Hvorfor hedder faget nu natur/teknologi, og hvordan kan man arbejde med robotteknologi, hvis man ikke har råd til LegoMindstorm på skolen? Det var nogle af spørgsmålene. Lærerne afprøvede forskellige dataloggere og fik en gennemgang af elementerne i Fælles Mål for naturfagene.

Mikael Scheby, konsulent fra NTS-centeret i Vordingborg fortalte, at man under arbejdet med Fælles Mål havde fundet ud af, at det egentlig ikke er teknik men teknologi, der er beskrevet i målene.

"Det er altså ikke et nyt fag men mere nogle justeringer, og så kan man sige, at navnet nu passer til faget", forklarede Mikael Scheby.

Han understreger forskellen med et eksempel: hvis man har vand i kælderen og bruger en pumpe til at få det op, så er der tale om at bruge teknik. Men hvis man designer en elektronisk vandalarm, der advarer, når der kommer vand på gulvet i kælderen, så har man løst opgaven via teknologi.

På temadagen fik deltagerne mulighed for at arbejde med dataloggere, bioteknologi og robotteknologi.

I en workshop prøvede deltagerne at finde og vise DNA, og de så et gæringsforsøg, fordi netop gæringsforsøg er godt til at vise mulighederne for dataopsamling - eleverne kan for eksempel måle på ilt, pH-værdi, CO2 og ethanol.

Skal vi nu også til at programmere.....igen?

I en anden workshop var det programmering, der var i spil. Deltagerne fik en tegneserie-kat til både at miave, hoppe rundt på skærmen og lave andre kunster. De arbejdede med mikro-controlleren Makeymakey og gratis-programmet Scratch for at styre den virtuelle robot på skærmen. En måde hvorpå alle skoler kan få råd til at bruge robotteknologi.

Progressionskort til Fælles Mål

NTS-folkene pegede på flere af de områder, hvor teknologi er i spil i Fælles Mål, og de fortalte om hvor på NTS-net, lærerne kan finde inspiration til undervisningsforløb. NTS-centeret har for eksempel beskrevet ti undervisningsforløb til naturfagene i udskoling, på erhvervsuddannelser og gymnasier. Her er der teknologi i ni af forløbene.

Alle ti forløb fra Region Syddanmark er udviklet i samarbejde mellem et formelt og et uformelt læringsmiljø. Der er forløb om mælk, solens stråler, afkøling, naturgenopretning og rensning af spildevand. Alle undervisningsforløb indeholder en lille film og en lærervejledning.

Desuden er NTS i gang med at udarbejde progressionskort til Fælles Mål.  Christina Frausing Binau og Mikael Scheby fra NTS-Centeret fortalte om de trædesten, de er ved at udarbejde indenfor læringsmålene. De viste foreløbige skemaer for eksempel et om teknologier i fødevareproduktion. Hvordan eleverne på 1.-2. klassetrin kan fortælle om madvarer og hvordan de bliver lavet. I 3.-4. klasse kan eleverne beskrive teknologier i forskellige madvarers vej fra jord til bord, og på 5.-6. klassetrin kan eleverne beskrive og diskutere bæredygtig fødevareproduktion og modstridende interesser i dyrkningsmetoder i økologisk og konventionelt landbrug. I 7.-9. klasse kan eleverne så sammenligne teknologier indenfor området, vurdere teknologierne, komme med forslag til bæredygtig fødevareproduktion, gøre rede for hvilke jordbrugsteknologier, der bruges for at dyrke afgrøder ved forskellige jordbundsforhold, analysere fordelingen af landbrugsområder i Danmark og forklare, hvordan man kan bruge robotter i landbruget - en malkerobot for eksempel.

Uddybende skemaer og progressionskort til Fælles Mål er under udarbejdelse og forventes færdige omkring 1. april, lyder et bud fra NTS-Centeret.

DNA-forsøg

Mens lærerne på temadagen er i gang med at skrabe munden med en lang vatpind og få cellerne fra mundskrabet ned i et lille reagensglas samt tilsætte salt, ryste, lune glasset og alle de andre processer i forsøget, udveksler lærerne forsøg. Om ostefremstilling, om at finde DNA i et løg og hvor man kan købe enzymer til forsøg.

"Må jeg holde dit DNA", lyder det spøgefuldt.

"Ja, ja, men det er på eget ansvar".

En lærer fortæller, at hun netop har overtaget naturfagsundervisningen og først skal i gang med at lære eleverne, hvad et reagensglas er. De har ikke været vant til forsøg tidligere, men det skal der laves om på.

"Jeg tror, mit DNA er fragmenteret", mener en.

"Søren findes, men du gør ikke", lyder resultatet.

Slutpunktet er at farve DNA'et blåt, så man kan se det som lange tråde i glasset.

På temadagen præsenteres deltagerne for forskellige dataloggere. Lærerne taler om, at det i dag er vigtigt at lære eleverne at aflæse et kviksølvstermometer, da de ikke nødvendigvis kender sådan et. De skal også lære at bruge en lup. Men dataloggerne er også interessante, da de indeholder mange sensorer, og det er muligt at aflæse CO2, luftfugtighed, temperatur og vind.

De taler om, at der i vejledning til fagene står om "skolens vejrstation". Har skoler bare lige sådan én, spørger flere? I Vallensbæk er en vejrstation opstillet på naturskolen, sådan at alle elever kan bruge den der og aflæse resultater til deres arbejde.

Eleverne kan for eksempel gå tur med en datalogger og dér have indkodet måling for CO2, luftfugtighed og en GPS - så kan de bagefter på et Google-map se deres rute og hvordan det ser ud med fugt og CO2. Det kan give anledning til at tale om luftforskellen mellem et trafikeret vejkryds og en park. Og hvad betyder beplantning egentlig i den sammenhæng?

Læs mere via links til højre for artiklen