Biologilærere uden linjefag
Over en tredjedel af de lærere, der underviser i biologi, har hverken linjefag eller tilsvarende uddannelse i faget
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nyuddannede lærere uden linjefag i biologi risikerer ofte at få faget for at få skemaet til at gå op. En del elever undervises ikke i et faglokale i biologitimerne, hvilket betyder, at de meget sjældent laver praktisk og eksperimenterende arbejde i faget, og de kommer endnu sjældnere ud i naturen.
Intet af dette øger fagligheden, påpeger Biologforbundet om en netop offentliggjort undersøgelse om faget.
Undersøgelsen er udarbejdet af Søren Breiting fra Danmark Pædagogiske Universitet og Finn Mogensen fra CVU-Vest i samarbejde med Undervisningsministeriets netværksgruppe for biologi.
Over 80 procent af lærerne fortæller, at det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen kun finder sted en gang om måneden eller endnu mindre. Og de biologilærere, der har fået pålagt at undervise i faget, arbejder meget lidt med praktiske forsøg. Nogle af dem kommenterer i undersøgelsen dette med, at det ikke har klassens interesse, og at de som lærere holder sig til bøgerne, fordi de ikke er så fagligt stærke.
De fleste klasser har været på ekskursion eller virksomhedsbesøg i biologi én til tre gange på et år. Meget ofte er besøget gået til en naturskole, men en fjerdedel af klasserne har slet ikke været uden for skolen.
Kun få med i fagteam
Over halvdelen af biologilærerne siger, at de underviser i faget, fordi det interesserer dem. Undersøgelsen viser dog også, at kun en tredjedel af deltagerne er med i et fagteam med andre biologilærere. Biologforbundet konkluderer, at det er et stort problem for den naturfaglige kultur på skolen, hvis lærerne ikke har fagkolleger at sparre med, især nu hvor der skal udvikles afgangsprøve.
Godt halvdelen har deltaget i tværfaglige forløb inden for de seneste fem år, og en hel del af dem har gjort det mere end én gang.
Der er forskel på store og små skoler, viser undersøgelsen. Biologiundervisningen har generelt bedre vilkår på de større skoler med hensyn til både veluddannede lærere, faglokaler, kollegial faglig støtte og resurser.
Biologforbundet anbefaler, at man på skolerne i fremtiden ikke sætter de nyuddannede uden linjefag i biologi til at undervise i faget, da det hverken gavner eleverne, lærerne eller skolen. Og man konkluderer ud fra undersøgelsen, at kvaliteten i biologiundervisningen svinger meget fra klasse til klasse, og at biologilærerne ikke synes at påskønne den viden og baggrund, som eleverne møder med i 7. klasse fra deres undervisning i natur/teknik.
Undersøgelsens forfattere anbefaler at gøre faget mere synligt på skolen blandt andet ved at arrangere udstillinger, oprette en biotop, holde dyr, inddrage nærmiljøet og sørge for, at der er en naturvidenskabelig kultur på skolen, og så sørge for, at lærerne får efteruddannelse.
hlauritsen@dlf.org
Læs undersøgelsen på www.biologforbundet.dk