Efterspørgslen efter psykologhjælp stiger i takt med, at stadig flere familier har børn, som oplever mistrivsel i deres skolegang. Det kalder på nye måder at tilrettelægge hjælpen på. 

I Hillerød er PPR i gang med et forsøg med, hvad de kalder for Åben Anonym Rådgivning på Sophienborgskolen. 

Her stiller PPR sig til rådighed ud fra devisen: I rette form og til rette tid.

”Forskning fra blandt andet Center for Ungdomsforskning har inspireret os til at se på, om vi kan skifte position, så vi kommer elever, forældre og lærere i møde på  flere og andre måder. Vi har valgt at etablere rådgivningen på Sophienborgskolen, fordi der her er en relativ høj efterspørgsel efter psykologfaglig sparring, ligesom vi møder et stigende behov for specialpædagogisk viden og kendskab til psykiatriske diagnoser. En åben anonym rådgivning er en lavpraktisk måde at gøre psykologfaglighed let tilgængelig”, fortæller PPR-psykolog Anders Preus Hansen.

Det er ham, som elever, forældre og lærere møder, når de banker på døren til rådgivningen i et kontor ved siden af skolens personalerum. Her tager han imod hver tirsdag eftermiddag fra 13 til 16.

Forældre kommer med varierede problemstillinger

Rådgivningen blev etableret som et forsøg for to år siden, og i gennemsnit er der knap to henvendelser hver tirsdag.

”Skolen reklamerer for tilbuddet på sin hjemmeside og på Aula, og når det ellers passer ind. Det er for eksempel naturligt at gøre opmærksom på rådgivningen i børnehaveklasserne i august, fordi mange af forældrene vil være nye på skolen”, siger Anders Preus Hansen.

Det er mest forældre, som benytter sig af den åbne rådgivning. Nogle kommer alene, andre som par, og nogle tager deres barn med. 

Anders Preus Hansen begynder med at sætte rammen for konsultationen, som kan vare op til 50 minutter. Til sidst spørger han til, hvad deltagerne har fået ud af konsultationen.

”Forældrene kommer med en stor variation af problemstillinger. Nogle søger for eksempel en forklaring på deres barns adfærd eller opførsel for at komme en bekymring i møde. Det kan også handle om lettere mistrivsel, at barnet ikke vil i skole, mobning, eller at forældrene er bekymrede for, at deres barn er udsat i klassemiljøet”.

Konsultationen er en enkeltstående samtale

Andre er bekymrede for konflikter imellem børnene, og om de holder hinanden udenfor og bagtaler hinanden.

”På mellemtrinet og i udskolingen kan der opstå sociale dynamikker og hierarkier, som nogle børn slår sig på, men det kan være vanskeligt for forældre at vide, hvad der foregår i skolen, og hvor meget de skal gå ind i det, barnet fortæller derhjemme. Skærmbrug og sociale medier fylder også en del. Forældrene vil gerne vide, om de bør være bekymret for det, deres barn møder på internettet og de sociale medier”, uddyber Anders Preus Hansen.

Nogle forældre dukker op i rådgivningen, fordi de er bekymrede for deres børns ve og vel efter en radikal forandring i familien som fx en skilsmisse.

”Vi har etableret et rum, hvor de kan tale med mig om det, de aktuelt er optaget af. De skal ikke nødvendigvis fortsætte til andre steder i skolesystemet. For vi kan være med til at ændre flowet i den måde, vi tilbyder hjælp på, når vi etablerer et nyt tilbud. Præmissen er, at det virksomme skal ligge i  dels muligheden for samtalen, dels i samtalen i sig selv, så som udgangspunkt sker der ikke noget på den anden side af konsultationen. Ellers italesætter jeg, hvad der kan være af muligheder”.

Forældre kan også vælge at dukke op i rådgivningen igen ugen efter eller senere. Her vil de igen træde ind til en enkeltstående samtale. Dog med den forskel, at Anders Preus Hansen sidder med en tavs viden fra sidste gang.

Børn dukker op på egen hånd

Lærere kan også henvende sig til rådgivningen med en elev med forældrenes samtykke, mens andre børn selv banker på til rådgivningen.

”Som udgangspunkt har vi ikke samtaler med børn i PPR uden forældrenes samtykke, men her kan de godt komme, uden at forældrene ved det. Men de kan ikke vende tilbage gentagne gange, uden at jeg involverer forældrene. Det er et krav både etisk og forvaltningsmæssigt”, siger Anders Preus Hansen.

Børn kommer, fordi de kan opleve at blive mobbet, føler sig udsatte eller har udfordringer med relationerne til vennerne og ikke ved, om det for eksempel er ok at sige fra. Enkelte har haft brug for at tale om diagnoser.

”Børnene tegner sig for 15-20 procent af henvendelserne. I nogle tilfælde er der kommet en gruppe unge sammen, fordi de havde været vidne til en oplevelse, som havde gjort et stort indtryk på dem, og som de syntes, at det ville være godt at tale med en psykolog om.

Lærere efterspørger de-briefing og supervision

Fra tid til anden søger lærere, som bliver udfordret i deres lærergerning, mod den åbne anonyme rådgivning. 

Nogle kommer til en superviserende samtale, andre har brug for de-briefing, og nogle har behov for begge dele.

”Lærernes problemstillinger kan gå på enkelte børn, centrere sig om mindre fællesskaber, som udfordrer ledelsen af klasserummet, eller læreren kan føle sig mobbet af eleverne. Når det har stået på i en længere periode, har man brug for en samtale, hvor ens følelsesmæssige behov bliver mødt. De-briefing er tit forløberen for egentlig supervision”, siger Anders Preus Hansen, som har taget imod en håndfuld lærere i de to år, rådgivningen har eksistereret.

Analyse på vej af rådgivningens resultater

Sammen med kollegaen Kasper Fabricius er Anders Preus Hansen ved at analysere, hvad der kommer ud af den åbne anonyme rådgivning. 

De har blandt andet samlet svarene fra den interviewguide, han anvender før og efter en konsultation sammen for at se, hvem der henvender sig, og hvor tit de vender tilbage til en ny samtale.

”Min kollega har fulgt op med en kvalitativ interview, som jeg får at se uden at vide, hvem forældrene er. Vi forsøger at afgrænse undersøgelsen til, hvad rummet tilbyder. Altså hvad det vil sige for forældrene, at de kan gå til åben rådgivning hos en psykolog”, fortæller Anders Preus Hansen, som regner med at kunne sige noget mere præcist om resultaterne, når han i næste måned er vært for en workshop om rådgivningen på årets dialogkonference om PPR på DPU i København.

Socialt liv kan etablere sig på ny

Anders Preus Hansen er ikke meget for at komme med konkrete bud på, hvad den åbne anonyme rådgivning gavner, før dataene er analyseret. 

Men han peger på, at alle bottom up-indsatser har et relevant momentum i den praksis, de tager udgangspunkt i.

”PPR-psykologer kan hurtigt blive forbeholdt børn og familier, som har det virkelig svært. Her har vi skabt et blødt format i det, som med nogen risiko kan opleves som et hårdt system”.

Rådgivningen er en succes i den forstand, at det er lykkedes PPR at etablere en strukturel forandring sammen med skoleledelsen og skolebestyrelsen på en skole, som har gang i mange andre udviklingsprojekter, pointerer han.

”Forandringen giver mulighed for, at det sociale liv kan etablere sig på ny. En lille indsats kan åbne for en stor, og jeg vil tro, at de, der benytter sig af rådgivningen, profiterer af det på hver deres måde”, siger Anders Preus Hansen.