"Jeg har valgt fysik/kemi, geografi og natur/teknologi, men det kan jeg ikke få, fordi alle naturfagene er på samme semester. Så jeg er blevet tilbudt engelsk i stedet i næste semester. Det tror jeg ikke, at jeg nogensinde kommer til at bruge, for jeg vil være naturfagslærer", siger Rita Winther.

Hun undrer sig meget over, at det skal være så svært at tage flere naturfag på læreruddannelsen, når der netop mangler så mange naturfagslærere. Hun har undersøgt, om hun eventuelt kunne tage fagene på professionshøjskolen Absalon, men der var forholdene de samme - naturfagene er i én blok, sådan at de studerende kun kan tage ét naturfag. Næste semester er det så alle humaniora-fagene.

"Der er jo nok for få, der er interesserede i naturfagene, men så burde det være muligt at oprette nogle mindre hold end de 20 studerende, der kræves på et hold. Fysik/kemi bliver ikke oprettet et helt år, så jeg har fået lov til at følge aftenholdet i fysik/kemi, hvor lærere bliver efter- og videreuddannet", fortæller Rita Winther.

"Jeg er vildt ked af, at jeg ikke kan få geografi. For et par år siden brugte jeg min sommerferie netop for at hæve mit niveau, så jeg kunne blive optaget på geografi og fysik/kemi. Så det er virkelig et antiklimaks, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg synes, at det er en skammelig, usolidarisk nedprioritering, og en direkte blokade for udviklingen af naturvidenskabelig faglighed i folkeskolen".

Natur/teknologi er et meget forsømt fag

"Børnene og skolerne har brug for naturfagslærere, og det vil da netop være godt, at man som lærer har linjefag i flere af naturfagene. Det er så vigtigt, at vi gør noget for klima, grøn energi og bæredygtighed, så det burde være lettere at tage flere naturfag på læreruddannelsen", siger hun.

Kun få har valgt geografi

Institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Lis Madsen, erkender, at det kan være et problem, at der ikke er så mange fag at vælge imellem, når man er på vinteroptaget på læreruddannelsen, som Rita Winther er.

"Vi prøver at oprette flere fag til vinteroptaget. Vi er opmærksomme på problemet, og vi skal være skarpere på det, men for eksempel har meget få valgt geografi, og vi skal helst have et hold på 20 studerende for at det kan løbe rundt. På sommeroptaget går det lettere, der kan vi oprette mange flere fag", siger Lis Madsen.

"Vi vil meget gerne have flere studerende, der vælger naturfag, så vi kan få nogle gode naturfagslærere ud på skolerne, men læreruddannelsen er en humanistisk uddannelse, så ind i mellem kniber det med interessen for naturfagene - især på vinteroptaget. Og så har vi jo en særlig linje til supernaturfagslærere - Aste - som 20-22 studerende hvert år vælger, og hvor vi har plads til flere. Dér går det fint med optaget".

Hun nævner, at læreruddannelsen har 21 fag, så der er mange kombinationer og nogle gange kan det give problemer, som netop det Rita Winther oplever nu. Også tysk/fransk kan give problemer på vinteroptaget med for få studerende til et hold.

"Vores studievejledere prøver at få det til at gå op. Vi har et særligt fokus på det, men desværre har vi problemet med vinteroptaget, der ikke er så stort", siger Lis Madsen.

200 millioner kroner til at styrke naturfag

Der bliver ellers jævnligt givet midler fra forskellige fonde til at styrke naturfagene. For nyligt har blandt andet professionshøjskolerne fået del i nogle af de 200 millioner kroner til Nafa-projektet, som Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden står bag. Der er tale om midler til at styrke naturfagene på alle niveauer fra 2021 til 2028 - og et af indsatsområderne er netop fremme af uddannelse af naturfagslærere.

"Ja, man prøver meget, og jeg håber da, at en sidegevinst i Nafa-projektet kan blive, at flere vælger naturfagene", siger Lis Madsen.

Lærerstuderende Rita Winther har henvendt sig med problematikken til LL og har planer om at skrive til nogle af de politiske partier og ministeriet om problemerne.