Ved ni borde sidder de studerende klar, da to 8.-klasser fra Hvidovre kommer slentrende ind i Avedøre Biblioteks store sal. Eleverne fordeler sig, og de studerende fra Københavns Universitet går i gang med at præsentere sig selv og deres store interesse.

For Sarah er det bjørnedyr, organtransplantation og biokemi.

"Når et svinehjerte bliver taget ud af en gris, kan det holdes i live i fire timer. Et bjørnedyr kan gå i dvale i måske 20 år, men hvis det så får tilført lidt fugt, så liver det op igen. Hvis vi kan finde ud af, hvordan bjørnedyret gør, kan vi måske bruge den viden til at finde ud af, hvordan vi kan holde liv i et hjerte i længere tid, hvilket vil være godt, hvis vi skal transplantere det", fortæller Sarah.

"Det er det, jeg laver. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville være læge, men tanken om at skulle have hånden oppe i numsen på mænd og i det hele taget arbejde på den måde med mennesker, havde jeg ikke lyst til. Biokemi er så bedre for mig. Ved I, hvad I vil lave i fremtiden?" spørger hun 8.-klasse-eleverne.

Men de har ikke lige nogen svar.

"Er der nogen, der vil holde et hjerte i hånden?" Og ja, det er der flere, der vil. Sarah deler gummihandsker ud til eleverne og hiver et par svinehjerter op af en beholder. Snakken går.

Bidt af en fugl

"Jeg er blevet bidt af de der fugle. Det vidste jeg ikke, da jeg begyndte at læse biologi på Københavns Universitet", fortæller Leonora ved et andet bord.

Hun viser billeder fra Island, hvor hun har været oppe for at arbejde med fugle. En søpapegøje har afleveret en klat på hendes skulder, og hun fortæller, hvordan hun reddede en mallemuk med meget stort vingefang ud fra en klippesprække, hvor den ikke selv kunne finde ud fra.

"Jeg tog den i hoved og røv og fik den ud. Den var ikke glad for det i starten. Den bed".

Leonora fortæller, at hun egentlig begyndte at læse biologi, fordi hun godt kunne lide at være udenfor og gerne ville arbejde udenfor. Men så fandt hun ud af at fugle er "mega-seje".

"Der er mange, der ikke kan forstå mig, men heldigvis er der mange på studiet, der har det ligesom mig".

Hun har en lille flok udstoppede fugle med, noget værktøj og nogle nødder.

"Må vi røre ved dem", spørger eleverne. De aer og undrer sig over, at fjerdragten er så blød.

"Jeg troede, det ville være meget mere stift at røre ved", siger en elev.

De kender navnene på nogle af fuglene, og Leonora fortæller, at søpapegøjen er hendes yndlingsfugl. Dem har hun arbejdet med i Island.

Hun tager en pincet og fortæller om fuglenes forskellige næb. Viser, hvordan pincetten er god til at tage små kerner op fra en tallerken, men ikke så god når det gælder større nødder og ristede kæmpemajs. Der må en tang til. Den kan til gengæld let knuse en stor kerne.

"Ved I, hvad denne tang hedder? En papegøjetang". Eleverne prøver at tage med pincetten og knuse kerner med tangen. De taler om forskellige tænger, og hvad de er gode til. Ligesom de forskellige fuglenæb.

Udenfor bag Leonora er to skader i gang med at bygge rede oppe på en bjælke under bibliotekets tag. De kommer flyvende med smågrene til byggeriet.

Indenfor er det tid til at skifte gruppe. Eleverne er 20 minutter hvert sted, så flytter de.

Det er Hvidovre Kommunes naturfagskonsulent Søren Peter Dalby Andersen, der råber, når det er tid til at skifte. Hele arrangementet er et samarbejde mellem biblioteket, Hvidovre Kommune, Københavns Universitet og skolerne i Hvidovre. I skolebestyrelsen på Langhøjskolen sidder en forælder, der underviser de studerende i formidling, og det er via hende, de studerende er her i dag.

Surdej og studievalg

"Nogle vil gerne høre noget fagligt, her er meget at undre sig over og andre vil bare høre, hvordan det er at gå på universitetet. Mange af de unge her i kommunen vil være mønsterbrydere, hvis de vælger at læse på universitetet. Og det er heller ikke det, det handler om i dag, men det kan være godt at vise dem muligheden", siger Søren Peter Dalby Andersen.

"Bare dét, at man kan læse så meget forskelligt, er en øjenåbner".

Han forklarer i sin introduktion til eleverne, at de skal huske, at man jo ikke skal kunne det hele, når man begynder på et studie.

"Her sidder nok også studerende, der kan have svært ved at stave til sukkersyge. Men så kan de så meget andet".

Eleverne fordeler sig. De når fire emner hver på sådan en speed-dating. I alt kommer der omkring 250 elever fra 6.-9. klasse på biblioteket i dag.

Agnete fortæller en gruppe elever, at hun var i tvivl om hun skulle læse biokemi eller fødevarer og ernæring. Hun kommer fra Korsør og er flyttet til København. Når hun er færdig med studiet, bliver hun mejeriingeniør og skal være med til at udvikle nye fødevarer, tænke i fødevaresikkerhed og i hvordan man sikrer, at folk ikke bliver syge. Eleverne lytter opmærksomt.

Foran hende står nogle beholdere med surdej, som hun forklarer om. Hvordan bakterier arbejder.

Betydningen af krystal-struktur

"Skal I konfirmeres i morgen", spørger Julie de tre drenge foran hende. Det skulle flere i hendes første gruppe, men drengene her er blevet konfirmeret. Julie går i gang med at fortælle om fysik, som hun læser - og især om neutronspredning. Hun giver dem hver en ting - en kagerulle, et krus og nogle Legoklodser - og spørger, hvad de er lavet af. Kagerullen er af træ, klodserne af plastik og kruset bliver bedømt til at være porcelæn. Men det er blik malet med emalje, hvilket drengene er meget forundrede over.

"Metal?!"

De banker prøvende på kruset med en negl og kan godt høre metallyden. Julie spørger, hvad der gør metal hårdt - og svarer: krystal-strukturen.

Eleverne har en gang prøvet selv at gro krystaller. Det gik ikke så godt, synes de.

"Kunne jeg hive op i noget vand i dette krus, og så ville resten følge med"? Nej. Men hvis vandet var frosset, så kunne hun få det op samlet. Det er på grund af krystal-strukturen.

Hun får en dreng til at tegne et atom og forklare lidt om elektroner og om kernen, der består af neutroner og protoner.

"Neutronerne - dem, der ikke har ladning - er dem vi bruger i den forskning, jeg laver", siger Julie og sætter to plader chokolade foran drengene. Den ene plade har været i ovnen, den anden har ikke. De skal beskrive forskellen. De føler og smager på chokoladen.

Den fra ovnen er blødere, ikke så glat og siger ikke knæk, når den bliver brækket. Den har nemlig mistet sin krystal-struktur.

Hun tegner en skitse af det periodiske system og forklarer, hvor de atomer med store kerner befinder sig i systemet. De taler om billard, hvor en kugle kan få de andre til at sprede sig, når den rammer dem. Men hvordan spreder de sig? Det er afhængigt af baner og af strukturer. Så når et materiale har fået ødelagt sin struktur, sker der noget andet med spredningen. Julie fortæller, at der i 2019 vil komme en neutron-kanon i Lund, og at den ikke kun vil kunne bruges af en fysiker som hende.

"Hvad skal I lave?" En af drengene fortæller, at han skal i gymnasiet, og så skal han være selvstændig på et tidspunkt.

"Jeg skal lave et firma, der laver hjemmesider", forklarer han. De to andre har mere vage ideer om deres fremtidsplaner.

Om klima og at være nørd

Hos Andreas er emnet biologi. Han sidder med en flaske med vand og en vandplante og spørger pigerne overfor, om biologi er noget, de kan lide?  De tøver, og en siger forsigtigt, at det er noget nørdet.

"Nørd", skriver Andreas på en seddel. "Det taler vi om senere".

"Jeg arbejder med noget mega-nørdet, og det er jeg ikke ked af. Klimaforandringer. Har I hørt om det?"

Han viser nogle avisoverskrifter om chok-rapporter og voldsomme klimaændringer på vej, men hvad betyder det?

"Vi har nogle data i computeren, der viser, at temperaturen stiger med seks grader om nogle år, hvis vi ikke gør noget. Hvad sker der med denne plante, hvis vandet bliver seks grader varmere?"

De taler om fotosyntesen, at planten laver ilt, og Andreas hælder danskvand ned i flasken - så har den fået et skud CO2.

"Kom herover og se", siger han begejstret og får pigerne til at rejse sig og kigge nærmere på planten i flasken ovre fra hans side af bordet. Han forklarer, at planten laver voldsomt mere ilt, når den får CO2 og varme, og så kan han producere mere mad til verdens stigende befolkning.

De skriver emner ned, som biologi dækker.

"Det er kæmpestort - det handler om dyr, blodtyper, DNA, landbrug". Han vifter med armene og viser, at biologi går fra DNA til klimaforandringer.

"Min kammerat Jonas er voldsomt interesseret i stamceller. Nanna er i Nordnorge for at se på sne, og Leonora er vild med fugle. At være nørd er, at interessere sig meget for en ting. Du sagde det negativt i begyndelsen, men jo længere man kommer op i systemet, jo mere nørdet bliver det hele. Min bror syntes ikke skole var det fedeste. Han er kok i dag. Han laver min mad, og mad kan være molekylær kunst. Det hele hænger sammen", ivrer Andreas. 

Sultne på naturfag

Ved de andre borde fortæller de studerende om idræt, om sukkersyge, om fossiler og geologi eller om datalogi. Det summer i lokalet. Der er en knogle fra en dinosaur på et bord, billeder af byer og aktive mennesker på et andet.

Søren Pedersen er fysik/kemilærer for de elever, der er med her i første runde af speed-datingen. Han håber, at dagen vil gøre eleverne nysgerrige, så de oplever, at naturfag er spændende.

Blog: Science Slam!

"De oplever nogle unge, der formidler på en anden måde. Det er ikke skole-agtigt, og vi er et andet sted. Rammerne betyder også noget, at vi er gået hen på biblioteket. Jeg har kun haft dem et halvt år i fysik/kemi, men de er sultne efter naturfag. Eleverne her har haft vikar i lang tid, og de synes, naturfag er svært. Men formen her er rigtig god. De hører om noget i 20 minutter, de undrer sig, kan tænke med, og så følger vi op bagefter på skolen", siger Søren Pedersen.

De to elever Julie og Nicole fortæller bagefter, at de har fået meget viden på kort tid.

"Vi har hørt om bjørnedyr, fugle og sukkersyge. Vi har været i mindre grupper og lytter mere. Det er spændende at høre om, også selv om jeg ikke tror, jeg skal arbejde med naturfag. Jeg vil arbejde med økonomi og markedsføring. Jeg vil være ejendomsmægler", siger Julie.

Nicole har ikke besluttet sig, men hun er interesseret i sport.

"Bjørnedyrene var overraskende. At der kunne være så mange i så lille et glas. Der er også forskel på dem, der fortæller om tingene. Det om mad og bakterier, der kan gøre en masse, det var ikke spor kedeligt", siger Nicole og Julie.