.

Det kan være svært for eleverne at begrænse sig i stedet for at gå på opdagelse efter så mange slags mos og lav som muligt på et større område, fortæller Simon Pettitt.

Men det er vigtigt, at de møder naturvidenskabelige forskningsmetoder, påpeger han:

Masseeksperimentet: CO2-niveauet i klassen sprænger skalaen

"Det giver dem respekt for den videnskabelige databehandling og for, hvor meget det kræver at lave nøjagtig forskning".

Et dannelses- og motivationsfag

Og det er ikke kun de elever, der senere måtte vælge en naturvidenskabelig retning, der vil få brugbare erfaringer med naturvidenskabelig metode, påpeger Simon Pettitt.

Coronapandemien viste, at der i høj grad er behov for naturfaglig dannelse og respekt for videnskabelig metode i den brede befolkning, mener han.

"Jeg ser i høj grad faget som et dannelses- og et motivationsfag", siger læreren.

Og det er med til at motivere eleverne, at det, de laver i Masseeksperimentet, spiller en afgørende rolle i et rigtigt forskningsprojekt.

"Det bliver mere virkelighedsnært, og det giver dem en følelse af at gøre en forskel. De bliver sat i den handlende plads, og det viser dem, at de kan medvirke til at finde løsninger på klima- og biodiversitetskrisen", siger Simon Pettitt.

Allerede nu kan læreren derfor med sikkerhed sige, at han vil gentage forløbet næste skoleår.

Der vil han dog gøre bjørnedyrene til et mindre centralt element. Dem har eleverne nemlig ikke fundet nogen af endnu. De har til gengæld funder andre typer af mikroliv i form af mider og orme.

"Det er en del af min stilladsering, at begejstringen er lige stor, ligegyldig hvilken type dyr vi finder", siger han og tilføjer:

"Næste gang skal der være lidt friere rammer. Det skal det være en jagt på de fem store dyr på den mikroskopiske savanne i stedet for ét".

Masseeksperimentet er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.

Der er tale om den til dato største kortlægning af bjørnedyr, mos og lav. De første resultater af elevernes undersøgelser ligger klar til efteråret.